Ja, jeg kommer snart (Åb 22,12).
Det er ord som disse, der indgyder håb og længsel midt i livet her på jord. En dag – snart – skal Jesus komme, og da stopper verdens gang. Med ét slukkes troens dybe tørst, og vi forvandles. Med enorm kraft skal vi se Skriften opfyldes og fuldbyrdes. Det usynlige skal blive synligt, for den yderste dag, den sidste dag i Guds kalender er kommet! Gud Herrens dag. Aldrig mere skal det blive nat.
Ja, jeg kommer snart – meget snart. Længslen hos vor himmelske brudgom er gensidig. Vi ved, han ikke vil tøve på den fastsatte dag. Det er en stor trøst.
Hvordan har du det med Jesu genkomst? Er du bange? Ja, ofte frygter vi, når vi ser på os selv. På vores tro og på vores forudsætninger. Men Jesus vil løfte vort blik opad. Så vi ser, det er HAM, som kommer. Ham, som kun drog til himmels til gavn for os. For at bede for os, for at være vor talsmand hos Faderen og for at gøre en plads rede for os.
Når du tænker på Jesu genkomst, glem da ikke, hvem Jesus er. Ham, som evangelierne fortæller os om, der udgød sit blod for vore synder. Ja ham, du er døbt til at tilhøre – det er ham, der kommer igen. Ikke for at straffe, men for at tage dig til sig – du, som jo ikke har andet håb end ham.
Her på jord er troens forventning vel noget af det største. Som en bruds længsel efter sin brudgom. Men når Jesus kommer, ophører tro og forventning. De opfyldes og mættes i ham – og glæden skal ikke få ende. Fryd skal afløse fryd i en evighed. Om Himlen har én engang sagt: ”Det er som en bog, hvor næste kapitel altid bliver endnu bedre end det tidligere.”
Kom, du som længes efter Jesus! Lad os minde ham om hans løfte. At han har sagt ”ja” til at komme snart. Kom lad os fortælle ham, at vi længes, og lade råbet gå ud i natten: ”Hør, Brudgommen kommer.”
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.