Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt (1 Kor 13,1-7).
Jeg har lyst til at begynde min beretning med disse vers, fordi jeg tror, der er noget her, vi trænger til at standse ved. Det er tankevækkende, at Paulus siger: ”Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder (…) men ikke har kærlighed så gavner det mig intet” og ”om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm”.
Det at Paulus her sætter troen og visdommen op som noget, der intet er værd, hvis kærligheden mangler, det skal vi lægge mærke til. For vi står i fare for at bedrage os selv. Vi taler meget om troen og underviser i mange ting, for at vi kan vokse i troen og i visdom. Men det er en reel fare, at al vores viden, visdom og indsigt bliver den grund, som vi sætter vores lid til. Så kan vi have en oplevelse af, at vi har styr på det og samtidig være uanfægtede, selvom kærligheden mangler, fordi vi har et forkert fokus. Vi glemmer det, Paulus her taler om: at uden kærlighed er vi intet.
Jesus går i rette med farisæerne og beskylder dem for at si myggen fra og sluge kamelen, fordi de går op i at betale tiende af dild og mynte, men ikke lægger vægt på det, som vejer tungere i loven: ret og barmhjertighed og troskab. De prioriterer forkert i Guds ord.
Men hvor nemt går det ikke præcis sådan for os. Hvor nemt er det ikke at have sine klare meninger og snakke om vigtige holdninger ud fra det, som Bibelen siger, men lade kærligheden ligge.
Det, Paulus siger her, er så radikalt: Uden kærlighed runger alt, vi siger, hult for dem, der hører – det er sandheden. Vi vil gerne være tro mod Guds ord, vi vil gerne lade alle Bibelens ord gælde for os, og det er godt og sandt, men vi skal huske, at sandheden skal vi være tro i kærlighed. Det er i kærlighed, man er sandheden tro. Der er nemlig en reel risiko for, at vi bliver sandheden tro i hårdhed.
Det betyder ikke, at vi ikke skal stå fast, men det betyder, at vi skal stå fast med mildhed, godhed, venlighed, overbærenhed og tålmodighed.
For at vi kan gøre det, tror jeg, det er vigtigt, at vi husker på, hvor vi selv kommer fra.
Jesus fortæller en lignelse, hvor en konge gør regnskab med sin tjener, som skylder ham titusind talenter. Tjeneren kommer op til kongen, og hans herre siger: ”Betal, hvad du skylder!” Tjeneren beder om tålmodighed, og kongen får medlidenhed med ham og eftergiver ham gælden. Men på vej ud møder denne tjener sin medtjener, som skylder ham penge, og han griber ham i struben og siger: ”Betal, hvad du skylder!” Det kunne denne medtjener ikke, men tjeneren ville ikke vise den barmhjertighed, han selv lige havde fået.
Jeg tror, vi alle kan mærke, hvor afstumpet den tjener handler, som lige har fået sin gæld eftergivet, og så møder han sin egen skyldner på den måde. Sådan er det, når vi igen og igen vender os til Jesus, beder om tilgivelse for vores synder og får den af Jesus, men møder vores egen næste med ubarmhjertighed og hårdhjertethed. Det er så afstumpet en måde at handle på: at få alt tilgivet uden bebrejdelse og så bagefter være hård over for ens egen næste.
Det er, som Paulus siger: Hvis jeg ikke har kærlighed, så er jeg intet.
Den kærlighed, som Bibelen taler om, er ikke den kærlighed som findes i verden.
Jesus siger: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også” (Matt 5,44-47).
Det at vi behandler venner, familie og de mennesker, som vi forventer, vil gengælde vores godhed godt, det er ikke et kendetegn på en kristen kærlighed, for det gør hedninger også. Nej den kærlighed, som Bibelen taler om, er en kærlighed, som er kendetegnet ved, at den ikke hidser sig op, der hvor næsten er urimelig, at den ikke gengælder næstens uret, og at den gør godt, også mod dem, som ikke gør os godt. Som Jesus sagde: ”Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer.”
