Sådan kom jeg til tro
Det er et ubeskriveligt stort under, når et menneske kommer til tro på Jesus. Der bliver glæde i himlen, når det sker, og i den kristne menighed glæder vi os med. Hver omvendelse er en påmindelse til os om, at det er muligt for vantro mennesker at blive frelst – også i dag. Gud har magt til at gøre det. Det vil denne artikelserie gerne minde om.
De fleste artikler i serien ”Sådan kom jeg til tro” har karakter af interviews. Sådan er det ikke med den nedenstående artikel. Den er skrevet af den person, som artiklen handler om, Tom-Roger Mittag. Redaktionen takker Tom-Roger for, at vi må bringe hans berigende og trosstyrkende vidnesbyrd i Nyt Livs blad.
Isoleret bag skærmen
Har du været deprimeret? Det har jeg været. Jeg så ingen mening med mit liv, og jeg hadede det. Jeg var fuld af angst og undgik andre mennesker. Bortset fra nogle ture i skoven alene var jeg nærmest aldrig uden for huset. Jeg tilbragte mit liv foran tv- og pc-skærme.
Jeg har haft en vanskelig barndom. Lige siden jeg begyndte i børnehaven blev jeg mobbet, fordi jeg var lidt speciel. Jeg har aldrig set min biologiske far, bortset fra engang da jeg var helt lille. Min stedfar tog mig med til ham for at snakke med ham og bede ham om at tage ansvar for mig. Det ville han ikke. Da vi kom for at snakke med ham, gemte han sig bag vinduet og nægtede at komme ud. Men jeg havde et godt forhold til min stedfar og så på ham som min ægte far. Nogle af mine tidligste minder er sammen med ham og min mor, hvor vi fiskede og spillede tv-spil sammen.
Desværre begik han selvmord, da jeg var seks år. Han hængte sig i kælderen. Min mor fandt ham, og hun blev aldrig den samme igen.
Efter det blev livet virkelig surt. Min mor blev deprimeret og begyndte at drikke. Jeg blev deprimeret og ustabil, hvilket gjorde at jeg blev mobbet oftere. Det gjorde så, at tingene blev endnu værre for min mor. Børneforsorgen blev involveret, da jeg gik i anden klasse. Jeg rejste overalt i amtet sammen med min mor og mormor rundt til alle slags forskellige møder med alle slags forskellige specialister. Jeg har haft flere psykologer og sociale omsorgspersoner, end jeg har haft lærere.
Fordi jeg ikke kunne finde ud af at fungere socialt, isolerede jeg mig på mit værelse foran tv og pc, og der blev jeg det meste af min barndom. Jeg blev den bedste i klassen til tv-spil, mens mine karakterer gik i bund.
I teenageårene fik jeg en ny stedfar. Ham blev jeg virkelig glad for, men også han begik selvmord. Det medførte, at både jeg selv og min mor blev endnu mere deprimerede, og jeg droppede ud af gymnasiet.
Da jeg var omkring 16 år gammel, spillede jeg World of Warcraft hele dagen fra morgen til aften, bortset fra når jeg skulle lave mad og gå på toilettet. Isolationen blev så slem, at børneforsorgen indlagde mig på Klokkerhuset i Skien, hvor min sociale angst bare blev værre, fordi jeg ikke kunne holde til at bo sammen med så mange andre. Så prøvede børneforsorgen at flytte mig til et ungdomshjem, hvor angsten igen bare fortsatte med at blive værre. Til sidst opgav børneforsorgen og gav mig min egen lejlighed, hvor jeg isolerede mig foran skærmen igen.
Der nåede jeg bunden af min depression.
Mening
Jeg søgte, men fandt aldrig glæde. Jeg var inde omkring mange forskellige religioner og filosofier, men jeg fandt aldrig nogen motivation til eller nogen mening med at leve. Alt virkede så ondt og meningsløst. Jeg græd ofte mig selv i søvn helt alene hver nat. Jeg blev bitter og hadede mit liv. Efterhånden begyndte jeg at forsøge at begå selvmord, hvilket jeg stadig har ar efter. Tak og pris, at jeg aldrig kunne få mig selv til at fuldføre det, fordi jeg var bange for smerte, og jeg fordi jeg ikke ville, at min mor skulle lide endnu mere. Jeg ville have en smertefri vej ud af livet; en, hvor ingen ville huske mig. Men den vej fandt jeg aldrig, uanset hvor meget jeg googlede efter den, og hvor kreativ jeg var. Engang prøvede jeg at kvæle mig selv med et skærmkabel.
