En af de egenskaber, vi møder i vores Bibel om Gud/Jesus er: trofasthed.
Heroverfor står vi mennesker med betegnelsen: utro. Det er den bitre erfaring, vi gør om os selv over for Gud, og ikke mindst, som vi kommer op i årene – utroskab.
I Andet Timotheusbrev kapitel 2, vers 13 læser vi: “Er vi utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke.” Det er et meget stærkt udtryk. Hvis Jesus ikke skulle være tro, så måtte han fornægte sig selv, og det er en umulighed, fordi det er en væsentlig side af hans væsen.
I Salme 89 lovsynger salmisten Herren og i særdeleshed for hans trofasthed. V2-3; v6; v9; v15; v25; v34-35. Så fast og urokkelig er Herrens trofasthed.
Vi kender patriarken Jakob, som i den grad var troløs og svigagtig. Hvordan han bedrog sin far og bror, så han stjal den velsignelse, som hans bror skulle have. Jakob flygter fra sin bror, som vil tage hævn. Gud møder ham en nat i en drøm og siger bland andet til ham: ”Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig” (1 Mos 28,15).
Hvorfor giver Gud dette vældige løfte til Jakob? Ja, hvorfor? Man kan vel ikke sige, at Jakob havde gjort sig fortjent til det. Han kom selv til at indse, hvor uværdig han var. Da han senere skulle møde sin bror, beder han således: “Min fader Abrahams Gud og min fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit land og til din slægt, jeg vil vise dig godhed. Jeg er for ringe til den godhed og trofasthed , du har vist din tjener” (1 Mos 32,10-11).
Grunden til, at Gud gav Jakob dette løfte, må vi søge i Guds uendelige godhed, miskundhed og trofasthed. Gud ville det sådan, fordi han er god.
Kan du finde nogen betingelser i dette store løfte? Noget, som Jakob skal gøre for at få så stor en velsignelse? Gud forsikrer, at han vil bevare ham, hvor han går, føre ham tilbage til dette land og ikke forlade ham, før alle løfter er opfyldt. Tænk, hvor stort! Kan du finde nogen betingelse, som Jakob skulle gå ind på for at få alt dette? Nej, det finder du ikke.
Men sådan er evangeliet efter dets form og indhold. Evangeliet er Guds tilsigelse af syndernes forladelse, liv og salighed for Jesu skyld. Alt, hvad der skal gøres, har Jesus gjort. Alt er færdigt, nåden er fri – kom!
En anden af de store mænd i Bibelen, Moses, fik det eftermæle, at ”der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt. Tænk blot på de tegn og undere, som Herren satte ham til at udføre i Ægypten mod Farao og mod alle hans hoffolk og hele hans land, eller på alt det, hans stærke hånd udrettede, alt det store og frygtindgydende, Moses gjorde for øjnene af hele Israel” (5 Mos 34,10-12).
Hans vidnesbyrd om Herren lyder sådan: “Der er ingen som Jeshuruns Gud, der rider hen over himlen for at hjælpe dig” (5 Mos 33,26).
Moses havde, om nogen, oplevet og erfaret Guds trofasthed mod sit folk på trods af deres ulydighed og troløshed. Hvor Gud ofte måtte tugte og straffe dem for, om de dog kunne vende sig til ham. Men hvor han igen forbarmede sig over sit folk, ofte efter Moses’ forbøn. Da folket stod foran det forjættede land, bad Moses: “Du, Gud Herre, har vist din tjener din storhed og din stærke hånd – ja, hvilken gud, i himmel eller på jord, kan gøre den slags vældige gerninger, som du gør?” (5 Mos 3,24).
Nej, i sandhed, der er ingen som vor Gud og far i Himlen, som holder ud med os og er rede til at begynde med os på ny igen. Du må finde hvile i, at hvad dit hjerte end fordømmer dig for, så er Gud større end vort hjerte og kender alt. Han er TROFAST! (Læs Sl 89,29-35). Du, som er fortvivlet over dine svigt og mangel på troskab, hør, hvad Herren her siger: “Jeg svigter ikke min trofasthed.”
Tag det til dig, og hvil i det!
1. Stor er din trofasthed, Herre og Fader,
skiftende skygge når aldrig din sti.
Du er den samme, din miskundhed evig,
den, som du var, så vil altid du bli.
Stor er din trofasthed,
stor er din trofasthed,
dag efter dag gav du nåde på ny.
Kærlige hænder gir alt, jeg behøver.
Trofaste Herre, hos dig har jeg ly.
2. Tiderne skifter med dage og nætter;
sole og stjerner må følge sin gang.
Syng, al hans skabning, og pris ham, som styrer.
Lov den almægtige Herre med sang.
3. Nåde for synder og fred uden lige.
Faderlig omsorg til støtte og stav.
Styrke for dagen og håb for i morgen.
Alt er os givet i Ordet, du gav.
Sange og Salmer, nr. 546.
Udgivet af
Bent Hansen
Bent Hansen, Herning, pensionist.