Den kristne kærlighed er kendetegnet ved, at den elsker sin fjende og gengælder ondt med godt.
Mange vil måske tænke, at de er gode, når de afstår fra at gøre gengæld. Mange af os er opdraget til ikke at gøre gengæld, og derfor kan vi i nogle sammenhænge godt afstå fra det og mene, at vi her så har handlet godt. Og ja, det er godt ikke at gøre gengæld. Men de fleste af os vil ikke have så store samvittighedsproblemer med, at vi lader vores godhed stoppe mod den næste, som ikke har fortjent den.
Sådan tænker vi. Men vi skal huske på, at hvis Jesus møder os med den tankegang, så får vi ingenting. Derfor skal vi i mødet med vores næste huske på, hvad det er, vi dagligt selv bliver mødt med fra Jesus. Vi kan ikke forklare eller tillade vores manglende kærlighed med, at vores næste er urimelig eller ikke har fortjent det. Det er så nærliggende at sige og handle sådan, men det er forkert. Du kan ikke lukke dit hjerte eller din hånd, fordi din næste gør dig uret eller ikke er rimelig, for du er kaldet til at elske din næste uanset.
I forbindelse med Paulus’ tjeneste med at bringe evangeliet til hedningerne siger han, at han er blevet som alle dem, han har vidnet for: ”Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen” (1 Kor 9,22). Paulus ville undgå, at hans person skulle være en hindring for hans evangelium. Det er en forklaring af det, han siger, når han siger, at vi uden kærlighed er et rungende malm. Vi kan ikke frelse mennesker, ved at vi viser vores godhed og kærlighed mod dem. Men hvis ikke vi gør det, så kan vi hindre, at evangeliets ord når hjertet. Så alvorligt er det.
Vi må jage efter at vise kærlighed til alle.
Her kan vi lære lidt fra Hebræerbrevet. De oplevede, at der kom nogle og stjal deres ting. Men i stedet for at gengælde eller lade hjertet blive fyldt med vrede og harme, står der, at de glædede sig over, at de ejede en bedre formue: ”For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår” (Hebr 10,34).
Her ser du troen. Kan vi vise godhed mod dem, der stjæler fra os? Kan vi vise godhed mod dem, som vil tage det, der er vores? Det kan vi, når vi husker på Guds ord.
”Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: ’Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.’ Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig?” (Hebr 13,5-6).
Jo, de havde forstået, at røverne, der stjal, kun kunne stjæle, fordi Gud havde givet dem lov.
”Og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn!” – ja sådan synger vi kækt med Luther. Men mener vi det? Tror du, som de troede i Hebræerbrevet, hvor de blev glade – eller tager du sagen i egen hånd, gengælder din næste og lukker dit hjerte for ham?
”Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig?”
Ved du og jeg også det? Tror du virkelig, at det er sandt, når Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os for mad og tøj, for vores himmelske far ved, at vi trænger til det?
Der hvor troen forstår og ser, at Gud sørger for mig, og at kampen ikke står mod kød og blod, som Paulus siger, men mod åndsmagter – så er vi sat fri til at elske og ikke gengælde ondt med ondt. For hævnen tilhører Gud, og den sande kamp står ikke mod vores næste.
Jeg håber, at det, jeg her siger, kan være med til at vise dig, at du i et og alt kun har med Gud at gøre. Det gode og det onde kommer fra ham og tjener til dit bedste. ”Vær lykkelig på lykkens dag og indse på ulykkens dag, at den ene såvel som den anden er skabt af Gud” (Præd 7,14).
Din næste – god eller ond – du skylder ham alene din kærlighed. Og viser du den ikke, så står du ikke med retten på din side, selvom du måske føler, at det, du gør, har din næste selv fortjent, eller du føler, at din næste ikke har fortjent din kærlighed, så derfor får han den heller ikke – eller måske får han den, men kun delvist eller på betingelse. Det er ikke kærlighed, det er kødelighed – intet andet.