Mit funktionsniveau blev så dårligt, at jeg måtte have hjælp til alt. Min familie og de sociale omsorgspersoner måtte hjælpe mig med at rydde op og gøre rent. Min mor måtte gå med mig til lægen og måtte købe ind for mig.
Men der var håb. Ud over pc og spil blev jeg også interesseret i filosofi og natur. Så længe der var tale om natur uden mennesker. Der var jeg tryg. Min mor plejede at køre mig ud i skoven og i fjeldet, hvor jeg gik tur for mig selv, mens jeg lyttede til YouTube og lydbøger (lydbøger fordi jeg ikke havde tålmodighed til at læse fysiske bøger). Jeg var 27 år nu og overvejende ateist (en, der ikke tror på nogen gud og tror, at verden og mennesker opstod tilfældigt). Mange af dem, jeg fulgte på nettet nu, viste sig at være kristne, og de talte med glæde om Bibelen og Jesus. Jeg blev nysgerrig, på hvorfor de var så lykkelige, og da jeg allerede var interesseret i filosofi, bestemte jeg mig for at købe Bibelen på lydbog og høre den.
Det gjorde jeg i et par måneder. Intet mirakuløst skete, og livet fortsatte som normalt helt til den aften, hvor jeg bestemte mig for at bede. Jeg havde måske et lille håb om noget, men det, jeg fik, var helt uventet og mirakuløst. Da jeg begyndte at bede, kom en helt ubeskrivelig følelse over mig, en enorm følelse af, at jeg var så højt elsket. Det var Gud. Jeg vidste, at det var Gud. Han elsker mig, og der er en mening med mit liv. Endelig! For første gang græd jeg af glæde og taknemlighed. Det forandrede fuldstændig min livsretning, og jeg har aldrig været den samme siden.
Gjort fri
Søndagen efter tog jeg kontakt til præsten i en pinsemenighed via e-mail. Vi aftalte at mødes om mandagen i menighedshuset. Der gjorde jeg noget, som var helt nyt for mig. Jeg åbnede op om hele min fortid, om alle de dumme ting, jeg havde gjort, over for en helt fremmed mand, som jeg har aldrig havde mødt før, og en, der ikke var ansat som social omsorgsmedarbejder. Jeg måtte bare få det ud! Senere indså jeg, at jeg gjorde det, fordi jeg måtte bekende mine synder. Vi snakkede sammen i nogen tid, og han sagde, at jeg var velkommen til at komme med til en gudstjeneste, når jeg følte mig klar til det.
Det gjorde jeg.
Den næste søndag mødte jeg op, og da gjorde jeg noget, der var endnu mere nyt for mig. Noget var galt med tidszonen på min telefon, så jeg kom en time for sent. Men det gjorde ikke noget. Jeg gik ind, fandt mig et sted at sidde og fulgte med i resten af gudstjenesten, helt uden angst, uanset hvor mange der lagde mærke til mig. Efterfølgende lærte jeg flere af menighedsmedlemmerne at kende.
Siden den tid har jeg fået mange venner, jeg er kommet med i en husmenighed, og jeg har vidnet for flere menigheder uden problemer. Jeg har endda været ude at evangelisere, hvilket har resulteret i den tekst, du læser nu. Depressionen og angsten er forsvundet. Jesus har gjort mig fri.
Den retfærdige dommer
Det, der er så utroligt, er, at mit selvbillede er dårligere nu end før, men jeg ser ikke på mig selv som mindreværdig i forhold til andre, og jeg er så lykkelig! Hvordan er dette muligt? Før så jeg på mig selv som en ødelagt person, uretfærdigt behandlet af skæbnen. Nu erkender jeg, at jeg altid har været en synder.
