Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jacob, han som dannede dig, Israel; Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min (Es 43,1).
Gud er vores skaber, han har dannet os, vi hører til hos ham. Du er min, siger Gud til os, og han kender vore navne. Selv om vi har vendt os væk fra ham, er faldet dybt i synd og må se os selv vedblivende fanget i denne synd, så lyder Guds ord fortsat til os: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg går med dig, jeg passer på dig, jeg er din Hellige Frelser.
Af intet har Gud skabt alt og dermed også ethvert menneske. Gennem profeten Esajas fortæller han os, at han er den Hellige Skaber, men også den Hellige Frelser. Alt dette får vi at vide, længe før Jesus blev sendt til jorden for at sone vores synd. Dette måtte ske fordi, som Gud selv siger, så er han en Hellig Gud og en Hellig Frelser. Det er han, og vi er hans, skabt i hans billede og derfor hans særlige skabninger, som hører ham til. Og netop derfor kan han ikke lade mennesket gå fortabt. Han griber ind, og bliver også vores Hellige Frelser. Enhver som tror ham og tager imod dette er frelst.
Men Gud har altså skabt alt af intet. Alt hvad der er i verden og i universet, har han skabt, og når vi ser det, forundres vi og bliver overvældede af alt det, vi ser. I foråret og forsommeren får vi rigtig lov til at se al den herlighed, som Gud har skabt. Jeg tror, vi er mange, som hvert år forundres over de første vintergækker og erantisser og de efterfølgende anemoner og smukke lysegrønne bøgeblade og videre til blomstrende frugttræer, syrener og rododendron m.m.
Salmedigteren Brorson så det, da han skrev salmen ”Op al den ting, som Gud har gjort”. I salmens ti vers er der seks vers, hvor han forundret må sige: ”Hvad skal jeg sige.” Ja, Brorson bliver stum over for Guds vidunderlige ting omkring ham i naturen og universet. Og han må konkludere, at Guds visdom, hans kraft og hans godhed er uendeligt stor.
I Salme 19 lyder det: ”Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk.” Disse ord er klare ord om, at naturen og universet også er beregnet til at vise os Guds storhed og skaberkraft. Læg mærke til at ordene er i nutid. Himlen forkynder Guds skaberværk. Den storhed som vi ser i foråret og forsommeren er fantastisk, men Guds hele skaberværk i universet og i naturen kan vi se hele året. Lad det være en påmindelse til os alle om, at det er Gud, der af intet har skabt alt, os mennesker inklusive.
I Rom 1,20 knytter Paulus til ved denne tanke, når han skriver: ”For hans (Guds) usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger.”
Siden verdens skabelse er Guds egenskaber tydeligt blevet vist i hans skaberværk. Gud er skaberen af alt, og disse ting forkynder han for os, ja det fortæller os, at Gud eksisterer.
Der er grund til at ære og prise vor Gud og skaber, fordi vi blev skabt af ham og til ham, og når det sker er der tale om en åndelig gudstjeneste (Rom 12,1).
Gud er god. Skaberværket afspejler i sin helhed hans godhed. Da Gud skabte alt, var der ingen synd eller ondskab. Synden kom, da menneskene, som var skabt i Guds billede, misbrugte deres frihed ved at handle mod Guds befaling og vilje.
Men Gud ville ikke, at menneskene skulle gå fortabt. Han havde derfor i sin visdom besluttet en redningsplan. Han ville sende sin søn til jorden, for at han skulle sone synden, så menneskene igen fik mulighed for at være sammen med deres skaber.
Da Gud skabte mennesket (Adam), blæste han sin livsånde i hans næsebor. Mennesket blev ikke Gud ved det, men det blev en særlig skabning blandt skabningerne. Vi mennesker har ved Guds livsånde fået en evig ånd og er blevet evighedsvæsener i modsætning til den øvrige skabelse. Afviser vi ham, da er det evig fortabelse for os. Tager vi imod ham og tror på ham som den Hellige Skaber og Hellige Frelser, da har vi evigt liv sammen med ham.
Lad os klamre os til vor Gud, skaber og frelser, så vi, når tiden er inde, må få lov til at bo sammen med ham på den nye himmel og jord (ApG 21,1).
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.