Når vi hører det her, så kan vi godt tænke: Jamen vi kan jo ikke elske, som vi skal. Og det er rigtigt. Men det er kødet, der forsøger at vige udenom. For troen vil aldrig undskylde eller bortforklare sin manglende kærlighed ved at sige, at den ikke kan. Troen vil jage efter kærligheden, fordi det er godt. Troen er et sådant liv, at den ikke kan lade være med at gøre godt. Men sådan er kødet ikke. Derfor må vi igen og igen minde hinanden om og opmuntre hinanden til at gøre godt.
Den kærlighed, som Jesus og Paulus taler om, er ikke en kærlighed, som verden finder klog eller fornuftig. De hånede Jesus og sagde: ”Frels dig selv, hvis du er Guds søn.” Men kærligheden forhindrede ham i at gøre det.
De vil sige til os: Skab dog din egen lykke!
De vil kalde os naive og dumme, for godhed mod dem, som ikke har fortjent det, er for verden dumhed, og når mennesker snyder dig og drager fordel af din godhed, så vil verden kalde dig naiv.
Det betyder ikke, at man ikke kan se, hvad der foregår. Men kampen står ikke mod kød og blod.
Uden kærligheden er tro og visdom intet. Det må vi huske på, for det er så utrolig nemt og hurtigt gjort for os, at vi sier kærligheden ud af Guds lov og ud af Guds ord. Så står vi tilbage med visdom og tro, men vi står stolte og sikre i vores eget selvbedrag og vores egen visdom, alt imens vi ikke viser barmhjertighed mod vores næste – og samtidig tænker, at vi er de gode. Hvor tåbeligt det end kan lyde, så ligger det os snublende nært at handle og tænke sådan om os selv.
Kun Guds ord kan afsløre hjertes hårdhed og manglende barmhjertighed gennem et falskt, fromt ydre. Farisæerne gik op i at betale tiende af dild og mynte, og Jesus siger: Det ene skal gøres, og det andet ikke udelades. Prøv at overveje hvor meget tid og tale, du bruger på at få styr på dele af Guds lov, som kan sammenlignes med at betale tiende af dild og mynte – og tænk så på, hvor optaget du er af kærligheden.
Nu har jeg talt lidt om kærligheden, og jeg håber, at du også har fornemmet den skam, det er at se sig selv som den tjener, der har fået tilgivet alt og så griber fat i sin egen medtjener og siger: ”Betal, hvad du skylder!”
Men med al den synd og al den skamfuldhed, som følger med os, prøv så at høre, hvordan Jesus reagerede over for den: ”Han udholdt korset uden at ænse dets skam” (Hebr 12,2).
Hørte du det? Da Jesus dør på korset med hele verdens synd, også din, da gør han det uden overhovedet at ænse den skam, der er ved synden. Hvorfor gør han det? Jo, da Jesus dør på korset for dig, viser han dig den kærlighed, som udholder alt, håber alt, tror alt. Jesus dør ikke vrangvilligt for dig, nej det ville kærligheden aldrig gøre. Han dør villigt for dig. Og mens han dør på korset med al din synd, da ikke engang ænser han den skam. For den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korset uden at ænse dets skam.
Den løn, han har for øje, er at få fællesskab med dig. Med synden kom døden ind i verden, og død betyder adskillelse, men med Jesu frelse er der banet en ny vej til fællesskab med Gud. Det er lønnen, som Jesus ser.
Vi tænker nemt, at Jesus vrangvilligt tilgiver os eller tager imod os, når vi kommer til ham igen og igen med synden, men sandheden er en anden. Han blev gjort til din synd, tog straffen for din synd af en kærlighed så stor, at han ikke engang ænser korsets skam. Fordi han elsker dig. Den kærlighed, som vi her ser, og som bliver vist os – prøv at tænke over, at det er Guds væsen. Gud er kærlighed, siger Johannes.
