Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast (Sl 139,9-10).
Du kære trøstesløse og bange sjæl. Hvorfor tror du, Gud ikke ser og kender din situation? Hvor længe vil du ængstes for, at din Fader i Himlen ikke kender og ser netop din nød?
Du lagde alt i Guds hånd. Søgte fred og glæde i Jesus, men fik uro, fristelser og kamp med synden. Ja, du forventede lys og sol på din livsvej som kristen – men mørke og storme kom.
Du tænker med angst i dit hjerte: Er dette Guds plan med mit liv? Har han forladt mig? Kan dette være Guds vej for mig til Himlen?
Ja, det kan det.
For når mørke kommer over dit sind, fristelser plager dig, og du mister modet – så er det nøje under Guds kontrol. Og alle dine trængsler er blot redskaber, Herren bruger for at prøve og styrke din tro på ham. De er storme, som blæser dig hastigt ad rette kurs mod den himmelske havn.
Tro aldrig, kære sjæl, at dine trængsler er uden for Guds plan med dit liv. Men tro, at de er en nødvendig del af den. ”For gennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.” Og: ”Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (ApG 14,22; Rom 8,28).
Derfor kan du på Guds ord trygt hejse troens fulde sejl. Sætte alt håb til Jesus, også når du ikke forstår, og alt er mørkt. For ”siger jeg ‘mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig,’ så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,11-12).
Bøn: Tak Jesus, at du, som så Nathanael under figentræet, før han så dig – du ser og kender også alt i mit liv (Joh 1,48). Bag de tunge skyer, som nu ligger over mit liv, våger dit øje over mig dag og nat.
Tak, at jeg må tro! Med håb, imod håb. At du, som købte mig med dit eget blod på korset, aldrig vil slippe mig og aldrig forlade mig – men udvirke alt i mit liv efter din hensigt og vilje. For din hånd leder mig og holder mig fast.
Amen.
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.