Hvad er en synder? Vel, har du nogen sinde løjet? Stjålet? Begæret? Været vred på nogen? Har du misbrugt Guds navn? Så har du brudt Guds lov, og det er synd. Vi har alle brudt Guds lov, og præcis som med menneskers love behøver man kun at bryde én lov én gang for at være skyldig.
Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle (Jak 2,10).
Men vi har brudt Guds lov mere end én gang – meget, meget mere. Hvor ofte takker og priser du Gud for alle de fantastiske velsignelser, han giver dig hver eneste dag: liv, farver, latter, glæde, familie, skønhed, kærlighed, musik og meget mere? Det gjorde jeg aldrig. Jeg tog alle gaverne som en selvfølge og som noget, jeg fortjente, samtidig med, at jeg brugte Guds navn som et bandeord, dag efter dag efter dag. Hvad med dig? Måske er du heller ikke så uskyldig?
Forestil dig en flok af hvide får, der græsser på en grøn eng. De ser hvide ud i forhold til alt omkring dem, og nogle er lysere end andre. Men så begynder det at sne, og hele engen bliver dækket af et snetæppe. Nu ser alle fårene ganske beskidte ud i forhold til den hvide sne. Det er de samme får, men med en anden baggrund.
Sådan er det med os. Når vi bedømmes i forhold til andre mennesker, kan vi se ganske rene ud. Men når vi bedømmes efter Guds lov, så ser vi sandheden: Vi er alle lovbrydere.
Der er ingen retfærdig, ikke en eneste (Rom 3,10).
Synes du, det er uretfærdigt at blive dømt af en lov, som du aldrig har læst?
Du har læst den. Den er skrevet i dit hjerte. Hver eneste gang du er gået imod din samvittighed, er du gået imod Guds lov. Din egen samvittighed vil vidne mod dig den dag, du står over for Gud i hans hellige retssal. For at være god nok til at komme i Himlen, må du have fulgt din samvittighed helt perfekt gennem hele dit liv. Vil du blive frikendt? Du ved, at svaret er nej, og at du er skyldig.
Hvad så, hvis du lægger dit liv om og bestemmer dig for at leve godt fra og med i dag? Det opnår du ingenting ved. Selvom du indser, at du har brudt Guds lov og sværger, at du fra nu af vil holde hans bud, gøre gode gerninger, sige de rette ting og kun tænke rene tanker, så vil det ikke ændre ved din fortid. En dommer lader ikke en kriminel gå fri, bare fordi han siger, at han aldrig mere vil bryde loven. Nej, han er skyldig, og derfor må han straffes.
Tænker du, at Gud er god, og derfor vil han se igennem fingre med din synd? Forkert. Forestil dig, at du står over for dommeren i en retssal. Du er skyldig i flere forfærdelige forbrydelser og indrømmer det selv ved at sige: ”Kære dommer, jeg er skyldig, men jeg tror, at du er en god mand og vil se igennem fingre med mine forbrydelser.” Så vil dommeren ikke benåde dig. Nej, han vil straffe dig og kaste dig i fængsel, fordi han er en god mand.
Menneskets problem er netop det, at Gud er god, og en god Gud må straffe synd, på samme måde som en god dommer må straffe forbrydelser, uanset hvem den anklagede er, uanset om det er hans egen kone eller hans barn. Hvis han ikke gør det, er han korrupt. Den slags korruption findes ikke hos Gud. Han er perfekt og retfærdig, og derfor er Hans dom perfekt og retfærdig.
”Du er ikke en Gud, der holder af uret, du giver ikke den onde husly, de overmodige kan ikke træde frem for dine øjne, du hader alle forbrydere, du udrydder løgnere. Herren afskyr mordere og bedragere” (Sl 5,5-7).
Løsesummen
Jeg vil dig det godt. Jeg ønsker ikke, at du skal blive dømt og gå fortabt. Det ønsker Gud heller ikke. Selvom vi er syndere, så elsker Gud os fortsat. Han kan ikke se igennem fingre med synden, men fordi Gud er så rig på nåde og kærlighed, så har han skabt en vej, som opfylder både Hans retfærdighed og Hans kærlighed.
