Bibelens mest misforståede vers III
Bibelen er gennem kirkens historie blevet misforstået på talrige forskellige måder, men der er nogle vers, der særligt hyppigt bliver anvendt forkert. I denne serie giver Lars Borgström os kort og præcis vejledning i, hvordan de pågældende vers skal forstås i deres sammenhæng – til opmuntring og styrkelse i troen.
Bibelord
”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud” (Es 53,4).
Falsk lære
Fordi Jesus bar vore sygdomme på korset, behøver vi aldrig at være syge. Ved troen på Jesus og hans frelse er vi fuldstændig raske. Kun manglende tro gør, at vi bliver og forbliver syge.
Rigtig udlægning
At fremgangsteologernes udlægning ikke kan være rigtig, forstår vi med det samme, når vi tænker på, at Paulus selv var plaget af ”en torn i kødet” (hvad det end var) (2 Kor 12,7) og af ”fysisk skrøbelighed” (Gal 4,13, svensk oversættelse) – hvilket muligvis var en øjensygdom (Gal 4,15; 6,11), og at Timoteus ofte led af en mavesygdom (1 Tim. 5,23).
På hvilken måde har Jesus båret vore sygdomme? Han har båret vores lidelsers fulde forbandelse, ligesom han også har båret vore synders forbandelse. Vi kan faktisk sammenligne sygdommen med synden og derved øge vores forståelse af, hvordan Jesus har båret vore sygdomme og smerter: Synden er ikke væk fra os, den er fortsat en plage, men den kan hverken ødelægge vores fred med Gud eller vores håb om evigt liv eller vores glæde i Jesus. Syndens forbandelse er borte for dem, som er i Kristus (Rom 8,1), men den bor stadig i os (Rom 7,14–25). Forbandelsen er borte, fordi Jesus har båret hele syndeskylden på korset (Rom 8,3; 1 Pet 2,24 m.fl.).
På samme måde har Jesus også båret vore sygdomme. De er ikke fjernet fra vores hverdag – vi lider fortsat af dem. Ikke desto mindre har Jesus ved sin død på korset fjernet lidelsens forbandelse! Ingenting, inklusive de værste sygdomme, kan skille os fra Guds kærlighed (Rom 8,38–39). Alligevel bliver vi ramt af dem. I kraft af Jesus er sygdommene imidlertid sat ind i en ny sammenhæng, hvor alt det, vi rammes af, samvirker til vores evige frelse.
På grund af det, Jesus har gjort, gælder det, som står i Romerbrevet 8,28, at ”alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud”. Sygdommene knytter os nærmere til Herren, når vi i vores fysiske nød påkalder Herren og bliver stadigt mere afhængige af ham. Selv døden, som er den sidste fjende (1 Kor 15,25), tvinges til at blive en tjener for den kristne, som jo gennem døden føres til den evige salighed.
Hjemme i Himlen vil både synden og sygdommen være helt og holdent væk. Der skal vi blive ligesom Jesus (1 Joh 3,2). Han vil selv ”forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme” (Fil 3,21).
Oversættelse: Mikkel Vigilius
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2020. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Lars Borgström
Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.