Forsvar for troen

Vejledning på bogmarkedet

Det er ikke alt på det kristne bogmarked, som er godt og opbyggeligt for troen. I denne artikelserie vil vi give hjælp til at sortere de bøger fra, som måske er populære, men som reelt er nedbrydende for en evangelisk tro og tjeneste.

Alister McGrath har skrevet bogen Forsvar for troen – en indføring i apologetik. Apologetik betyder trosforsvar, og ifølge bogens forfatter handler apologetik dels om at forsvare kristendommen, typisk ved at svare på spørgsmål og indvendinger fra ikke-troende, og dels om at kommunikere kristendommens budskab til ikke-troende¹.

Bogen er udformet som en introduktion til, hvad apologetik går ud på, med fokus på at sætte læseren i stand til selv at bedrive apologetik². Et gennemgående træk ved McGraths tilgang til apologetik er, at der er mange forskellige veje, der kan lede hen til at få en samtale med mennesker om tro³. McGrath gennemgår flere af disse forskellige veje eller tilgange for apologetikken, for eksempel universets oprindelse⁴ og menneskers moralske overbevisninger⁵.

Jeg synes generelt, at McGrath får skrevet flere gode ting om apologetik. Et af de steder i bogen, som jeg personligt er mest glad for, er kapitlet ”Kristendommens rationalitet”⁶. Her peger McGrath på, hvordan alle mennesker, både kristne og ateister, dybest set regner med, at visse ting er sande, selvom disse overbevisninger ikke kan bevises i ordets strengeste forstand⁷. Det betyder dog ikke, at man ikke kan argumentere fornuftsmæssigt for kristendommen; der kan argumenteres solidt både historisk og intellektuelt for kristendommen, og kristendommen passer bedre med vores observationer af virkeligheden end dens alternativer⁸.

En anden pointe, som jeg var glad for at møde i McGraths bog, er, at han i sin indledende beskrivelse af apologetik peger på, at der er forskel på apologetik og evangelisation. Apologetikken kan ikke i sig selv omvende et menneske. Det kan kun evangeliet. Apologetikkens opgave er derfor at berede vejen for evangeliet⁹.

Imidlertid blev jeg efterhånden, som jeg kom igennem bogen, mere og mere usikker på, hvad McGrath egentlig forstår ved evangeliet. Eller med andre ord: Hvad er kristendommens budskab ifølge McGrath?

McGrath skriver flere steder om, hvordan vi må vise, at kristendommens budskab er spændende¹⁰, har kraft til at forvandle menneskers liv¹¹, skaber mening¹² eller opfylder menneskers længsler¹³. Han skriver derimod kun ganske få steder om, at kristendommens budskab er frelse ved syndernes forladelse¹⁴. Dét sted, hvor han skriver mest om tilgivelsen af synd, omtaler han det som et aspekt af evangeliet blandt flere¹⁵. Han skriver i den forbindelse: ”Mennesker har forskellige behov og bekymringer. Ét aspekt af evangeliet vil måske gribe ind i én gruppe af behov, mens et andet vil matche andre¹⁶.”

Et andet punkt, som må fremhæves, er, at McGrath skriver meget lidt om synden, og når han gør, er det med nogle svage formuleringer, som at menneskenaturen er ”såret og skadet af synden”¹⁷. I sammenhæng hermed bliver der stort set ikke talt om nødvendigheden af omvendelse – at mennesker må erkende, at de er fortabte syndere, og bekende synden for Jesus for at blive frelst. Tværtimod. Bogen giver flere steder det indtryk, at man godt kan føre mennesker til tro, uden at de kaldes til omvendelse¹⁸. For eksempel får man det indtryk, at vi kan gå direkte fra at tale med et ikke-troende menneske om dets længsler efter mening, fællesskab eller et evigt liv, til at forkynde for dette menneske, at Gud er opfyldelsen på disse længsler. Vel at mærke uden samtidig at tale om omvendelse¹⁹.