Så se nu hans kærlighed til dig, og regn ikke dit liv din ejendom, dine penge, din godhed for et røvet bytte, men giv. Giv, så skal der gives jer. Elsk din næste – du har frihed til det! Jesus sørger for dit liv, og du kan af hjertet synge: ”Og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn!” Ja for vi har kun med Gud at gøre i et og alt, og for hans åsyn står vi fuldkomne, fordi Jesus elskede os med den kærlighed, som håber alt og udholder alt – den, der ikke hidser sig op.
”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af alt er kærligheden.”
Dristig nu, mit bange hjerte,
fat dig et frimodigt sind,
skynd dig kun med al din smerte
lige til din frelser ind!
Ja jeg løber lige til,
lad kun spotte, hvem der vil;
det jeg ej kan se og høre,
jeg har kun med Gud at gøre.
Jeg vil ikke tigge længe
der, hvor intet er at få;
magt og ære, gods og penge –
sig, hvor langt kan de vel nå!
Da jeg var i sjælenød,
var den hele verden død;
ingen kunne, ingen ville
hjertes dybe jammer stille.
Jesus, ja, min Jesus ene,
han er den, som kan og vil.
Hvad så andre end vil mene,
ham jeg trænger mig hen.
Det er ham, min sjæl, du må
ene, ene stole på.
Ham jeg også fast vil holde,
indtil hænderne er kolde.
Jesus, tak, at du tilsteder
mig at komme dig så nær!
Du har milde ord, som glæder,
stærke ord, som frelser her.
Bort al synd og sorg og nød,
se, jeg er i Jesu skød!
Det er ære her at ligge,
det er rigdom her at tigge.
(H.A. Brorson)
Nyt Livs ansatte
I Nyt Liv har vi Henrik Gren Hansen på 32 timer og Mikkel Vigilius i en 50% stilling.
Og så har vi fra 1. april også ansat Martin Haahr i en 50% stilling. Vi er meget glade for, at det har lagt sig til rette sådan, at Martin kunne træde ind i en stilling i Nyt Liv. Det er et skridt, vi har taget i tro og tillid til, at I også vil være med til at støtte op om Martins ansættelse, både med forbøn og økonomi.
Martin er gift med Lene, de har tre børn og bor i Herning. Lene og Martin har i flere år været deltagere på Nyt Livs lejre, og Martin har også medvirket som forkynder på Nyt Livs lejre, senest på vinterlejren i år.
Martin er uddannet teolog og har tidligere været ansat af Ordet og Israel til en opgave blandt unge i Jerusalem. Han har været lærer på Kristeligt Forbund for Studerendes Ledertræningscenter (LTC), og han har været præst i LM-kirken i Herning. Ved siden af sit arbejde i Nyt Liv arbejder Martin på et lager.
Martins arbejdsområder i Nyt Liv er: forkyndelse, produktion af en podcastserie, deltagelse på vores lejre og sjælesorg.
Henriks arbejdsområder er: ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, deltagelse på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet, forkynderopgaver, ansvar for julehæftet samt Nyt Livs facebookside.
Mikkels arbejdsområder er: at være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg, deltage på vores lejre, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere videoer til serien ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden, samt forlagsarbejde.
Selvom der er nogle fælles arbejdsområder for alle tre ansatte, så er der i praksis alligevel forskel på, hvor meget tid der er til de forskellige områder. I Martins ansættelse er forkyndelsen noget, som både Martin og Nyt Liv har ønsket at prioritere, og dermed passer det godt ind sammen med Mikkel og Henrik, hvor det skriftlige får lov at fylde en stor del.
Forlag
Forlaget ledes og styres af Lis og Inge Christensen, og jeg vil gerne sige jer en stor tak for det arbejde, I gør der.
Vi har udgivet bøger sammen med Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening hvert år i efterhånden en del år. men vi har ikke lavet nogen særskilte Nyt Liv-udgivelser siden 2021, hvor vi udgav studiehæftet Våg derfor om Jesu genkomst. Det kunne vi godt tænke os at ændre på. Vi har dog ikke noget klar endnu, men Ellen Bjerg Madsen arbejder på at udvælge og sprogligt opdatere nogle børneandagter fra gamle andagtsbøger. Om det lige bliver Nyt Liv, der udgiver den, er ikke helt afgjort, men det er et initiativ, vi har taget på opfordring fra flere lejrdeltagere. Vi har også en tanke om, at de børneandagter, som Henrik skriver i bladet, kan udgives som bog på et tidspunkt.
