Zakarias blev fyldt med Helligånden og profeterede:
”Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.”
Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel (Luk 1,67-80).
I Zakarias’ lovsang møder vi først en lovprisning af Gud som den, der opfylder løfterne. At der i Jesus er oprejst os et frelsens horn. Et frelsens horn for den, som har fjender. Den, som er hadet af andre.
Men hvad har dette af betydning for os i dag? Det er ikke givet, at du nødvendigvis oplever i egentlig forstand at have fjender eller folk, som hader dig. Vi, som lever i Vesten, er forskånet for meget af dette. Men det er ikke det samme som, at løfterne ikke er lige rige for dig og mig.
I Joh 15,18-19 taler Jesus netop om verdens had. At hvis vi var verdens børn, ville verden elske os som sit eget, men hvis vi tilhører Jesus, vil vi se, at verden hader os. Og videre i kapitlet taler Jesus om, at som de har forfulgt ham, vil de også forfølge os. Og alene fordi de ikke kender Gud, vil de hade os.
Når verden hader Jesus, skyldes det, at ved Jesus kan synden ikke skjules. Og derfor er disse ord også til dig. For når du ønsker at leve som kristen og tilhøre Jesus, siger du samtidigt ja til, at Guds lov er retfærdig og rigtig. Og gør du det, kan det også ses i dit liv. Du lever nu ikke længere et liv, der alene drejer om dig selv. Der er ting, som du må sige nej til. Der er ting, du tager afstand fra.
Der kan nævnes mange eksempler, men jeg ønsker her blot, at gøre opmærksom på ordene fra Matt 6,24: ”Ingen kan tjene to herrer.” Som kristen er det at falde i synd som at falde i ild og vand. Du må ud, og du må op. Du kan ikke leve begge steder. Falder du i synd, må du gå til Jesus og bekende for ham, hvordan det står til hos dig.
Og netop dette vil verden hade dig for – for nu har synden ikke længere en undskyldning. Ja, en kristen kan falde i synd – og med skam må jeg indse, at det endda kan gøres mange gange. Men leve i synd kan en kristen ikke. Gør man det, vil troen dø – og mange er stille og ubemærket gledet bort fra Jesus, fordi synden fik plads. For hvor Jesus ikke kan eje dit hjerte helt, er der ikke plads til ham.
I min bibel har jeg streget vers 77 under i dagens afsnit fra Lukasevangeliet. Det er her, hvor Zakarias profeterer om sin søn, Johannes Døber. Han har ét kald, og det er at gå foran Herren og bane hans veje. Dette skal gøres ved: at ”lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse”.
Tidligere i Lukasevangeliet møder vi Herrens sendebud, englen Gabriel, som fortæller om Johannes Døber, at han skal føre mange af Israels børn tilbage til Herren deres Gud. Han skal give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede (Luk 1,16-17).
Der er kun ét sted, du kan blive frelst. Der er kun givet os ét navn, hvorved vi kan frelses: frelsernavnet Jesus! Johannes Døber var kaldet til at bane Herrens veje ved denne ene forkyndelse. Skal du være rejseklar og rede, den dag Jesus kommer igen, må du leve under denne forkyndelse. Den forkyndelse, hvor Guds hellige lov stiller dig fuldstændig afklædt og med tilstoppet mund – og evangeliet om Jesus som den korsfæstede bliver malet dig for øje.
Al sand forkyndelse starter og slutter med Jesu kors. Hvad nytter det, om den forkyndelse du lytter til, er nok så spændende og nok så anvendelig ind i din umiddelbare hverdag, hvis ikke omdrejningspunktet er Jesus, blodet og korset? Hvis ikke forkyndelsen først og sidst handler om det store pladsbytte, hvor Jesus på korset blev din frelser, så bliver det i bedste fald en tale om gode hensigter og gode historier. Hele Skriften må læses og forstås i lyset af dette. Frivilligt gik han ind under lovens forbandelse og vandt dén evige sejr for dig! Det er dette, vi skal høre – for det er dette, vi skal frelses ved.
Lad det, også i julen, blive vores åndedræt, at vi frelses alene ved evangeliet om Jesus som korsfæstet – og det af nåde alene!
I Joh 3,36 læser vi i Johannes Døbers sidste vidnesbyrd, at den, som tror på Jesus, har evigt liv. At tro på Jesus betyder at tro, hvad Bibelen fra først til sidst vidner om Ham.
Hele Jesu liv havde ét eneste formål – at hans død skulle bringe frelse til dem, som sidder i mørke og i dødes skygge. For det var dine og mine overtrædelser, som gennemborede ham, og vore synder, som knuste ham (Es 53,5).
Bekend dine overtrædelser og dine synder for Jesus – for det er for dem, han blev straffet. I dit og mit sted! For kun ved det kan vi få fred! Vi blev syndere ved det ene menneskes (Adams) ulydighed, og på samme måde bliver vi retfærdige ved én eneste lydighed (Jesu) (Rom 5,19).
Kom som du er til Jesus, han vil aldrig vise dig bort – og kommer du for tusinde gang, så tænk ikke for ringe om Jesus, for også dig kan han frelse helt og fuldt!
Ej andet fra dit rige
har draget dig herned
end din den uden lige
grundløse kærlighed.
Da jeg i mørkheds sæde
og Satans rige sad,
da kom du selv, min glæde,
og gjorde mig så glad.
Kom, bange sjæl, at skrive
dig det i hjertet ind,
lad denne glæde drive
igennem sjæl og sind
at hjælpen er til stede,
at Jesus selv er her,
han vil dig trøste, glæde
og altid have kær.
(SOS 133 vers 4+5: Hvorledes skal jeg møde)
Udgivet af
Jan Pedersen
Jan Pedersen, Høgild, sælger.