Samlet set får man i bogen det indtryk, at det væsentlige ved kristendommens budskab er dets evne til at forvandle mennesker og skabe mening for dem. Synden er ikke det altafgørende problem, og tilgivelse for synd er bare ét aspekt ved kristendommens budskab, et aspekt som passer på nogle personers behov, men ikke alles. Derfor kan vi godt forkynde for eksempel evighedshåbet for mennesker, uden samtidig at kalde til omvendelse.

Hvad har Bibelen at sige om, hvilket budskab vi er kaldet til at forkynde for mennesker?

I Lukasevangeliet 24,47 siger Jesus i helt kort form, hvad det er for et budskab, som han sender disciplene ud med: I Jesu navn skal de prædike omvendelse til syndernes forladelse.

Omvendelse til syndernes forladelse i Jesu navn. Dette er det budskab, som alle mennesker uden undtagelse dybest set har brug for at høre; lovens ord, som vækker syndserkendelse (Rom 3,20) og evangeliets ord om, at Jesu blod renser for al synd (1 Joh 1,7). At det er dette budskab, som vi altid i sidste ende må lede mennesker til, og at det er nødvendigt, at de hører dét budskab for at blive frelst, fremgår ikke af McGraths bog. Tværtimod.

Nu kan man jo spørge, om dette overhovedet har betydning for, hvordan man skal se på bogen? Der er jo tale om en bog om apologetik, trosforsvar, og ikke en bog om troslære. Og jeg har jo selv tidligere i denne anmeldelse skrevet, at McGrath skriver meget godt om apologetik. Kan man så ikke bare læse bogen for at lære noget godt om apologetik?

Muligvis. Men en sådan tilgang rummer en stor fare. Som McGrath også er inde på, er apologetikkens opgave nemlig at forsvare og lede hen til et budskab, hvilket indebærer, at apologetik er uløseligt knyttet til et budskab. De to ting, apologetikken og budskabet, kan ikke skilles ad. Sådan er det også i McGraths bog. Her fylder hans opfattelse af kristendommens budskab en hel del i hans fremstilling af apologetikken; hans opfattelse af kristendommen er vævet sammen med hans fremstilling af apologetikken. Den, som ønsker at læse bogen for at tage ved lære af dens apologetiske pointer, står dermed uundgåeligt i fare for at blive påvirket af McGraths opfattelse af det kristne budskab, hvilket kan indebære, at læseren ender med at lede mennesker til et budskab, som ikke er sandt. Så bliver mennesker ledt vild og tænker måske, at de er frelste uden at være det. Og ikke nok med det; læseren risikerer selv at blive ledt vild af den apologetik, som han ville frelse andre ved!

Denne fare er så gennemgående og udpræget i bogen, at det efter min vurdering ikke kan anbefales at læse bogen, heller ikke bare for at lære noget om apologetik. Hvis du alligevel vælger at læse bogen, så vil jeg meget opfordre dig til samtidig at læse Romerbrevets kapitel 1-3. Det er dette budskab, som apologetikken må lede mennesker til, for kun ved at høre og tage imod dét, kan vi blive frelst.

Yderligere overvejelser

I afsnittet ovenfor har jeg forsøgt at forholde mig ret snævert til, hvad der fremgår direkte af bogens indhold. I dette afsnit vil jeg gerne nævne nogle forhold, som godt nok fremgår mere indirekte af bogen, men som for mig at se er vigtige at have med for at give et bredere perspektiv på den.

Romersk-katolsk lære

På et tidspunkt i læsningen af bogen bemærkede jeg tilfældigvis, at McGrath i en note henviser til og anbefaler bogen Handbook of Catholic Apologetics: Reasoned Answers to Questions of Faith²⁰. Denne bog er udgivet af et forlag, som hedder ”Ignatius Press”. Forlaget har en klar romersk-katolsk profil²¹, og bogen har ifølge forlagets beskrivelse et distinkt romersk-katolsk indhold²². Forfatterne til bogen er katolikker og den ene af dem, Peter Kreeft, anbefaler McGrath til videre læsning²³.

