Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Hjælp i anfægtelsen

Ugens vidnesbyrd, uge 21 2020. 2 Kor 12,9.

Han svarede: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,9).

Da Paulus skriver Romerbrevet, har han været kristen i ca. 20 år. Alligevel møder vi ham som drevet til desperation! Det ser ud til, at han er i sine lysters vold. Ude af stand til at handle, som han bør og vil. Han gør, hvad han ikke vil, og gør ikke det, han gerne vil (Rom 7,19). Han er magtesløs!

Hvad har fået ham så langt ud?

Paulus var vel kendt med problemer og mange kampe. Men det, der driver ham til desperation er ikke de fjender, der kommer udefra. Ikke forfølgelse, sult eller nøgenhed, fare eller sværd, som han skriver om lidt senere. Men: de indre fjender. Hans gamle kød. Lysterne, begæret, det sorte hjerte og den indre syndens kloak.

Hvem skulle være mere klar over, at man ikke må gøre det onde, end Paulus? Tænke ondt, tale ondt, begære og selv ville have ære. Paulus vil ikke gøre det, men han gør det alligevel!

Kender du det? Du har taget en ny beslutning. Nu skal det være anderledes. Men det mærkelige er, at du gør det, du ikke vil! De nye beslutninger holder så kort!

I sin desperation ser Paulus kun én løsning. Den samme løsning, som israelitterne beder Gud om i ørkenen, da de er bidt af slanger: Fjern denne elendighed fra os! (4 Mos 21,7). På samme måde er elendigheden fastklistret og sammenvokset med Paulus, som slangegiften var for israelitterne.

Paulus virker til at være kommet til et klimaks i Rom 7,24: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?”

I sin nød har Paulus bedt om udfrielse. Vi ved ikke, om det er denne kamp, han henviser til i 2 Kor 12,9, men forud for, at han skriver dette, har han bedt Gud om udfrielse. To gange uden svar. Så tredje gang får Paulus et forbavsende svar. Hans ønske var, at denne lidelse – Satans engel – måtte fjernes. Gud kunne jo med lethed gøre det!

Es 50,2: “Er min arm for kort til at udfri jer? Har jeg ikke kraft til at redde jer? Ved min trussel tørrer jeg havet ud og gør floderne til ørken, så fiskene rådner af mangel på vand og dør af tørst.”

Men Gud svarer ikke med at fjerne elendigheden i Paulus´ liv. Han giver ikke først og fremmest sejr i kampen mod synden. Gud fjerner ikke lidelsen. Men: Gud giver Paulus noget andet. Det, der virkelig kan løse ham. Gud peger på Golgata! Guds tilgivelse og nåde skal Paulus have.

Jamen, Paulus mangler sejr over synden. Kraft i kampen. Det er dét, Paulus mangler! Men Gud vil ikke give Paulus sejr. Ikke kraft. Paulus selv skal ikke herliggøres og blive stor. Han skal være magtesløs! For der udøves Guds magt (2 Kor 12,9b)! Guds nåde skal blive stor for Paulus og dig og mig!

Jamen, hvad kan nåden gøre? I Guds øjne er den “alt hvad du behøver” (svensk oversættelse af 2 Kor 12.9).

Så slider Paulus videre. Men dét, der er nok for Gud, er nok for Paulus Han vil til sin sidste dag gøre ting, han ikke vil. Men igen og igen skal det bæres til Gud. Så vil Gud tilgive! Gud bytter synden med nåden! Når den store dommer tilgiver, så er der jo ingen fordømmelse mere! Din dommer siger: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”

Efter dette klimaks i Rom 7,24 er det som om, solen står op i Paulus´ liv. Der er et herligt privilegium tilbage for den magtesløse synder: “Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Rom 8,1).

Dén, der modtager tilgivelsens gave og Guds rige nåde, dén fordømmer Gud ikke!! Nu er der bare nåde!

stort er dette offer! På Golgata frelser Gud virkelige synder – ugudelige – røvere – kriminelle – urene og egoistiske faldne skabninger. Hans fjender! Dette offer dækker det hele! Rom 3,24: “Ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.”

Derfor vil vi i nødens stund kun høre om dette ene: Jesu offer på Golgata. Det er hjælp i anfægtelsen. Det er evigt nok her i livet og for Guds trone. Så må jeg leve med kampen, med synden, med magtesløsheden – bare jeg fastholdes med øjnene på det, Gud siger, er nok for mig – Golgata!

Udgivet af

David Straarup

David Straarup, Aalborg, arbejder i sundhedsvæsenet

David Straarup

David Straarup, Aalborg, arbejder i sundhedsvæsenet