For at forklare hvordan dette går til, vil jeg bede dig forestille dig, at du står over for dommeren i retssalen igen. Du er skyldig i flere forfærdelige forbrydelser. Alle beviserne er blevet præsenteret, og der er ingen tvivl om, at du er skyldig. Boden er på 10 millioner eller livstid i fængslet, men du har ikke en øre at betale med. Alt ser mørkt ud. Dommeren er på vej til at idømme dig livstid … Og så: Pludselig kommer der en, som du ikke kender, ind i retssalen og betaler de 10 millioner for dig. Retfærdigheden er blevet opfyldt, og du er fri til at gå.
Dette har Gud gjort for dig. Du brød loven, men for 2000 år siden sendte Gud sin Enbårne Søn for at påtage sig din straf. Jesus led og døde på korset på dine vegne for at opfylde loven. Du er skyldig, men Jesus betalte det, som du skulle have betalt. Så enkelt er det.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham (Es 53,5-6).
Det var ingen bagatel for Jesus at dø for dig. Det eneste, der kunne tilfredsstille Guds lovs krav, var, at Guds syndfrie Søn måtte udøse sit blod. Hvilken kærlighed Gud må have til dig! Jesus led ubeskrivelige smerter, for at du ikke skulle blive straffet for dine synder. Og så tre dage senere opstod han fra de døde og besejrede døden. Hans død og opstandelse betyder, at du ikke længere behøver at være skyldig over for loven, hvis du adlyder evangeliet.
Stol på Jesus!
Hvad skal du gøre? Bare omvend dig (vend dig væk fra dine synder og til Gud), og stol på Jesus Kristus som din Frelser og Herre. Han har betalt straffen for dine synder. Lad det gælde. Prøv ikke at betale selv. Det er umuligt. Du har ingenting at betale med. Det har ingen af os. Jesus er den eneste vej, fordi Han er den eneste, der kunne betale straffen for dig, og det har han gjort.
Dette er Guds retfærdighed, som gives ved troen på Jesus Kristus til alle, som tror. Her er der ingen forskel, for alle har syndet og mangler Guds herlighed. Men ufortjent og af hans nåde bliver de kendt retfærdige, frikøbt i Kristus Jesus (Rom 3,22-24, jf. norsk oversættelse).
Omvend dig. Vent ikke. Måske får du ikke dagen i morgen. 150.000 mennesker dør hver eneste dag. Den dag, du dør, må du enten stå over for Gud med din egen uretfærdighed eller med Jesu retfærdighed. Jeg ved, at min egen uretfærdighed ville have ført mig til fortabelsen. Det ville have været ret og rimeligt. Men fordi Gud er kærlighed, gav han mig en anden mulighed: Jesu retfærdighed. Han vil give dig den samme mulighed, hvis du også omvender dig og anerkender Jesus som din frelser. Når du gør det, vil Gud tilgive dig hver eneste synd, du har begået, og vil velsigne dig med et evigt liv.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16).
Jeg har oplevet forfærdelige ting, men jeg er også selv skyldig i ting. Derfor har jeg ingen ret til at lægge skylden på andre, når Gud ikke lægger skylden på mig. Jeg må tilgive andre, som han har tilgivet mig. I stedet for at se på mig selv som en ødelagt person, uretfærdigt behandlet af skæbnen, så indser jeg, at jeg altid har været en synder, men nu er jeg også et retfærdiggjort barn af Gud, og jeg kunne ikke have været lykkeligere! Jeg er købt fri og retfærdiggjort alene gennem Jesus Kristus, vasket ren og født på ny takket være hans værk på korset. Min værdi ligger ikke i mig selv, men i Jesus og i det, som han har gjort for mig. Jeg behøver ikke præstere noget. Jeg får lov til bare at stole på alt det, Gud har gjort for mig, og vende mig til ham. Og det beder jeg om, at du også vil gøre.
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af (Ef 2,8-9).
Tak for at du læste denne artikel. For at blive fortrolig med din himmelske Far, din Herre Jesus og Helligånden: Læs Bibelen. Jeg anbefaler dig at starte med Johannesevangeliet.
Soli Deo Gloria.
Oversat af Mikkel Vigilius fra www.golgata.no.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2024. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Tom-Roger Mittag
Tom-Roger Mittag, teologistuderende ved VID i Stavanger.