Han er vor fred (Ef 2,14a).
Guds Ord er uendeligt rigt. Tænk, at Herren har givet os hele Bibelen for at give os visdom til frelse ved troen på Kristus. Det kan være godt at læse sammenhængende tekstafsnit. Men hvilke rigdomme ligger der ikke i det enkelte Skriftord?
Jeg har vers i Skriften, som på en særlig måde er bærevers for mig og holder i alle storme. Dette er et af dem: ”Han er vor fred.” Det er faktisk ikke hele verset; men blot fire ord i et vers. Alligevel er hvert enkelt af de fire ord en udtømmelig kilde til trøst.
Gik Gud i rette med mig, kunne jeg ikke svare Ham på et af tusinde anklagepunkter. Jeg bliver altid urolig og dømt af loven.
Helt anderledes er det at blive vendt mod evangeliets ord: ”Han er vor fred.” Her er hvilepunktet for en fortabt og fordømt synder. I egen kraft magter jeg ikke at fastholde evangeliet. Jeg må se, læse og høre det igen og igen.
”HAN er vor fred.” Der står virkelig HAN! Jeg er ikke min fred. Intet hos mig er freden hvilende på. Derfor gælder det også under lovens og samvittighedens strengeste dom, at ”HAN er vor fred”.
Hvor er det godt at få blikket vendt mod Jesus alene. Det var Hebræerbrevets forfatter klar over, da han skrev, ledet af Guds Ånd: ”Hold jer ham for øje (…) for at I ikke skal blive trætte og miste modet” (Hebr 12,3).
Hvad så, når vi føler, at vi ikke magter at holde Jesus for øje, men snarere oplever synsfeltet og hjertet vendt imod alle mulige andre ting og retninger? Da gælder det stadig, at ”HAN er vor fred”. Det er ikke vor følelse af fred, som er vor fred. JESUS er vor fred.
”Han ER vor fred.” Tænk, det står i evig nutid! Jesus ER vor fred, ikke kun når vi følbart erfarer det. Nej, også de dage, hvor vi intet føler af fred i hjertet, ER Jesus vor fred. Også de dage må vi slå op og læse: ”Han ER vor fred.”
Hvad så hvis hjertet på trods heraf alligevel ikke bliver varmt? Ja, sådan kan det nogle gange være. Det ændrer alt sammen intet, for der står stadig: ”Han ER vor fred.” Sagen er nemlig den, at Han HAR fuldbragt renselse for ALLE vore synder. Og det er ALTID gyldigt.
”Han er VOR fred.” Vi er fra mange sammenhænge i livet vant til, at det, vi kalder vort, har vi selv bidraget til at opnå. Sådan er det ikke med troens fred med Gud. Den har Jesus alene skaffet til veje. Og nu lyder det til os: ”Han er VOR fred.” Er det ikke ubegribeligt saligt?!
”Han er vor FRED.” Ordet ”fred” står nederst på mange gravsten. Men er det sandt? Er det at dø den legemlige død ensbetydende med at få fred? Bibelen lærer, at det er det på ingen måde.
Nej, den eneste vej til fred med Gud, i livet, døden og i evigheden, er at eje Jesus som sin fred. Og så er vi tilbage ved fredens grundlag: ”HAN er vor fred.”
Udgivet af
Birte Kristensen
Birte Kristensen, Kjellerup, social- & sundhedshjælper.