Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet (Matt 27,26).
På et eneste øjeblik blev alt ændret for Barabbas. ”Du er fri. De tog nazaræeren i stedet for dig. Du er løsladt. Du kan gå.”
Tænk dig: Barabbas sad i sin dødscelle! Dommen for mord, oprør og vold ventede ham denne morgen. Men i stedet blev et helt andet budskab ham forkyndt, for en anden tog hans dom. Jesus tog Barabbas’ plads. Verdenshistoriens største pladsbytte fandt sted.
Barabbas kunne gå fri. Et helt nyt liv var blevet ham givet. Ikke fordi han på nogen måde havde gjort sig fortjent til det, eller var det værd – men fordi en anden gik i døden i stedet. En anden tog straffen. Jesus blev udleveret til at piskes og derefter korsfæstes.
Vi taler så ofte om frelse af nåde alene, uden gerninger, uden fortjeneste. Ja, vi både taler og synger meget om det! Men forstår vi overhovedet, hvad det betyder?
Jeg tror, Barabbas forstod ret så meget af, hvad frelse af nåde alene betyder. For han fik lov at opleve det. Han fik lov at få det givet – ufortjent. Af bare nåde var han frelst. En anden, en retfærdig mand ved navn Jesus, var årsagen til denne nåde, denne frelse. Her var ingen værdighed eller gerninger fra Barabbas. Tværtimod: Alt han havde, var mord, oprør, forbrydelse og synd af værste slags.
Men nu var han fri. Han var frelst. Han fik lov at gå – for Jesus tog straffen. Jesus blev korsfæstet for ham.
Vi ved ikke, om Barabbas kom til tro på Jesus. Om han senere hørte apostlenes forkyndelse og sluttede sig til ”Vejen”. Men vi ved, at Barabbas gik fri. Vi ved, at han fik et nyt liv på grund af Jesus. Og så langt vi kan se, tog han imod denne gave. Ufortjent af nåde alene.
Det ville have set underligt ud, hvis Barabbas havde protesteret, og sagt nej til pladsbyttet! Set på sig selv og sagt nej til frelse af nåde alene!
Skal vi forstå frelsen af nåde alene, da må vi først opleve dødsdommen over vort eget liv i lyset af loven. Vi må kende synden som det fængsel, den er – at jeg ikke kan gøre det gode, som jeg vil. At jeg er af kød, solgt som en træl under synden (Rom 7,14-19).
Først da kan vi overhovedet begynde at forstå, hvad nåde er! Først da længes vi efter frelse fra syndens magt og kan undres med tak; at så er der da nu ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus (Rom. 8,1).
Tænk, du nu helt er løsladt og fri!
Nåden er din, du kan gå.
Synden ej mere kan dømme, fordi
Jesus på korset dig frelsen lod få.
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.