Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger. Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod (Åb 1,5).
Ukraine, februar 2022. Rystende billeder når os på alle medieflader i disse dage. Missiler, brand, uendelige flygtningestrømme. Det hele flimrer forbi, og jeg kan næsten ikke rumme det.
Men særlig ét indslag gør et uudsletteligt indtryk: En lille pige, 8-9 år gammel, sidder i en ventesal med familien. Hun er klædt varmt på. Tyk jakke og en hue trukket godt ned om håret. Kun en del af ansigtet er frit. Hun kigger op på journalisten og siger: ”Jeg vågnede tidligt i morges og hørte bomberne. Bum… Så vidste jeg, der var krig. Jeg vil ikke dø! Jeg vil bare have, at det skal holde op nu. Nogen må få det til at holde op.” Ordene kom rindende sammen med tårerne fra de store, kønne øjne. Ord pakket ind i fortvivlelse, frygt og dyb afmagt. Hvad kunne hun gøre? Bare en lille pige midt i en ubegribelig krig.
Mine øjne løb også i vand. Dette var sindbilledet på krigen. Uskyldige menneskers flugt, angst, lidelse.
Havde jeg boet i Ukraine, var det mig, der sad i den ventesal. Og trods min alder, ville jeg have følt samme afmagt; håbet på at nogen greb ind, fjernede lidelsen og stoppede krigen. Stoppede det onde.
Det ser ud som om ondskaben har frit spil. Den kommer særligt tydeligt til udtryk i Ukraine i disse dage. Men vi ser det på samme måde i Afghanistan. I Syrien. I Afrikanske stater med ustabilt styre og terrorister på spil.
Og vi ser det inde i mig…
Den samme ondskab flyder i mine årer. Helt ind i mit dna ligger der egoisme, had, urenhed, oprør. Nuvel, måske har jeg lært at tøjle det lidt bedre end visse. Måske er jeg bare ikke drevet af det samme storhedsvanvid og den samme trang til at underlægge mig hele verden. Men jeg vil gerne underlægge mig Gud. Han skal tilpasse sig mig, og hans ord skal bøjes og tolkes efter min vilje…
Jeg forfærdes over disse tanker.
Alverdens ledere gør, hvad de kan for at stoppe despoterne. Men kan FN standse min ondskab? Kan NATO forhindre mit oprør mod Gud?
Kun Jesus kan standse ondskaben og dens fader, Satan. Jesus vandt over min ondskab. Jeg ser den endnu, men den fik dødsstødet på korset. Mit oprør blev slået ned – af Jesu kærlighed og tilgivelse. Som dansker kan jeg en tid sætte min lid til rygdækning fra NATO. Men min evige lykke er at være dækket fuldstændigt af NÅDE.
Alt er i Guds hænder. Ingen konger på jorden har nogen magt over Gud. Denne verdens fyrste, Satan, spreder løgn og starter krige. Men når øjet sløres af tårer over synet, skal jeg vende blikket mod Jesus i stedet. Takke Ham, fordi han er på vej. Fordi Han er kongernes konge. Det sejrende Guds lam. Takke ham for frelsen og nåden. For ondskabens kapitulation.
Gud ske tak og lov i al evighed, at Han vil løse os fra al synd. Den synd, der ellers ville lænke os til evig fortabelse i Helvede. Og Han, som har magt til at løse mig – Han har AL magt på jorden.
Udgivet af
Marianne Larsen
Marianne Larsen, Græsted, skolelærer.