Lejre
Vi afholder hvert år to lejre: en vinterlejr, som ligger i vinterferien, og så bibellejren i uge 29.
Næste års bibellejr (2026) bliver det Peter Olsen og Martin Haahr, der kommer og holder aftenmøderne for os.
Vinterlejren har sit eget udvalg, som består af Tina og Christian Lønbæk, Lene og Benny Nørgaard samt Maja og Kenneth Ditlevsen.
Jeg vil også gerne igen i år takke jer for jeres arbejde med vinterlejren. Det er vi meget glade og taknemlige for.
Næste år er det Daniel Burgdorf, der kommer på vinterlejr.
Til begge vores lejre er det Bente Christensen, der modtager tilmeldinger og betalinger og står for fordeling på værelser. Stor tak for det arbejde, som du gør der – det er en kæmpe hjælp for os!
Landsudvalget
Siden sidste år har Bent Christensen valgt at stoppe i landsudvalget. Og Bent – tusind tak for den tid, du har brugt i Nyt Livs landsudvalg! Du har jo været der altid … Så det er underligt nu, hvor du ikke er med mere. Det har været utroligt godt og berigende, og jeg er meget glad for, at jeg har haft mulighed for at sidde med i landsudvalget sammen med dig. Tak for dit arbejde igennem et helt liv. Det har været et arbejde, som har været fyldt med både sorg og glæde, men lønnen får du lov at få på den nye jord. Vi tænker måske ikke så meget over det, men tænk at Gud viser os den godhed at lade os få lov til at være redskaber for hans frelse. Vi forstår så lidt af den rigdom, det er at være frelst, men på den nye jord da skal vi juble og glæde os med himlen, og da skal vi se – også du, Bent – at arbejdet ikke var spildt.
Landsudvalget består nu af: Jan Pedersen, Jacob Bach Christensen, Thomas Beck, Jonas Lavik Sonne og Martin Thise Holm.
Tak
Nyt Livs kasserer er fortsat Egon Bjerg Madsen. Jeg vil gerne sige dig tak for det arbejde, du har med at være kasserer for Nyt Liv – vi er utroligt glade og taknemlige for det arbejde, du gør.
I økonomidelen har vi også Lene Christensen, som tager sig af at ordne løn til de ansatte. Jeg vil også gerne sige dig stor tak for det arbejde, du gør, også nu hvor der er kommet en ansat mere at holde styr på. Tusind tak for det!
Så vil jeg også gerne sige tak til KSK for det arbejde, I gør her på stedet, og også de praktiske ting, I tager ansvar for her på lejren. Tak for det.
Når vi samles til landsudvalgsmøder har Christian Lønbæk siddet med som repræsentant for KSK, og jeg vil gerne sige tak for det fællesskab, vi har haft der.
Så vil jeg også gerne sige tak til efterskolen og til dig, William. Vi har haft et godt samarbejde, og det glæder jeg mig over. Tak for det. Vi beder fortsat for Djurslands Efterskole – at det må være et sted, hvor eleverne får lov at få et møde med Gud og se, at de har brug for Jesus som deres frelser.
Jeg håber, at I alle vil huske på os i landsudvalget og KSK og efterskolen i jeres bønner, og også sige Gud tak for de muligheder, vi har.
Så vil jeg slutte med at sige tak til alle jer, som trofast beder og giver økonomisk støtte til Nyt Liv. Det er af uvurderlig betydning. Tak for vedholdenhed i bønnens tjeneste og givertjenesten.
Og tak til jer, som på forskellig vis støtter op om arbejdet. Jeg er utroligt taknemlig for det.
Til sidst et vers fra Hebræerbrevet 13,20-21:
Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.
