Som indledning vil jeg gerne sige lidt fra vers 28 i Lukasevangeliet 21: Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.
”Når disse ting begynder at ske …” Jesus nævner flere ting, som er tegnene på, at han snart kommer: krig, ufred, vildledende forkyndelse og naturkatastrofer. Der står, himlens kræfter skal rystes. Og vi må sige, at vi ser flere af tegnene i vores tid, og det må vi besinde os på.
Før Jesus fortæller om de sidste tiders tegn, kommer han med to advarsler. Han siger: ”Se til at ingen fører jer vild” og ”se til, at i ikke lader jer skræmme”.
Hvad er det, der gør, at de kristne bevares fra vildfarelse og ikke lader sig skræmme?
Jeg tror, noget af forklaringen ligger i ordet forløsning.
Jesus siger: ”Løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.” Forløsningen fra synden, forløsningen fra den synd, som gjorde, at vi har mistet herligheden fra Gud, at der er kommet en afstand mellem os og Gud, som ikke var der fra begyndelsen. Vi venter på forløsningen, hvor vi igen skal leve sammen med Gud i herlighed.
Ja, vort legemes forløsning, det er jo den endelige frigørelse fra synden. Vi er på alle måder og områder mærket og præget af synden; det er så stor og dyb en del af, hvem vi er, så det er umuligt for os at forestille os, hvordan en verden er uden synden. Og så dog: Når troen fødes i et menneske, kommer der en ny lyst, en ny vilje og et nyt ønske om at gøre det gode – alt det, man ser i Guds ord. Og dette nye liv, som er født af ånden og ikke af kødet og dermed heller ikke med syndens lyster, er en førstegrøde, en forsmag på det liv, som kommer. Derfor sukker og længes vi efter vores forløsning, vi længes efter den dag, hvor vi uhindret kan gøre det gode, elske Gud og vores næste uden indre kamp, uden ond lyst, uden indre modstrid. Vi længes efter, at det, som vi mærker og ser i troen, kan fylde hele vores krop. Vi længes efter vort legemes forløsning.
Det er så centralt i den kristne tro. Når Jesus her taler om tiden op til hans komme og nævner ting, der peger på, at jorden, naturen og universet er ved at kollapse, kunne man godt forestille sig, at Jesus ville sige: ”Når I ser alt dette, så løft jeres hoveder, for den nye jord og den nye himmel er på vej.” Men Jesus siger: ”Løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig.”
Vi længes efter forløsningen, hvor vi er løst og fri af synden.
Og denne længsel er et værn mod at fare vild. For har vi længsel mod at blive forløst fra synden, så holder vi os til den gode hyrdes røst – den røst, som siger: ”Jeg sætter mit liv til for fårene.” Vi sukker efter at blive forløst fra synden. Skal vi kunne løses fra synden – den synd, som gør, at vi står under Guds vrede – så skal der være en, som kan løse os, en forløser. Jesus er vores forløser! Han er den, der over for Gud har indløst det, vi skylder.
Hvad jeg skyldte, han opfyldte,
min opstandne Herre Krist;
vredens luer mer ej truer,
Gud min Fader er for vist.
Da israelitterne skal føres ud af Egypten, får de under den sidste plage det påbud, at de skal stryge blod på dørstolperne. ”Når jeg ser blodet, går jeg forbi,” siger Gud.
Når Guds vrede går forbi os, og vi ikke dømmes, så er det, fordi vi står under Jesu blod. Det var den pris, Jesus måtte betale for at løse os fri af synden.
I Lovsangstoner nr. 440 synger vi i omkvædet: ”Min sjæl er forløst ved hans blod, min sjæl er forløst ved hans blod!” Det er vores store glæde. Vi ser nu frem mod vores legemes forløsning, og det er det, de sidste tiders tegn skal minde os om: Forløsningen nærmer sig.
Jesus siger også: ”Se til, at I ikke lader jer skræmme.” Det er er en reel fare, at vi kan gribes at frygt. Men hvad er det, der gør, at de kristne ikke frygter?
Nogle gange kan jeg godt få det indtryk, at fordi vi som kristne kender til tegnene på Jesu komme og ved, hvad der skal ske frem mod hans genkomst, så er vi rolige. Som om at fordi vi ved, hvad der skal ske, bliver vi ikke ramt at frygt for det. Men jeg tror ikke, at det at have en viden i sig selv kan bevare os for ikke at blive skræmt. Nej, jeg tror igen, vi skal se på ordet forløsning. For når vi som kristne venter på forløsningen, så ved vi også, at der er en, som har lidt stridt og frygtet i vores sted.
O, lad aldrig nogen sinde
korsets træ mig gå af minde,
som dig, frelsens fyrste, bar;
men lad kors og død og smerte
tale, råbe i mit hjerte,
hvad min frelse kostet har!
