Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Helligåndens kraft

Ugens vidnesbyrd, uge 24 2019. ApG 2,17.

Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker (ApG 2,17).

Helligånden var også virksom i den gamle pagt. Profeterne havde Ånden. Og alligevel var forskellen på den ny og den gamle pagt så stor, at Johannes siger om ti­den før den første pinse, at Ånden endnu ikke var kom­met.

Denne forskel viste sig på to måder. I den gamle pagt var Ånden endnu ikke udgydt. Desuden var det kun en­keltpersoner, som fik lov til at få del i denne store gave.

Først på pinsedag blev de troende fyldt af Helligånden. Og nu tages der ikke længere hensyn til, om man er jøde eller hedning. Denne store åndsgave gives til alle.

Efter den første pinse fulgte en tid, der var rig på vel­signelse. Når denne begivenhed ikke indtraf tidligere i hi­storien, havde det sin grund i, at Jesus endnu ikke var her­liggjort! Åndens gerning er dette ene at herliggøre Kristus, og det kunne ikke finde sted, før Menneskesøn­nen havde levet sit syndfrie liv for vores øjne og sonet al vores synd mod Gud.

Nu er der altså ingen grænser for Helligåndens virke. En­hver kan få denne dyrebare gave i al sin fylde. Jesus døde for hele menneskeslægten – og alle har derfor lige stor ret til at få Helligånden. Sorte og hvide, gule og brune – Gud har tiltænkt alle at eje Åndens lys, kraft og velsig­nelse. Or­det om pinse er derfor en formaning til os om at bære evangeliet ud til alle folk med bøn om, at det må vir­ke tro på Jesus.

Denne tjeneste vil blive udført, i samme grad som vi selv tager imod Åndens kraft. Og Åndens kraft får vi, når vi tager imod Jesus Kristus. Vi vil derfor igen overgive os til vores frelser, vi vil lade hans person og værk gælde for Gud og åbne os for hans kraft ind i vores liv.

Fra andagtsbogen I kongens nærhed, stykket til d. 20. maj. 

Udgivet af

Tormod Vågen

Tormod Vågen (1903-1970), tidl. generalsekretær for Norsk Luthersk Misjonssamband.

Tormod Vågen

Tormod Vågen (1903-1970), tidl. generalsekretær for Norsk Luthersk Misjonssamband.