Herrens øjne spejder ud over hele jorden, så han kan vise sin styrke og hjælpe dem, der helhjertet er med ham (2 Krøn 16,9).
Hvorend vi går, og hvadend vi gør, så ser Herren os. Det er umuligt at skjule sig for ham.
David siger: ”Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast” (Sl 139,8-10).
Og videre siger han, at selv ikke mørket kan skjule os for Guds øjne, for for ham er der ikke forskel på nat og dag. En alvorlig sag, som vi gør vel i at minde hinanden om.
Det er dog ikke kun det ydre menneske, Herren ser; af ovennævnte skriftord mærker vi, at der er noget, Herren spejder efter, nemlig hvordan det ser ud i vores hjerte – om det er helhjertet med ham.
Ind i den sammenhæng, profeten taler, forstår vi, at det drejer sig om hjertets tillid og fortrøstning. Når Herren spejder efter, om vi er helhjertede, har det altså at gøre med, om vi sætter vores lid til ham alene og ikke helt eller delvist søger frelse og hjælp i andre ting. Asa havde denne gang søgt hjælp hos kongen af Syrien og ikke som før hos Herren. Han var altså ikke helhjertet med Herren.
Gud vil, at vi skal stole på ham alene. Og de, som gør det, vil erfare, at han er stærk til at hjælpe. Vi gør ikke Gud besvær, når vi søger og venter al frelse og al hjælp hos ham. Tværtimod: Hans søgende øjne leder netop efter sådan nogle hjerter for med sin kraft at stå dem bi. Vi behøver ikke frygte for at blive overset. Hans øje skal nok finde os, da det er de bedrøvede hjerter, der er vendt i forhåbning til ham, han spejder efter.
Fra andagtsbogen “For troen og livet“, Luthersk Missionsforenings Forlag, København 1936. (Sprog let opdateret).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2022. Hele bladet kan læses her.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Martinius Svaabeck
Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.