Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. Men onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild (2 Tim 3,12-13).
Paulus mener ikke, at enhver generation nødvendigvis er værre end den, der gik forud. Han mener snarere, at i enhver generation bliver onde mennesker værre og værre.
Pol Pot startede ikke med at slagte en tredjedel af Cambodjas befolkning. Hitler begyndte ikke med at gasse seks millioner jøder. Mao Zedong lagde ikke ud med at dræbe 50 millioner kinesere. Den franske revolution begyndte med folk, som forsøgte at komme af med et korrupt styre, og den endte med Robespierre og hans rædselsregime. Onde mennesker bliver værre og værre.
Bliv derfor ikke overrasket.
Det forbløffende er, at efter det blodige århundrede, som vi lige har været igennem, er der så mange mennesker, som tror, at hvis vi bare sidder omkring et bord og taler om tingene, kan vi ordne det hele. Den attitude er forbløffende naiv. Kristne bør aldrig nogensinde blive overrasket over ondskaben. Vi må altid blive forfærdet over den, men vi burde aldrig blive overrasket. Vær ikke overoptimistisk, og bliv ikke overrasket over ondskaben. Nær ingen illusioner om verden. Der er mange gange, hvor vi må forfærdes – men aldrig overraskes.
Vores kultur hjælper os ikke til sådan en klarsynet realisme. Nye synspunkter om ’tolerance’ formerer sig så hurtigt, at vi begynder at tro, at hvis vi undlader at kritisere nogen og er virkelig flinke mod alle, så vil ondskab, der er så voldsom, at den chokerer og forfærder, sjældent opstå. Denne tilsyneladende venlighed er så hurtigt smittende, at selv ærlighed af og til bliver ofret.
En af mine venner er reformert præst i en af de amerikanske sydstater. På et tidspunkt flyttede en ortodoks rabbiner til hans område, og han besluttede, at han ville lære ham at kende. Så min ven tog hen til ham og bad om at få nogle privatlektioner i hebraisk, ikke kun for at forbedre sine hebraiske sprogkundskaber, men også for at få en ven. Med tiden begyndte de at undervise sammen i nogle deltidskurser på det lokale erhvervsuddannelsescenter. En aften da de kørte hjem sammen fra et af disse kurser, sagde rabbineren: ”Du ved vel godt, at du og jeg ikke begge kan have ret i vores forståelse af det, du kalder Det Gamle Testamente?” ”Ja,” svarede min ven, ”det ved jeg, og jeg elsker dig.” Rabbineren sagde: ”Alle mine andre kristne venner forsøger at overbevise mig om, at vi i virkeligheden mener det samme. Du er den eneste, jeg kan stole på, fordi du anerkender, at vi er forskellige.”
Denne verden prøver konstant at overbevise sig selv om, at vi alle sammen egentlig er ret gode, at vi alle egentlig mener det samme, at ondskab ikke er en indgroet og altomfattende del af os, og at hvis vi opfører os pænt, skal det hele nok gå.
Der er sandelig ingen værdi i ikke at opføre sig pænt! Men at skjule uenighederne, afgudsdyrkelsen, grådigheden, uretfærdigheden, den gudsfornægtende arrogance, den materialistiske hedonisme, vantroen og simpelthen verdens rene ondskab er værre end naivt – det er blindt.
Kristne vil se, hvor rå historien er, hvordan onde mennesker vinder frem og bliver værre og værre, og de vil ikke nære nogen illusioner. Det er en essentiel del af at leve i troskab i de sidste tider.
Ugens vidnesbyrd er denne uge hentet fra den nye bog “Fra opstandelsen til Hans genkomst”, som er udgivet af LMBE i kommission hos Nyt Livs Forlag. Bogens udsendes til medlemmer af LMBE, men kan også købes på bibellejr eller her på hjemmesiden.
Udgivet af
D.A. Carson
Donald Arthur Carson, professor emeritus i Det Nye Testamente fra Trinity Evangelical Divinity School.