– Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,8).
– Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus (Ef 4,32).
I Bibelen er der mange ord og eksempler på og om tilgivelse og blandt ordene om tilgivelse, er det, der har den allerstørste betydning, ordene om Guds tilgivelse af os syndige mennesker. Guds tilgivelse er radikal og fuldstændig. Når Gud tilgiver et menneske dets synd, er der tale om en fuldstændig tilgivelse. Der er på denne måde betalt den fulde bod og straf for synden, som er døden, altså en død, som alle mennesker er underlagt, men Jesus døde i vort sted og det gjorde han på korsets træ på Golgata. Jesu død i vort sted er en fuldstændig betaling, som ikke skal suppleres af os, hverken på den ene eller anden måde. Jesus sagde det selv, inden han udåndede på korset: Det er fuldbragt! Regningen er gjort op, der mangler hverken en sidste rate eller renter, som vi skal betale, det skyldige er betalt.
Denne betaling er Guds altomfattende tilgivelse, og den rækkes til alle mennesker. Og alle dem, der tager imod disse Guds ord om hans handling for at redde og frelse os, har syndernes forladelse og Guds fulde tilgivelse.
Men Guds tilgivelse bliver kun virkelig for den, som bekender sine synder overfor Gud. For den, som bevidst vil leve i og med synder, og som måske kun vil se disse synder som en mindre ting eller som noget, man ikke vil slippe, fordi man synes, at have gode menneskelige grunde til at fortsætte i dem, til dem lyder ordene fra Jesus: Gå bort fra mig!
Det betyder et nej tak til Guds frelsende tilgivelse, og konsekvensen er en evig fortabelse.
En kendt personlighed i medierne blev for et stykke tid siden kendt som en, der var blevet kristen. Det var en glædelig nyhed, som vakte nogen opmærksomhed. Men for nylig var denne person igen fremme i medierne og her blev der spurgt ind til ændringerne i vedkommendes liv, siden personen var blevet en kristen, herunder om vedkommende havde modtaget tilgivelse for de ting, der var gjort, inden personen mødte kristendommen. Den pågældendes svar var, at denne ikke havde modtaget tilgivelse fra nogen, nej, det, der var tale om, var, at personen havde tilgivet sig selv.
Bibelen handler som nævnt først og fremmest om Guds tilgivelse og dernæst om, at vi er skyldige at tilgive vores næste, hvis denne har gjort noget uretfærdigt mod os. Det at tilgive sig selv er ikke omtalt i Bibelen.
Bibelen taler derimod om at erkende sin synd, og at man har gjort noget forkert. Det er første skridt på vejen hen mod at bede om tilgivelse hos den eller dem, man har gjort noget uretfærdigt imod, hvad enten det er mod Gud eller sin næste.
At det forholder sig sådan, har Bibelen nogle klare ord om, og det skyldes, at vi er syndere. I Rom 3,23 lyder det: ”Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden for Gud.” Og i Rom 6,23 er ordene: ”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.”
Evangeliet fortæller os, at Guds vrede over vore synder er blevet lagt på Jesus, og ved Jesu død på korset er der skaffet soning, og retfærdighed er sket. Det er her hos Jesus, vi skal finde tilgivelsen for vores synd – ikke i vores eget indre. Tilgiver vi os selv uden at få tilgivelse hos Jesus, så lever vi i fornægtelse af evangeliets sandhed.
Bibelen taler tydeligt om Guds grænseløse tilgivelse og frelse for enhver, som tager imod Guds ord og tror det. Men den taler også om, at vi skal tilgive vor næste på samme måde, som Gud har tilgivet os. Og den taler om, at syndernes tilgivelse ikke skal opfattes som en dør til at fortsætte uberørt med synden. Men har man fået lov til at se og modtage Guds ubegrænsede tilgivelse, da vil den virke på den måde, at det vil være en daglig plage, når man mod sin vilje må erkende, at synden igen og igen stadig bryder frem.
I 1 Mos 50,17 lyder det til Josef fra hans brødre: ”Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelser og synd; de handlede ondt mod dig. Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået.”
Derefter står der, at ”Josef græd over deres ord til ham”.
Brødrene nøjedes ikke med blot at erkende, at de havde begået uretfærdigheder og synd, og de forsøgte ikke bare at tilgive sig selv for deres ugerninger, nej de havde bekendt deres synder for Herren og nu bad de deres broder, Josef, om hans tilgivelse, og det bragte tårerne frem hos Josef, der med det forstod, at de havde fået tilgivelse af Herren, og derfor fik de også hans tilgivelse.
I Kol 3,13 er Paulus’ tale klar, her lyder det nemlig: ”Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.”
Og hvad betyder det så? Jo, den, der alene tilgiver sig selv, og som ikke har bedt om Guds tilgivelse, nemlig den tilgivelse, som frigør og forløser, og som fører til, at man også kan tilgive sin næste, en sådan person har reelt ikke set og modtaget evangeliets virkelige og sande indhold.
Guds tilgivelse rækkes ud til alle mennesker, da alle er syndere. Tag imod denne tilgivelse, og lad den virke i dit liv, for så vil du også kunne række ud og tilgive din næste, når din næste forsynder sig mod dig.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.