Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid (Hebr 4,14-16).
Hen over efteråret gennemgår Torben Skov Jensen udvalgte tekster fra Hebræerbrevet. Denne andagt er del 5 af 6.
Her hører du om noget, du har, du, som er et Guds barn. Det er lige nu. Og tænk: Dette ”nu” følger dig hver dag.
Du har en stor ypperstepræst, og han er steget op igennem himlene. Du hører også, hvem han er: Jesus, Guds søn.
Jesus er tidligere i Hebræerbrevet omtalt som en trofast ypperstepræst (2,17). Her hører vi om, at han er en stor ypperstepræst. At han er stor, viser dig, at han er større end alle jordiske præster, som har været her på jorden.
Mens han vandrede her, var han profet og skulle tale alt det, Gud ville have sagt. Men nu er han vores ypperstepræst, hvilket betyder, at hele den gamle pagts gudstjeneste med alle deres ofringer er afskaffet.
Jesus Kristus er den nye pagts ypperstepræst. Det er hele hovedtemaet i Hebræerbrevet. Hele Jesu liv skal ses i ypperstepræstens kalds opgave. Jesus fremstilles som den lydige og barmhjertige ypperstepræst, som ved sin død bærer sig selv frem som et offer for verdens synd, som Guds repræsentant blandt menneskene og menneskenes repræsentant for Gud.
Vejen til nådens trone er nu banet for hver den, som tror på denne ypperstepræst, Jesus, Guds søn. Vejen, som er banet helt ind for den hellige Gud, er banet af Jesus, ved at han har sonet synden.
Den hellige Guds trone blev ved Jesu soningsværk til en nådetrone. Alle, som tror på Jesus, Guds søn, har en banet vej lige ind for Guds trone – nådetronen.
Ved denne nådetrone må du komme igen og igen. Derfor skal vi holde fast ved den bekendelse. At være en kristen er ikke en følelsessag, for hvis du skal bygge på dine følelser, så kommer du aldrig til en fast bekendelse.
Følelserne svinger, men der er noget, der står fast, og det er, hvad Gud har sagt om sin søn: at han er din ypperstepræst, som er gået ind for Guds ansigt, og der er han som din stedfortræder. Det må du holde fast.
At holde fast ved bekendelsen er at holde fast ved, at Jesus er alt det, jeg skulle være, men ikke er. Han repræsenterer dig over for Gud. Det, han gælder for hos Gud, gælder du for i Guds øjne. Du har et sonoffer for synd. Du er renset ved hans blod. Og du har en evig forløsning.
Al den synd, vi ser og føler, og også al den synd, vi slet ikke kan se hos os selv, men som stod mellem Gud og os, har Jesus taget bort. Den bekendelse må du holde fast. Den ypperstepræst, som du har i himmelen, kender dig. Du er gennemskuet, som vi bliver mindet om i kapitel 4, vers 12-13.
Alligevel er du elsket – gennemskuet, dog elsket.
Ypperstepræsten Jesus, Guds søn, er prøvet og fristet i alle ting, ligesom vi. Han ved om nogen, hvad det vil sige at være menneske. Han er nemlig selv et menneske. Han levede under de samme kår som dig. Derfor kan han have medfølelse med dig, og han har det. Han ved, du er skrøbelig. Ja, når det gælder at gøre Guds vilje, er du uduelig og skrøbelig. Derfor er du helt afhængig af Gud, hans nåde og kraft.
Netop det formanes du til her i teksten: Du må med frimodighed træde frem midt i din skrøbelighed for nådens trone.
Guds trone er nu en nådetrone. Ved forsoningen ude på Golgata kan et syndigt menneske nu træde Gud nær. Det handler om at leve ind for Guds ansigt, for den synder, som gør det, lærer dag for dag vor ypperstpræsts evige storhed at kende.
Det er, når du står i lyset, du oplever, at du ikke et øjeblik kan klare dig uden Jesus. Ind for den nådetrone er du gennemskuet, men alligevel elsket. Det handler ikke om, at Gud ser gennem fingre, når det gælder din synd, men det handler om ham, som råbte på korset: Det er fuldbragt!
Han har købt dig fri, og Gud har godkendt betalingen. Ved nådetronen findes frimodigheden ikke i dig selv, men ved nådetronen, hvor den store ypperstepræst er. Der finder du barmhjertighed, en godhed og omsorg, som følger det, at du har fået nåde. Du må frimodigt komme, og ved denne trone vil du få nåde, som bliver til hjælp i rette tid. Så kan du hver dag bygge på denne nåde.
På nåden i Guds hjerte, som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte vor synd og jammer bar,
jeg nu alene bygger min tro og salighed,
er gemt i nådens skygger, om Satan end er vred.
Udgivet af
Torben Skov Jensen
Torben Skov Jensen, industritekniker, Tarm