Bed Herren om regn ved forårstid. Herren skaber uvejrsskyer, han sender styrtregn og giver menneskene korn på marken. Men husguderne fører ond tale, spåmændene ser løgnesyner, fortæller deres falske drømme, og deres trøst er tom. Derfor måtte folket drage omkring som får og lide nød, for de havde ingen hyrde (Zak 10,1-2).
Sådan er mennesket uden Jesus: en hjord uden hyrde. En hjord, der lider nød. For der er ingen fører, ingen hyrde. De varer forvildet rundt hid og did.
Hvem er det, der opretholder menneskelivet?
Hvem er det, der holder hjertet i gang?
Hvem er det, der har skabt mennesket?
Det forunderlige skaberværk med alle livets tråde?
Hvem?
Gud Herren.
Hvem sender regn og uvejr – sol og godt vejr?
Hvem?
Gud Herren.
Men husguder, hvem er det? Det er afguder.
Der er mange afguder i vor tid. Der er mange ting, mennesker er bundet af. Verden forsøger at trøste – men hul er trøsten. Den giver ingen fred. Det skal engang forgå.
Men du og jeg – til hvem har vi sat vor lid, vort håb?
For du er vel ikke bundet af nogen afgud?
Du må høre det, som står i Salme 32,1-2: “Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, og i hvis sind der ikke er svig.”
Det er det menneske, som lever i troen på Jesus, har sit alt i ham og lever i fred både med Gud og mennesker – det menneske er lykkeligt, det menneske er saligt.
Udgivet af
Egon Jensen
Egon Jensen, Haderslev, tidligere ansat i Luthersk Mission som landsjuniorsekretær og leder af Juniorforlaget, derefter skolesekretær på Rinkenæs Ungdomsskole, nu pensionist og fritidsprædikant i Luthersk Mission.