Lige så elsket Salme 139 er, lige så problematisk er vers 19-22 for mange. Det er meget sjældent, de vers bliver læst ved indledningen til et møde eller bedemøde. Vi har tilsyneladende svært ved at forholde os til dem:
Gid du ville dræbe forbryderne, Gud!
Vig fra mig, I mordere!
20 De spinder rænker mod dig,
de farer med løgn mod dig.
21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre?
Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
22 Grænseløst er mit had til dem,
de er blevet mine fjender.
Versene understreger tydeligt pointen om, at vi endnu ikke er fremme og endnu ikke er fri fra fjenderne, der vil taget livet fra os. Men hvad er meningen med dette vredesudbrud?
Jo højere værdi noget har for dig, jo større bliver vreden, når nogen tager det fra dig.
Hvis du og dine kære er på vej mod det himmelske Jerusalem, løskøbt ved Guds Søns stedfortrædende offerdød af kærlighed til dig og dine kære. Hvis I har vandret sammen og sunget valfartssalmer på vej mod det himmelske Jerusalem og erfaret, hvor godt og herligt det er, når brødre sidder sammen (Salme 133,1), og har modtaget af al den himmelske verdens åndelige velsignelse allerede her på jorden. Da vil det være en ubærlig smerte, hvis verden og ånden i Babylon har taget en af dine kære fra dig! Det er ikke sikkert, du kan sætte et konkret ansigt på fjenden. Men i vers 19-22 får du hjælp til at sætte ord på den smerte og eventuel vrede over de mordere og deres løgne, der har slået det åndelige liv ihjel hos en af dine kære.
Men du er ikke alene. Kristus er med dig i smerten. I bund og grund er det nemlig dig, Herre Jesus, de spinder rænker, farer med løgn, hader og rejser sig imod.
Jo rigere himlen er, og jo klarere man erkender fjendens totale og udspekulerede ondskab, jo større bliver hadet til mine fjender. Det er en hellig vrede. Det er lidt af Guds vrede lagt ned i dit hjerte gennem Guds ord og Guds ånd. For salmisten er hadet grænseløst. Salmisten ved nemlig, hvad himmeriget er, og hvad der venter ham der.
Og så ved salmisten også, at den værste fjende har han i sit eget hjerte. Endnu er han ikke selv hjemme. Og derfor må han bede vers 23-24:
Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
24 se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!
Se efter, om jeg følger afgudsvej – Hvad sker der? Det kan David vel ikke finde på!?
Sagen er, at gudsoprøret ligger i dit og mit hjerte. Jeg væmmes ved det, når mit hjerte rejser sig imod Gud. Og der beder jeg også: Gud, vil du dræbe forbryderen i mit eget hjerte ved at føre mig til Kristus på ny. Led mig ad evigheds vej! For jeg vil hjem. Helt hjem!
I sommerugerne vil “Ugens vidnesbyrd” bestå af andagter fra den nye bog “Himlen åben – en nøgle til Salmernes Bog” af Dan Hessellund. Læs mere om bogen her.
Uddraget er fra s. 319-321.