McGrath henviser i øvrigt til flere andre forfattere, som er katolikker, eller som har holdninger, der ligger tæt op ad den romersk-katolske lære, f.eks. G.K. Chesteron, Hans Urs von Balthasar, Simone Weil og navnlig C.S. Lewis.

McGrath henviser også til gode forfattere som f.eks. Jonathan Edwards, og så vidt jeg er orienteret, er det ikke sådan, at McGrath har et særligt forhold til den romersk-katolske kirke. Men for mig at se er det påfaldende, at han helt uforbeholdent kan henvise til så mange forfattere, der er præget af romersk-katolsk lære²⁴.

Evolutionsteorien

Forholdet mellem evolutionsteorien og Bibelen er et emne, som ofte er genstand for debat mellem kristne og ikke-kristne, og hvor man ofte som kristen kan opleve sig angrebet. Forholdet til evolutionsteorien er således et oplagt emne at behandle i en bog om trosforsvar. Derfor overraskede det mig, at McGrath ikke rigtig forholdt sig til evolutionsteorien i sin bog. På et tidspunkt i læsningen studsede jeg imidlertid over nogle formuleringer i dette afsnit, hvor McGrath skriver om fintuning:

”Termen ‘fintuning’ bruges ofte om den videnskabelige erkendelse af, at værdierne i visse fundamentale kosmologiske konstanter og arten af visse forhold ved universets begyndelse ser ud til at have spillet en afgørende rolle for fremkomsten af en bestemt type univers, inden for hvilket intelligent liv kan udvikles. Mange nyere videnskabelige undersøgelser har fremhævet betydningen af visse fundamentale kosmologiske konstanter, hvis værdier – om ændret ganske let – ville have signifikante implikationer for fremkomsten af menneskeligt liv²⁵.”

Det er vigtigt at have med, at afsnittet ikke handler om evolutionsteorien men om fintuning, hvilket ikke som sådan har noget med evolution at gøre, og at McGrath sådan set har nogle rigtig gode pointer omkring fintuning. Men jeg studsede over de formuleringer, som jeg har kursiveret i citatet. Jeg fik derfor lyst til at se lidt nærmere på, hvordan McGrath egentlig ser på evolutionsteorien.

Det viste sig, at man ikke skal bruge lang tid på at søge på internettet, før det bliver klart, at McGrath er evolutionist og ikke ser noget problem i samtidig at være kristen^{26 27}.

Forholdet til Guds Ord

Jeg har tidligere været inde på, at trosforsvar ifølge McGrath handler om at forsvare og lede hen til kristendommens budskab. Dette budskab finder vi i Bibelen. Derfor er den for mig at se allervigtigste opgave for apologetikken at forsvare og lede hen til Bibelen. En væsentlig barriere for at tage imod Bibelens budskab er for mange mennesker i dag, at de ikke anser den for troværdig. Derfor må apologetikkens fornemmeste opgave for mig at se være at behandle spørgsmålet om Bibelens troværdighed. Dette spørgsmål er imidlertid totalt fraværende i Forsvar for troen – En indføring i apologetik, hvilket er en stor mangel ved bogen.

Jeg har valgt at nævne den manglende omtale af spørgsmålet om Bibelens troværdighed her til sidst, fordi denne tavshed peger hen på en sammenhæng mellem de øvrige punkter, som jeg har været inde på i både dette afsnit og det forrige. Denne sammenhæng er forholdet til Guds Ord. Jeg ved ikke, hvordan McGrath ser på Bibelen, og dette er ikke skrevet for at dømme McGrath som frafalden eller lignende. Men jeg ved, at hvis vi lever på afstand af Guds Ord, så medfører det en åbenhed for vranglæren og denne verdens tanker og meninger, samt et svækket og uklart budskab. Derfor vil jeg slutte af med denne opfordring fra Paulus:

”Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til belæring, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning” (2 Tim 3,13-17).

Udgivet af

Jesper Aagaard

Jesper Aagaard, Årøsund, ph.d.-studerende ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.