I skyggen af sin hånd skjulte han mig (Es 49,2)
Forleden modtog jeg en lille hilsen fra en veninde. Nederst i hjørnet havde hun skrevet ovenstående sætning fra Esajas’ Bog: ”I skyggen af sin hånd skjulte han mig.”
Hvilket velsignet lille ord med enormt stort indhold. Hvorfor skal jeg skjules? Jo, fjender er der nok af, selvom jeg ikke altid ser dem med mit fysiske øje. Først og fremmest alt, der vil drage mig bort fra Jesus, er jo ”en fjende”. Det være sig både nød og lykke, som Lina Sandell skriver i en sang: ”Ingen nød og ingen lykke af hans favn mig bort skal rykke.” Jeg må søge min tilflugt hos min kære frelser. Her er jeg helt omsluttet af og indesluttet i hans kærlige hænder. Jeg skal ikke frygte for fjendens ”pil”, når jeg har min bolig i den Almægtiges skygge (jf. Sl 91).
Da jeg læste verset fra Esajas, kom jeg til at tænke på, at der egentlig er utrolig mange gange i Bibelen, hvor Guds hånd er nævnt:
”Han åbner sin hånd, og de mættes med gode gaver” (Sl 104,28).
En har sagt det: Hver morgen må jeg over og se, hvad Gud har til mig i sin hånd i dag! Hans nåde er ny hver morgen. Hvor har Herren dog givet mig i overflod! Igen og igen! Alt hvad jeg trænger til. Først og fremmest af sin underfulde nåde.
”Din højre hånd er fuld af retfærdighed” (Sl 48,11).
Indimellem har jeg oplevet, at tingene gik, som jeg ikke havde håbet, de skulle gå. Jeg havde bedt om noget, men Herren syntes at give mig et andet svar, end jeg havde ønsket mig. Det var dunkelt omkring mig og vanskeligt at få øje på Herrens hånd i mørket. Jeg tænker særligt på en bestemt situation i mit liv, hvor jeg bare måtte tage ham på ordet, når det siger ”du har altid herlige ting i din højre hånd” (Sl 16,11). Altid? Ja, altid. Hans løfter holdt og holder.
Og så til sidst: ”Jeg er tegnet i hans hånd” (Es 49,16). Sårmærkerne i hans hænder er beviset på hans uendelig store kærlighed til mig. ”Se på mine hænder og fødder”, måtte han sige til sine tvivlende venner efter opstandelsens morgen. Ser jeg på mig selv, ængstes og bedrøves jeg, men tak og lov: Jeg får lov til at se på ham og hans frelsergerning på Golgatas kors.
Alt er lagt i hans hånd (Joh 13,3). Min frelse er klaret af en anden – af ham – ikke af mig. Min forunderlige frelser, der løftede sine hænder og velsignede sine disciple, sådan som han også gør det i dag! Jesus siger: ”Ingen skal rive dem ud af min hånd!”
Velsignede frelserhånd!
Udgivet af
Henriette Juul Larsen
Henriette Juul Larsen, Helsinge, lærer.