Mange kender historien om “Fodspor i sandet”, der handler om, at Gud bærer os. Det er en historie om en mand, der i en drøm ser billeder af en sandstrand, hvor der nogle gange er ét sæt fodspor i sandet og andre gange to sæt. Han spørger Gud, hvorfor der af og til kun er et sæt fodspor, og manden får svaret, at det er i de perioder i hans liv, hvor Gud har båret ham, fordi han gik igennem noget svært. I de perioder var det kun Guds fodspor, der kunne ses.
For nylig hørte jeg en prædiken, der vendte lidt op og ned på det billede: Prædikanten understregede, at billedet er forkert, fordi Gud bærer os hele livet igennem – hver eneste dag. Der burde derfor altid kun være et sæt fodspor.
Bibelen siger det selv i disse vers fra Esajas 46, som jeg ofte er blevet trøstet ved:
Lige fra fødslen blev I løftet op, I blev båret fra moders liv. Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed (v.3-4).
Det er en sandhed, jeg igen og igen har brug for at få understreget, fordi jeg i perioder går med bekymringer om fx helbredet, fremtiden m.m., og i min vantro glemmer jeg, at jeg tilhører en almægtig Gud og far i himlen, der har lovet at bære mig hver dag. Jeg behøver ikke selv bære mine bekymringer og spekulationer, min syndekamp og modgang. Når jeg kender min frelser og herre Jesus og lever i troen på ham, så må jeg få lov til at hvile i, at Han bærer mig livet igennem. Ja, det er et løfte fra Herren selv. Han har båret os fra vores fødsel af, og det vil Han gøre hele vores liv, til vi bliver gamle og grå. Han vil både bære os gennem tunge og trange tider, og der, hvor livet føles let, og hvor vi føler os stærke og ubekymrede – for da har vi stadig brug for at blive båret.
Der står til sidst i versene fra Esajas 46, at Herren vil bringe os i sikkerhed. Den ultimative sikkerhed finder vi i vores trygge, himmelske hjem. I Himlen er vi i sikkerhed, for der kan intet ondt nå os, og der er vi fri fra bekymringer, ja al slags synd, sygdom og modgang.
Vi kan kun blive bragt i sikkerhed hjemme i Himlen gennem det, som Jesus har gjort for os. Og det minder dette herlige vers mig også om: Jeg kan ikke bringe mig selv i sikkerhed – jeg kan ikke af egen kraft nå målet i Himlen, for jeg kan ikke selv få bugt med synden; men jeg må bæres og bringes dertil af Jesus.
I Sl 68,20-21 står der: “Gud bærer os, han er vor frelse. Gud er for os en Gud til frelse, hos Gud Herren er der vej ud af døden.”
Det er kun hos Gud Herren, at frelsen og vejen ud af døden og ind i Himlen findes. For da Gud i kærlighed til os sendte sin elskede søn i døden, da blev syndet fjernet fra os og lagt på Jesus i stedet. Synden i os, som ellers spærrer vejen til Gud, blev sonet ved Jesu blod. Derfor er det netop Jesus, der skal bære os hele vejen hjem, ikke kun noget af vejen, men hver eneste dag. Og det vil Han gøre for enhver, som tror. Ja, mere end noget andet ønsker Jesus at bære os livet igennem, frelse os og bringe os hjem i sikkerhed i Himlen. Det er nåde over nåde at tilhøre ham.
Nåde at han fandt mig,
nåde at han vandt mig,
nåde at han bar mig
hjem til sig!
(LT 20)
Udgivet af
Maja Roed Ditlevsen
Maja Roed Ditlevsen, Herning, lærer.