Den sætning har jeg sagt mange gange — især dengang vores børn var små. Når vi havde været på besøg og stod i entréen for at sige farvel til familien, kiggede min kone og jeg på hinanden og spurgte: “Har vi husket det hele? Har vi nu husket det hele?”
For det er ikke rart at glemme noget. Slet ikke, når man har en lang kørsel foran sig.
Der er et hjem, som Jesus ofte besøgte, læser vi i Det Nye Testamente. Det var hjemmet i Betania. Der boede Maria, Martha og deres bror Lazarus.
Disse tre søskende havde mødt lovens dom over deres eget liv. De havde ingen ære i sig selv. Men de kendte Jesus, som ofte kom til dem. Og når han forlod hjemmet, så ”glemte” han noget. Der var noget, han efterlod!
Og hvad det er, læser vi i Joh 14,27: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Når Jesus var gået ud ad døren i hjemmet i Betania, så var der noget, han ikke tog med – sin fred. Den forblev i hjemmet. De kunne beholde Jesu fred, fordi de havde Jesu ord!
Jesus tog alt
Jesus tog alt!
Et menneske uden Jesus står i en frygtelig situation. Man er fortabt. ”Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder” (Hebr 10,31).
Gud ønsker ikke, at du skal gå fortabt. Derfor vil han gerne give dig sin fred. Du kan få fred med Gud. Jesu fred bygger ikke på følelser eller stemninger. Familien i Betania sagde ikke, når Jesus kom: ”Åh hvor hyggeligt. Det skaber sådan en hyggelig og afslappet atmosfære, når du er her.”
Det var ikke den gode stemning, Jesus efterlod, men sin fred. Hvad er det for en fred? Jesus siger: min fred!
Jesu fred bygger på en handling: ”For i ham (Jesus) besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset” (Kol 1,19-20).
Har Jesus husket det hele? Tog Jesus også min synd? Ja, Jesus huskede det hele.
”Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29). Når der står verdens synd, så gælder det også din synd!
Jesus har sonet al synd. Da Jesus på korset råbte ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” da gik Jesus ind i dommen – ind i Guds vrede – med hele verdens synd. Også din synd. Synden fik sin straf.
”Han blev straffet, for at vi/du kunne få fred” (Es 53,5b).
Jesus efterlod det hele
Jesus efterlod alt!
Fred ved Kristi blod. Vi har svært ved at fatte, hvad Jesu fred betyder. Derfor skal vi høre om den igen og igen.
Fred ved Jesu blod giver adgang til Himlen. Jesus er din bror, Gud din far, du er arving til Himlen, jf. Ef 2,5f.
”Åh, kommer Jesus ikke snart på besøg igen.” Sådanne forventninger havde familien i Betania. Kommer Jesus ikke snart forbi igen, så vi kan høre det igen: ”Dine synder forlades dig!”
Når Jesus kom til dette hjem, så mødte de ham, som Paulus kalder ”vor fred” (Ef 2,14) og når Jesus gik, så fik de et ord at holde sig til: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.
Han tog alt – og efterlod det hele.
Han tog al din synd og har efterladt dig en hel og fuld frelse.
Derfor kan du i dag også høre ordene: Min fred giver jeg dig.
Må dit hjem også været et ”Betania”, hvor Jesus kommer og efterlader sin fred. Det sker, når du læser Guds ord!
”‘Fred være med jer.’ Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade” (Joh 20,19b-20).
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg