Man må da sige, det har været et mærkeligt år! Det virker også lidt underligt at skulle holde formandsberetning, når så meget siden sidst har været sat på pause på grund af corona.
Jeg vil gerne starte med at dele et par vers fra Bibelen. Det er versene fra Efeserbrevet kapitel 3 vers 17-19:
… at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at i sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så i fyldes, til hele Guds fylde nås.
Det sidste år har vi alle oplevet i perioder at være afskåret fra det kristne fællesskab. På grund af nedlukning har vi ikke kunnet samles som vi plejer til møder og gudstjenester. Det kan mærkes! For nogen har det måske været årsag til, at man er kommet på afstand af det kristne fællesskab og har svært ved at få startet op igen med at gå regelmæssigt til møde eller gudstjeneste. For andre har det været tungt ikke at kunne samles med andre om Guds ord.
Vi har brug for hinanden! Vi har brug for fællesskabet med hinanden, og vi har brug for at være sammen om Guds ord. Styrke hinanden i troen ved at dele Guds ord, gennem sang og vidnesbyrd, så vi, som Paulus skrev, får styrke til at kende Kristi kærlighed.
Paulus skriver, at det er sammen med alle de hellige, vi får styrken til at fatte længden, bredden, højden og dybden. Det er som om, evangeliets fylde ikke kan erkendes fuldt ud uden de helliges fællesskab. Jeg tror, det hænger sammen med, at der, hvor mange syndere er samlet, vil vidnesbyrdene om Kristi kærlighed også få meget plads og mange forskellige udlægninger og vinkler. Hvis alle de hellige skal samles, er alle aldersgrupper også repræsenteret, og hver tid og alder har sine kampe og sine nederlag, derfor også hver sine vidnesbyrd om syndernes forladelse. Og det er det, vi som kristne har brug for at høre. Vi har brug for at få udfoldet Guds ord om syndernes forladelse, både for at vi selv kan trøstes, men også for at vi kan blive mindet om syndens alvor, og at det er synden, som er vores største og dybeste problem.
Det er godt at høre om andre kristnes kamp mod synden, for da bliver man opmuntret til ikke at give op. At man ikke er den eneste, som må kæmpe. Det er godt at høre om andres erfaring med syndernes forladelse. Da bliver man mindet om, at det stadig også kan gælde for mig, og at jeg ikke er den eneste, som erfarer nederlag og fald i synd. Djævelen kan godt overbevise en om, at man er den eneste, og at man ikke er en sand kristen med de synder, man har. Da er det godt med de helliges fællesskab, for her kan man møde andre syndere, som også kender til fald, men også kender til ordet om korset, hvor hjælpen er at få.
Når man har været afskåret fra det kristne fællesskab, kan man tænke: ”Så hører og læser jeg bare mere derhjemme.” Måske kender du også til, at det faktisk kan være rigtigt svært. Pludselig er de gode vaner væk, og det kan også præge andagtslivet.
Når man så kommer til Guds hus, sniger den tanke sig ind, som den fortabte søn også havde, nemlig at man må gå som daglejer. Man må på en eller anden måde bringe ofre. Denne tanke opstår, når vi kommer på afstand af Guds ord og de kristnes fællesskab. Gud advarer os mod den tanke. Prædikeren siger: ”Vogt din fod, når du går til Guds hus. Det er bedre at gå derhen for at høre end for at bringe offer” (Præd 4,17).
Og hvad skal du høre? Lagde du mærke til, at Paulus i versene fra Efeserne nævner fire dimensioner: længden, dybden, bredden og højden. Da jeg var i lære som klejnsmed, skulle vi lære at tegne i tre dimensioner – højde, længde og bredde. Paulus nævner dog også en dybde, har du tænkt over det?
Det er jo ikke, fordi der pludselig er fire dimensioner, men det fortæller alligevel lidt om, hvor vi er placeret i forhold til Kristi kærlighed. Vi står nemlig ikke i et hjørne og kan se højden, dybden og bredden. Nej, det er som at være i et bassin med vand. Du befinder dig midt i bassinet med lige dele vand både over, under og til siderne. I forhold til Kristi kærlighed er vi midt i den, men hvis du vil kende fylden af den, altså hvor lang, høj, dyb og bred kærligheden er omkring dig, så skal du ind i menigheden og se den hos dine kristne brødre og søstre. Sammen med alle de hellige. Her er der mange syndere, og her kan du få lov at vokse i erkendelsen af Kristi kærlighed; for som Luther siger:
”Kristus har hengivet sig, ikke for indbildte eller malede synder, men for virkelige, og ikke for små og ringe synder, men for overvættes store og grove, ikke for en eller to, men for alle, og ikke for overvundne og udslettede, men for uovervundne og store, mægtige synder.”
Det er min største trøst! At Jesus er død for uovervundne synder.
Kristi kærlighed finder vi sammen med alle de hellige.
Derfor er det en glæde og velsignelse, at vi igen har mulighed for at samles på lejr og høre Guds ord og dele det med hinanden.
Nyt Livs ansatte
I Nyt Liv har vi Henrik Gren Hansen på 32 timer og Mikkel Vigilius i en 50% stilling ansat.
Henriks arbejdsområder er ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, deltagelse på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet og forkynderopgaver.
Mikkels arbejdsområder er at være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg, deltagelse på vores lejre, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere videoer til serien ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden samt forlagsarbejde.
Forlag
Det lykkedes for os at få Lovsangstoner udgivet i 2020. Det er den største forlagsopgave, vi har haft, både med hensyn til tid og økonomi. Jeg er utrolig glad for resultatet og meget taknemlig for, at det lykkedes. Det er nok en type opgave, man kun tager én gang, da det kræver en tilpas mængde uvidenhed, for at man går i gang!
Så har vi har haft et ønske om at udgive et julehæfte, som kan bruges til uddeling år efter år. Vi er glade for, at det nu ser ud til at lykkes for os, så det kan udkomme i år.
Vi har tidligere udgivet en artikel af Philip Wren, Våg derfor, i vores blad. Efterfølgende er vi blevet spurgt, om vi vil udgive den som bog, det ville vi gerne, fordi den har et vigtigt, aktuelt og bibelfunderet budskab til os om at være på vagt i de sidste tider. Det har så stået stille i nogle år, men nu er det lykkedes. Bogen er også blevet udstyret med spørgsmål, så den kan bruges i en bibelstudiesammenhæng. Det er Peter Vestergaard Olsen, som har lavet spørgsmålene. Tak til dig, Peter, for dit arbejde med det!
Lejre
Sidste år aflyste vi bibellejren. Det gjorde, at Henrik fik noget ledig tid, som vi valgte at bruge på en vurdering af Bibelen 2020. Det blev et større og mere omfattende arbejde end først antaget, men hvor er jeg glad for, at Gud lagde det sådan til rette for os, så Henrik fik den mulighed. Det er måske den mest nødvendige vejledende artikel, vi i Nyt Liv har bragt.
Luther synger jo ”Guds ord de nok skal lade stå og dertil utak have.” Men med Bibelen 2020 har de ikke ladet Guds ord stå, og det er meget alvorligt.
Så selvom vi måtte aflyse bibellejr sidste år, så blev tiden ikke spildt.
Til bibellejr 2022 er det Henrik Gren og Niels Kåre Strøm, der kommer.
Vores vinterlejr blev også aflyst, men vi håber på, at vi kan holde vinterlejr igen næste år. Da er det Dan Hessellund, der kommer.
Landsudvalget
Landsudvalget består af Bent Christensen, Hans Peter Hansen, Jacob Bach Christensen, Ruth-Nina Magelund, Thomas Beck, Thorkil Lundberg, Jonas Lavik Sonne og Martin Thise Holm.
Martin Dørken har holdt pause fra landsudvalget og har valgt at stoppe helt. Jeg vil gerne sige dig, Martin, tak for de år, du har været med. Det har været rigtig godt at have dig med, og ærgerligt at det ikke kunne vare længere.
Og så har Peder Hovgaard også valgt at stoppe efter 40 år i landsudvalget. Peder vil forsætte lidt endnu som kasserer for Nyt Liv, indtil vi har fundet en afløser.
Når man har været med i et arbejde i 40 år og har historien og har været med i alle vigtige beslutninger, som er taget igennem de sidste 40 år, så er det vanskeligt at skulle sammenholde værdien af det med ord.
Frugten af dit arbejde, den skal du nok få lov at se på den nye jord, det er jeg sikker på. Jeg har jo kun været med i landsudvalget sammen med dig i en lille del af tiden, men jeg vil gerne sige dig tak for samarbejdet. Du har en lyst og evne til at få tingene til at lykkes, og så har du sans for købmandskab. Det har Nyt Liv haft stor glæde af. Du formår at lave god forretning, så det bliver til bedste for Nyt Liv, men når det gælder Guds rige og menneskers frelse, så er de fornuftige økonomiske betragtninger sat til side for evangeliets skyld. Med evigheden for øje er det uvurderligt.
De midler, Nyt Liv er blevet betroet, har vi ansvar for, og det har været en stor velsignelse at have dig med til at forvalte dem. Der dukker hele tiden spørgsmål op, hvor dine erfaringer som købmand og med trykkeri har været vigtige. Jeg har fået stor respekt for dine evner til at tage Nyt Livs penge meget seriøst, så vi bruger de midler, vi har fået, bedst muligt, samtidig med at hånden er åben, når det gælder missionens sag.
Tak for et godt samarbejde og dit gode humør. Når man har siddet med i landsudvalget i 40 år, så mener jeg godt, man kan sige, at du har vundet, for du har siddet med i flest år. Og Peder, som du så tit selv har sagt: ”Vinderen giver en is!”
Så har vi fået to nye med i landsudvalget. Den ene er Thorkil Lundberg, som prædikede ved gudstjenesten (samme dag som årsmødet). Thorkil er præst i Struer og gift med Nete, de har begge været med på vores lejre gennem en del år. Tak fordi du har sagt ja til at være med i landsudvalget.
Jonas Lavik Sonne har også sagt ja til at være med i landsudvalget. Jonas bor i København, er gift med Maria og arbejder som revisor. Tak til dig, Jonas, fordi du har sagt ja til at være med i landsudvalget.
Jeg er så glad for, at I har sagt ja. Så er vi stadig nogle stykker om at klare opgaverne, og jeg ser frem til et godt samarbejde.
Til vores landsudvalgsmøder deltager, udover landsudvalget, Mikkel og Henrik samt Christian Lønbæk, som sidder med fra KSK, ”Kristent Skole-og Kursuscenter”.
Tak også til KSK for arbejdet med at vedligeholde og forbedre stedet ved og omkring Djurslands Efterskole.
Jeg håber, at I alle vil huske på os i landsudvalget og KSK i jeres bønner, og også sige Gud tak fordi han har hørt vores bønner og sendt nye til landsudvalget.
Bestyrelsen for Djurslands Efterskole
Djurslands Efterskole har jo en bestyrelse, og Nyt Liv har tre repræsentanter siddende med der. Som Nyt Livs repræsentanter sidder nu Poul Erik Haahr, Jørgen Knudsen og Flemming Kousholt. Tak for det vigtige arbejde med Djurslands Efterskole.
Poul Erik har ønsket at stoppe i bestyrelsen, så vi arbejder på at finde en afløser. Det må I gerne være med til at bede om.
Så vil jeg også gerne sige tak til efterskolen – tak for samarbejdet! Vi beder altid for Djurslands Efterskole, om at Guds ord må få lov til at virke både hos elever og lærere. Det er vores store ønske, at lærerne må blive bevaret i troen på Jesus, så de år efter år kan vidne for at vejlede eleverne i troen på Jesus.
Og så har skolen jo fået ny skoleleder, William Ehmsen. Jeg vil gerne byde dig, William, velkommen og sige tak for den måde, du har taget imod os på! Jeg ser frem til et godt samarbejde med dig.
Tak
Så vil jeg sige tak til Bente for at styre tilmeldinger og afmeldinger til lejrene. Tak til Lene for at ordne de ansattes løn. Tak til Lis og Inge, som styrer Nyt Livs Forlag. Tak for trofastheden, år efter år!
Tak også til alle, som trofast beder for Nyt Liv. Det er af uvurderlig betydning. Tak for vedholdenhed i bønnens tjeneste.
Afslutning
Til sidst vil jeg dele et lille citat fra Martin Luther. Måske du også har været grebet af bekymring igennem det sidste år for, hvordan det skal gå med Guds menighed. Vi fik lov til at se, hvor hurtigt det kan skifte. Men også den åndelige udvikling kan give anledning til stor bekymring. Så læste jeg et stykke af Luther, som jeg blev glad for:
Jeg kan se på lang afstand, hvordan Djævelen i raseri puster sine kinder op, til han bliver helt rød i hovedet, for at blæse og storme. Men vor Herre Kristus har lige fra begyndelsen i egen person givet ham et ordentligt slag på hans oppustede kinder. Og det vil han også blive ved at gøre. For han kan ikke lyve, når han siger: ”Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt 28,20), og: ”Dødsrigets porte skal ikke få magt over kirken” (Matt 16,18).
Samtidig er det blevet os befalet at våge og gøre vort til, at lyset bevares. Det hedder jo: ”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (l Pet 5,8). Det gjaldt ikke blot på apostlenes tid, da Peter skrev dette, men lige indtil verdens ende. Det må vi indrette os efter. Må Gud hjælpe os, som han har hjulpet vore fædre og også vil hjælpe vore efterkommere til lov og pris for hans guddommelige navn i evighedernes evigheder.
For vi er ikke dem, der kan bevare kirken, vore fædre kunne det heller ikke, ligesom vore efterkommere heller ikke kan. Han alene kan. Han, der stadig er og altid vil være, og som taler sådan: ”Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Og som Hebræerbrevet siger i kapitel 13,8: ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid”, og i Åb l,8: ”Jeg er den, som er, og som var, og som kommer.” Ja, dette er hans navn, ingen anden har det navn og skal heller aldrig have det.
For hverken du eller jeg har været til i tusind år, men kirken blev alligevel bevaret uden os. Det var takket være ham, der hedder ”Ham, der er og var”. Så er det altså heller ikke nu på grund af os, for vi er ikke i stand til at bevare kirken. Vi kan ikke værge os mod Djævelen forklædt som pavedømme, sværmere og onde mennesker. Afhang det af os, ville kirken og vi med den gå til grunde for vore øjne, hvis ikke der var en anden, der bevarede både kirken og os. Han gør det så tydeligt, at vi kan tage og føle på det, om vi ikke vil tro det. Vi må overlade det til ham, om hvem det hedder ”som er” og ”i dag”. Netop derfor kan vi heller ikke gøre noget for at bevare kirken, når vi er døde, for det vil han sørge for, om hvem der står skrevet: ”Ham, som kommer” og ”til evig tid”. Og det, vi nu siger om os selv, det måtte også vore fædre sige, som Salmerne og hele Skriften viser. Og vore efterkommere vil erfare det på samme måde, så de sammen med os og hele kirken kan synge Salme 124:
Hvis ikke Herren havde været med os,
det skal Israel sige,
hvis ikke Herren havde været med os,
dengang mennesker rejste sig mod os,
da havde de slugt os levende
i deres flammende vrede mod os,
da var vandet skyllet over os,
floden var strømmet over os,
da var det brusende vand
strømmet over os.
Lovet være Herren,
der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!
Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde.
Fælden blev knust, og vi blev reddet.
Vi har vor hjælp i Herrens navn,
himlens og jordens skaber.
