Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed (Rom 8,18-25).
Håbets kraft
Hvor bitre den nuværende tids lidelser end er, så siger Paulus dog her, de kun varer en kort tid, hvis vi er Guds børn. For et Guds barn får synden, smerterne og lidelserne en afslutning. Men det er kun for et Guds barn, dette gælder. Et menneske uden Jesus i sit liv, skal i al evighed leve i lidelsen, fortabelsen, under Guds vrede – og det får aldrig ende.
Men for dig, som lever i troen på Jesus, venter helt nye tider. Da får synden og lidelsen en afslutning.
Netop det håb førte Paulus ud i mission! Det gjaldt om for ham at få evangeliet bragt til så mange som muligt, for at også de måtte få del i den herlighed, som venter et Guds barn. Det er det håb, som holder os i live. Det er vigtigt for os, at vi ikke glemmer håbet om herligheden, som venter på os derhjemme hos Jesus. Vi kan så let miste modet, når vi glemmer håbet!
Syndefaldets følger
Hele Guds skaberværk, mennesket, dyrene og naturen, var i begyndelsen, som det skulle være. Det var såre godt. Men fordi mennesket syndede imod Gud, blev også hele skabningen (naturen, dyrene og universet) underlagt forgængeligheden. Derfor er der lidelser, sygdom, smerter og død her i verden. Det er syndefaldets skyld, at det er sådan. Gud sagde om jorden efter syndefaldet: “Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig“ (1 Mos 3,18). Det betyder, at jorden skulle blive fuld af møje, lidelser og farer for mennesket. I stedet for at den skulle være en tryg og dejlig bolig for Guds børn, blev jorden i almindelighed en tung arbejdsmark, der frembringer mange skadelige ugræsarter og giftige urter og mange steder har store arealer, der er øde og tomme. Der er oversvømmelser, vulkanudbrud, jordskælv, tordenvejr og haglbyger, forurenet luft og insekter, der plager på jorden. Det er alt sammen syndefaldets følger!
Gud sagde til Adam: “Jorden skal være forbandet for din skyld!“
Det blev følgerne af ulydigheden.
Et nyt liv
Når Guds børn skal være sammen med Jesus i Himlen, da får alt dette en ende. Da vil skabningen modtage en ny og forskønnet skikkelse. Da skal vi få natur og blomster at se, som vi aldrig har set så smukke før. Derfor sukker skabningen (naturen) efter forløsning.
Når der står her, at Guds børn skal åbenbares, så fortæller det os først, at Guds børn her i tiden er skjulte. Netop det at vi er Guds børn, er det mest skjulte og urimelige, både for verden og os selv. I det ydre ser vi ud som andre mennesker. Men du går en helt anden vej gennem livet her, end verden og den gudløse gør. Først og fremmest følges du med Jesus.
Vores legemer er som alle andres underkastet svaghed, sygdom og fattigdom. Til sidst død og forrådnelse. Men Jesus lever i os. Det betyder, at det indre menneske er fornyet. Vi lever et helt nyt liv. Fra at have vandret imod fortabelsen, så vandrer vi nu mod Himlen, sammen med Jesus.
På vej mod målet
Og en dag sker det, som for os er helt uforståeligt nu. Vi skal forherliges sammen med Jesus – når Jesus har forvandlet vort fornedrelses legeme og givet det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt (jf. Fil 3,21).
Da skal døden ikke være mere; ingen synd, ingen sygdom, ingen sorg, skrig eller pine. Da skal vi gå ind til herligheden sammen med Jesus. Da vil Guds børn – dem, som lever i troen på Jesus – sammen med hele skabningen blive, som det var i begyndelsen, da alt var såre godt.
Tænk: I Himlen skal der ikke længere være nogen synd, skrig, pine eller elendighed. Ved du hvorfor? Fordi Jesus har fuldbragt frelsen på Golgata. Og det allerbedste er, at vi skal se Jesus – Ham, som gav sit liv, for at du kunne blive frelst. Det er det bedste til sidst. I det håb lever en kristen. Gud velsigne dig og mig til at nå det mål: frelst af bare nåde.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2017. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Egon Jensen
Egon Jensen, Haderslev, tidligere ansat i Luthersk Mission som landsjuniorsekretær og leder af Juniorforlaget, derefter skolesekretær på Rinkenæs Ungdomsskole, nu pensionist og fritidsprædikant i Luthersk Mission.