Indtil jul vil der på hjemmesiden være en “ugens artikel”, ligesom der er et ugens vidnesbyrd og ugens citat. Det er opbyggelige artikler, som ikke før har været bragt i bladet eller på hjemmesiden. Artiklerne kan læses elektronisk eller printes via det grønne printikon på rækken af ikoner umiddelbart over denne tekst. Denne uges artikel er en prædiken af Preben Skov Jensen over en tekst fra ”De ni læsninger”. “Ugens artikel” fra tidligere kan findes i boksen ‘relaterede ressourcer’.
Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.
Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: ”Herren er med dig, du benådede!”
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.
Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige” (…)
Da sagde Maria: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”
Så forlod englen hende (Luk 1,26-33.38)
Fra kemiens verden ved de fleste af os, at der er stoffer, eller kemikalier, man ikke skal hælde sammen, fordi det kan give en utilsigtet virkning. Nogle gange en direkte farlig virkning, fordi stofferne reagerer med hinanden. Således skal man ikke uden videre sætte brint-over-ilte sammen med f.eks. svovlsyre, da det giver en eksplosiv virkning. Når man fortager sådanne forsøg, er man nødt til at have en vis forståelse for, hvordan og hvornår stoffer reagerer med hinanden. Så kan man tage højde for, om det er forsvarligt at sætte dem sammen eller ej.
Teksten fra Lukasevangeliet handler om, at to forskelligheder sættes sammen til en enhed. Maria fik besøg af englen Gabriel, som fortalte hende, at hun skulle blive gravid ved Helligånden. Hun skulle altså blive mor til et barn, som har Gud til far. Et barn, som skulle være både Gud og menneske.
Vi bekender i trosbekendelsen, at vi tror ”på hans søn Jesus Kristus, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria …”
Den kristne kirke har altid bekendt og altid troet, at det er sandheden om ham, som Gud sendte til vor jord som Frelser. Ham, som vi her i adventstiden venter på, skal komme. Han er Gud, og han er menneske. Vi forstår det ikke, men vi tror og bekender det, fordi Bibelen fortæller os det.
Der er elementer i den kristne tro, som vi ikke kan forklare, men som hviler på, at Gud har fortalt os om det i Bibelen.
Vi kan så spørge, om det, at Jesus er både Gud og menneske, er en forsvarlig sammensætning?
Det svarer Bibelen, at det er. For Bibelen fortæller os, at ved at Gud blev menneske, så kunne han også frelse os. Det betyder, at Gud er kommet til os. Det, som Gabriel egentlig fortalte Maria, var ikke bare, at hun skulle blive mor, men at nu ville Gud komme til menneskene og være midt iblandt dem, ja han ville blive som en af os.
Jesus er nemlig helt og fuldt Guds søn. Det vil sige han har del i Guds natur og væsen. Han er himlens og jordens almægtige Herre. Der er intet, der er umuligt for ham. Men Jesus skulle også helt og fuldt være Marias søn. Det vil sige leve et bestemt sted på en bestemt tid og have del i menneskenaturens skrøbelighed, vokse op og blive udsat for sorg, smerter, savn osv. Ligesom du og jeg. Men uden synd.
Gabriel kom altså ikke kun og fortalte Maria, at der skulle ske et fantastisk under. Gabriel fortalte også, at hun skulle få en fantastisk gave, en gave, som var til alle mennesker. Også til dig og mig. For når Gud blev menneske, så ville vi også få ham til bror. Og det var Guds egen beslutning. Han ville komme til os og blive som én af os, for at vi skulle lære ham at kende som vor bror.
I syndefaldsberetningen hører vi om, hvordan mennesket faldt i synd og oprør mod Gud. Du og jeg faldt sammen med Adam og Eva.
Faldet kom så dybt ind i vore hjerter at vi ikke kan komme fri af det igen. Selvom det kan lykkes for os at tale pænt og undgå at gøre andre ondt, så ved vi jo alle, at der stadig foregår ting i vore tanker og sind, som vi helst ikke vil, at andre skal kende til. Men Gud ved det, og han ved også om, at du og jeg ikke kan komme fri af det. Derfor sendte han Jesus. Derfor blev han både Gud og menneske.
Kun som menneske kunne han lide og dø for vort oprør og synd mod Gud. Og kun som Gud kunne han bære synden og dens straf i vort sted og overvinde døden.
Gud vidste altså, hvad han gjorde, da han lod Jesus føde som både Gud og menneske. Han vidste, at kun ved at gøre det kunne han frelse os og give os syndernes forladelse ved tro på Jesus.
Gabriel bragte derfor bud til Maria om noget langt større, end at hun skulle blive mor. Han bragte bud om, at nu ville Gud handle til hele verdens frelse. Nu kom ham, som profeterne havde talt om, og alle jøderne ventede på. Han skulle være menneske. Han skulle have et navn, ligesom alle andre børn der blev født. Han skulle hedde Jesus. Det var ikke noget ualmindeligt navn på den tid. Han skulle vokse inde i Marias mave og fødes, når tiden var inde. På helt almindelig vis.
Men på samme tid skulle han være en evig konge. ”Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige,” sagde Gabriel.
Det er uforståeligt for os. Men da englen kom til Maria, hilste han hende med ordene: ”Herren er med dig, du benådede!”
Det er egentlig en hilsen til alle mennesker. Det er faktisk det, som er hovedsagen i Jesu komme: at Herren er med os, og at vi er benådede. Det er gaven, vi får i Jesus, for han er vor bror, og han er vor Gud.
Derfor tror og bekender vi, at Jesus er ”undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria”, for uden det har du og jeg ingen Frelser.
Amen.
Udgivet af
Preben Skov Jensen
Preben Skov Jensen, sognepræst i Rækker Mølle Pastorat.