”For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: ‘Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet‘” (Es 57,15a).
Her ser du et glimt af, hvem Gud er. Vi ser et glimt af hans ophøjede majestæt. Vi ser et glimt af hans væsen, et væsen, som vi ofte har svært ved at forstå og forlige os med.
Jeg tror, vi ofte gerne vil have Gud anderledes, end han i virkeligheden er. Med et andet væsen, der passer bedre med vores måde at tænke på.
Guds højhed og hellighed kan være svær for vor tanke at rumme. Men det, at han også bor hos ”den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet”, kan om muligt være endnu sværere for os at acceptere. Disse to modpoler er ikke så lette for os at favne, og så forestiller vi os et eller andet midt imellem. Men Gud ændrer sig ikke ved, at vi tænker anderledes om ham.
I det høje og hellige
Det, som siges om ham i dette vers hos Esajas, udtrykker hans ophøjethed, højhed og majestæt.
Vi står i fare for at glemme, hvem Gud er. Glemme hans hellighed og hans had til synden. Vi kan nemt leve os ind i et forhold til Gud, hvor han bliver en godmodig kammerat, som vi kan have et afslappet og respektløst forhold til. Én, der ser gennem fingre med dit liv, og som du kan forholde dig nonchalant til.
Men ”Gud lader sig ikke spotte”. Han bor ikke hos dig på disse vilkår, hvor han godmodigt skal se gennem fingre med din måde at leve og omgås ham på – hvor tingene ikke kommer sig så nøje.
”Jeg bor i det høje og hellige”, siger Gud. Her ser vi majestæten. Hvem kan have omgang med ham? – Ham, der ikke tåler synd.
Gud er Gud. Hans væsen kan vi godt bæve for, når vi får med ham at gøre.
Hos den, der er knust
Men der er også en anden side ved Guds væsen, et andet sted, hvor Gud bor: ”Hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet.” Denne side hos Gud kan være lige så svær for os at forlige os med som Guds højhed.
Vi ønsker ikke at være knuste og bøjede i ånden, men vil meget hellere møde Gud på lige fod. Ud fra de muligheder, som vi tror, vi har i os selv, vil vi møde ham på vore præmisser.
Men Gud bor ikke hos den, som kan klare sig selv og stadig tror på egne muligheder over for ham.
”De knuste, hvis ånd er nedbøjet” er dem, for hvem troen på at møde Gud i egen kraft, er knust. Det er dem, der er kommet til kort over for det at få en åndelighed, som både de selv og Gud kan være tilfredse med.
Her bor Gud. Her møder Gud dig med alt det, som du har mistet troen på selv at frembringe. Gud er en hellig Gud. Men for dig, som må vende dig til ham og få alt for intet – hos dig bor han. Her, hvor du står i nådens stand, kan du kalde ham far.
Men det forhold, hvor du lever fortroligt med Gud som far, udelukker al afslappet respektløst kammerateri. ”Gud lader sig ikke spotte.” Han bor i højhed, og hos den, hvis ånd er nedbøjet.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2014. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Peder Mikkelsen
Peder Mikkelsen, Lystrup, prædikant i Luthersk Mission.