Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse (Luk 2,29).
”Godt nytår” er der sagt mange gange hen over årsskiftet. Vi ønsker hinanden det bedste for det kommende år. De valgte ledere taler om fred og en bedre fremtid for vores jord. Kirkeledere verden over opfordrer til fred med hinanden.
Foran i min bibel skrev jeg i mine unge år: ”Skriften alene.” Jeg skrev det uden at kende konsekvenserne af, hvad det betød. Jeg skrev det, fordi jeg mødte ledere, som havde denne tillid. Men jeg skrev det først og fremmest, fordi jeg i Bibelen mødte Jesus, min frelser. Troens øje så den frelser, som ovenstående vers taler om. Guds frelse; ”for mine øjne har set din frelse.”
I dag tales der ikke så meget om bibelsyn som tidligere. Førhen fyldte det en del på højrefløjen i dansk kirkeliv. Det kom til udtryk gennem bøger, indlæg og debatter i missionsforeningers blade. Og emnet bibelsyn blev drøftet rundt omkring.
I dag kan man få det indtryk, at det er uåndeligt, eller bare uvedkommende, at forholde sig til dette emne. Lad os i stedet have fokus på ”sagen” og nedtone det dogmatiske. Lad os i stedet bruge kræfterne og ressourcerne på at få den mest missionale menighed, så den bliver tidssvarende, tiltalende og tiltrækkende for dem, som står uden for. Lad stridsøksen blive i skabet – lad os i stedet sende fredspiben rundt!
Men mission og teologisk klarhed er ikke nødvendigvis modsætninger.
”Skriften alene” var et af nøgleordene i reformationen. Det var helt afgørende for Luther, hvis kirken skulle bestå eller fornys.
Lad os begynde det nye år med at finde ”arvesølvet” frem. Pudse det af og spørge: ”Hvad betyder det at være bibeltro?” Og, hvorfor er det så nødvendig at bevare dette syn?
Et Luther-citat siger det meget præcist:
”Den, der ikke spørger Den hellige Skrift til råds, han får aldrig noget at vide. Men nu ved vi (…) hvordan vi kan blive reddet fra døden og Djævelen og hvem, som har forløst os. – Det lærer vi alene fra den bog, som kaldes Den hellige Skrift.”
Nu ved vi, hvordan vi kan blive reddet fra døden og Djævelen. Hvor kan jeg læse om dette? I Den hellige Skrift, som Luther udtrykker det.
I vores iver efter at sende ”fredspiben” rundt, fordi vi skal tænke missionalt og være en imødekommende kirke, kan der langsomt og ubemærket ske det, at der slækkes på bibelsynet!
Derfor må vi spørge os selv: Sker der en ændring i disse år med vort bibelsyn, som vi måske ikke har tænkt over? Kan vi knytte så stærke forventninger til menigheden, så vi mister troen på nådemidlerne? Menigheden bliver i sig selv nådemidlet! Ordet og sakramenterne (dåb og nadver) skubbes i baggrunden.
Hvis kampen om bibeltroskab bare var en kamp om ord, om bogstaver og bibelsk viden, så var kampen ikke det værd. Der er langt mere på spil. Det er menneskers evige frelse.
Paulus siger til sin ven og kristne bror Timotheus: ”Strid troens gode strid” (1 Tim 6,12). Vi har brug for at opmuntre hinanden til at fastholde Guds ords sandhed. Fristelsen til at give efter på bibelsynet er stor og har alvorlige følger. Paulus siger i 2 Thess 2,10b-11: ”… fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen.”
Lad os stride troens gode strid. Lad os være sandheden tro i kærlighed (Ef 4,15). Lad os bede om, at fortabte mennesker kan høre Guds ord om, at der ikke er frelse i nogen anden end i Jesus Kristus – den korsfæstede.
Vores modstander Djævelen ønsker, at en indre stemme skal hviske: ”Mon Gud har sagt – mon Gud har sagt?”
Simeon – jf. ovenstående vers – kunne gå fremtiden i møde med frimodighed, fordi han havde set Guds frelse. Det samme kan du. Et nyt år venter, men ét står fast: Guds frelse i Jesus.
Lad os fastholde denne sandhed: ”Skriften alene”. Så kan vi af hjertet glæde os over, at Gud har sagt: ”Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (Fil 4, 7).
Godt nytår i Jesu navn!
Ps: Hvis du ønsker at læse mere om bibelsyn, vil jeg anbefale bogen ”Bibelens syn på sig selv” af Peter Olsen.
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg