Djævelen er fristelsens ophav, fristelsen personificeret. I Matt 4,3 og 1 Thess 3,5 kaldes han ”fristeren”. Bibelen lærer klart, at Gud frister ingen. Jakob 1,13: ”Men ingen, som bliver fristet, må sige: ‘Jeg bliver fristet af Gud,’ for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen.”
Mennesket er tilbøjelig til at gøre Gud til fristelsens ophav. Denne opfattelse gav vore første forfædre udtryk for, 1 Mos 3,12: ”Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet.” Men fristelse røber en ond natur og hensigt, og noget sådant findes ikke hos Gud. Hans guddommelige væsen og karakter er uden forandring (Jak 1,17). Alene det, at Gud er skaberen og frelseren, gør enhver ond fristelse fra hans side utænkelig.
Djævelen er en svoren fjende af Gud, af Guds folk og af al deres virke til det gode. Han er selv et skabt væsen, som er faldet og har gjort oprør mod Gud. Han er personificeringen af det onde og er derfor hele tiden og over alt i virksomhed for at gøre Guds frelsesplaner til intet. Han forsøger således at få Guds børn til at falde på de mest forskellige måder og områder. Han anvender selve Ordet og mennesker for at opnå sin ødelæggende hensigt.
2 Kor 11,13-15: ”De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.”
I Matt 16,22-23 kan vi læse om, at selv apostlen Peter blev brugt til at friste Jesus, så Jesus måtte bruge kraftige ord mod ham: ”Vig bag mig, Satan!”
Selv Jesus blev fristet af Djævelen. I Matt 4,1-11 kan vi læse beretningen om Jesu fristelse. Der står, at Jesus af Ånden blev ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Han havde fastet i 40 dage og nætter og led derfor af sult. Den situation kunne Djævelen bruge til den første fristelse: at gøre sten til brød.
Jesus har al magt, og det udnytter Djævelen til den anden fristelse: at springe ud fra templets tinde.
Endelig tager Djævelen Jesus med op på et højt bjerg, hvorfra de kan se alle jordens riger og deres herlighed. I den tredje fristelse tilbyder Djævelen at give Jesus alt dette, hvis han vil kaste sig ned og tilbede ham. I alle tre tilfælde tilbageviser Jesus Djævelen med Guds ord, og den sidste gang befaler han ham at vige bort.
Jesus skulle som menneske sættes på prøve. Men Djævelen vil bruge enhver anledning til at fremme sine formål. Han kom med fristelser til det, som var ondt.
Når vi læser om Jesu fristelse er der to ting, vi må forsøge at gøre os klart. Jesus var vor stedfortræder, også her, da han blev fristet. Bibelen siger: ”Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker” (Rom 5,18). Jesu sejr over fristelsen var en del af hans retfærdighed, som bliver til frelse for den, som tror på ham.
I Hebr 2,17-18 læser vi: ”Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.”
Og i samme brev kapitel 4,15: ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.”
Han, som er Guds søn og vor broder, han ved, hvad det vil sige at være menneske. Han har selv prøvet det, og derfor er han i stand til at tjene i Himlen som vor talsmand og ypperstepræst.
”Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem” (Hebr. 7,25).
Kom derfor frimodigt til ham, når du fristes, Han vil tage sig af dig. Ja, det gælder livet, hvis du ligger under for fristelser og lader dem få råderum. Bed med David i Sl 31,3-4: ”Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg, hvor jeg finder redning.. For du er min klippe og min borg, led mig og før mig for dit navns skyld!”
Udgivet af
Bent Hansen
Bent Hansen, Herning, pensionist.