Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet (…) og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag (Åb 5,6.9).
Johannes stod foran tronen og græd, fordi ingen kunne åbne bogrullen eller bryde dens segl. Da kom en af de ældste ham til hjælp ved at pege på det sejrende lam, og blikket rettedes mod ham, som havde stået der hele tiden.
Johannes er ikke alene om en sådan oplevelse. Påskemorgen går Maria til Jesu grav. Mens hun står der og græder, står Jesus pludselig hos hende. De står side om side. De taler sammen. Men Maria ser ikke, at det er Jesus.
De to disciple på vej til Emmaus havde det på samme måde. Mens de talte sammen om det, der fyldte dem med sorg og undren, kom Jesus og slog følge med dem. De gik sammen på vejen. Men de så ikke Jesus som den opstandne ved deres side.
Ofte går det os som Johannes, Maria og de to disciple. Megen nød i vores liv har sin baggrund i, at vi retter vores øjne mod alle vanskeligheder og problemer i stedet for at se på ham, der følges sammen med os på livets vej.
Vi må fastholde, at ligesom Jesus tidligere var til stede – også mens de ikke så ham – sådan er Jesus nærværende i dag med hjælp og trøst. Derfor må vi bede om, at han vil åbne troens øje, så vi kan se ham som det slagtede lam, der med sit blod købte os til Gud.
Vi skal lægge mærke til, at Lammet stod mellem Guds trone og de ældste. Det betyder, at Gud altid ser Lammet, inden han ser os. Han ser Jesus som offerlammet, der har sonet al verdens synd. Det er frelsens grund, der står fast i al evighed.
Sandt nok kan Herren skjule sig for en tid. Gør han det, er det, fordi vi skal føres ind i en dybere erkendelse af den rigdom, han har til os. Ser vi tilbage i livet, aner vi, at Jesus bestandigt vil knytte os nærmere til sig.
Skal vi bevares i troen, må vi bede om, at Jesus åbenbarer sig for os igen og igen, når vi hører og læser hans ord. Sandheden er jo, at vi ikke kan undvære hans omsorg og nærvær i livets timelige og åndelige forhold.
Fra dag til dag får vi lov til at sige med sangeren:
O Jesus, åbne du mit øje,
at jeg må se, hvor rig jeg er!
Jeg har en Fader i det høje,
som faderomsorg for mig bær´.
Og dertil bede: “Lad mig atter frydes (glædes) over din frelse, styrk mig med en villig ånd!” (Sl 51,14).
Udgivet af
Bent Kjøller-Hansen
Bent Kjøller-Hansen, Skjern, afd.leder/off.adm., nu pensionist og prædikant i Luthersk Mission.