Når vi ikke gribes af frygt for det, der sker, så hænger det også sammen med, at vi har set en anden frygt: Vi har set, hvordan Jesus selv gribes af angst; hvordan hans sved bliver som blod; han gribes i den grad af angst, så han beder om, at der må være en anden løsning.
Den gerning, som har ligget på ham lige fra verdens grundlæggelse, det, som hele Skriften peger frem mod – at Jesus skulle lide og dø – da han står foran den gerning i Getsemane, så beder han om, at der må være en anden løsning. Han beder om at slippe fri, hvis der er nogen mulighed for det. Jesus, som er den, der uden synd og uden sløvede sanser ved og ser Guds vrede fuldt ud, han beder om at slippe, hvis det er muligt. Han gribes i den grad af angst for at skulle møde Gud med hele verdens synd.
Det er det, som kristne har set og indset: hvad der møder os, hvis ikke vi finder nåde for Gud. Og det er en del af forløsningen, at vi ved, hvad vores frelse har kostet. Vi ved, at det kostede Jesus alt; at det kostede Gud sin enbårne søn. Vi ved, at det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder, for vi har set noget af det i Jesu kamp i Getsemane.
Vi har en frygt for at møde Gud med vores synd, en frygt for at gå fortabt for evigt. Og derfor glæder vi os til vores forløsning, for der er også det i det, at når det sker, så er jeg hjemme! Så er jeg i mål, så er jeg frelst for evigheden, jeg er forløst!
Ser vi kun på verden og alle tegnene, så kan vi gribes af frygt, men ser vi på Jesus, kan vi være trygge. Og når vi ser på Jesus, så ser vi, ”hvad min frelse kostet har”, og det er et værn mod den frygt, som kan ramme os over havets og brændingens brusen.
Er forløsningen en perifær ting i vores liv, så står vi i stor fare for, at vi føres vild – at vi bliver optaget af andet end det, det hele drejer sig om. Vi står i fare for at gribes af frygt over alt det, som sker med os.
At have sine synders forladelse er det største og mest sikre bevis på Guds kærlighed til os. Er vi forankret i syndernes forladelse, så rokkes vores tro og tillid ikke til Gud selv, når vi oplever tegnene på Jesus komme, og det ser ud til, at Gud er væk, og vi er overladt til os selv.
Ligesom da disciplene kom ud for en stor storm, mens Jesus lå og sov i båden – de blev bange, men de havde ikke grund til at frygte, for Jesus var der – sådan må vi også være vendt og knyttet mod Jesus og vide, at når han har frelst os og købt os, så er han også med os hele vejen.
Derfor er det altafgørende for os, at korsets træ os aldrig går af minde, så vi lever, handler og prioriterer ret, så vi når frem til forløsningen og hver dag kan løfte vore hoveder, ja kan fyldes af glæde mit i al nød. En glæde over, at vi er frelst, at Jesu blod renser os for al vor synd. At vi midt i alt det hele kender den gode Hyrdes røst. En røst, som til stadighed siger: ”Jeg sætter mit liv til for fårene.” Jeg skal ikke følge andre røster, og jeg skal ikke tvivle på Guds godhed mod mig, heller ikke i mødet med de sidste tider. Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
Derfor må vi tale med hinanden om alt det, som Bibelen taler om, og huske på, at forløsningen må stå som det helt centrale i vores tale. Jesus er vores forløser, og Skriften vidner om ham – om den forløsning, han har vundet til os.
Hør bare et par steder fra Det Nye Testamente:
”For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3,23-24).
”Også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning” (Rom 8,23).
”Og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning” (Hebr 9,12).
”Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse” (Kol 1,12-14).
Det er det, Nyt Livs arbejde handler om, ja al kristen mission: at mennesker må få syndernes forladelse og nå frem til legemets forløsning.
Nyt Livs arbejde
Ansatte:
I Nyt Liv har vi Henrik Gren Hansen på 32 timer og Mikkel Vigilius i en 50% stilling ansat.
Henriks arbejdsområder er: Ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, deltagelse på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet, forkynderopgaver, sociale medier og julehæfte.
Mikkels arbejdsområder er: at være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg,
deltagelse på vores lejre, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere videoer til serien ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden samt forlagsarbejde.
Forlag
Forlaget ledes og styres af Lis og Inge Christensen, og jeg vil gerne sige jer en stor tak for det arbejde, I gør der.
Lejre
Vi afholder jo hvert år to lejre: en vinterlejr, som ligger i vinterferien, og så bibellejren i uge 29.
Til bibellejren i 2025 bliver det Arne Helge Teigen og Dan Hessellund, der medvirker som hovedtalere.
Vinterlejren har sit eget udvalg, som består af: Christian og Tine Lønbæk, Benny og Lene Nørgaard, Kenneth og Maja Ditlevsen.
Jeg vil også gerne igen i år takke jer for jeres arbejde med vinterlejren. Det er vi meget glade og taknemmelige for.
Til vinterlejren i 2025 prædiker Anders Landkildehus og Thomas Beck.
Og når vi snakker om lejre, er Bente Christensen jo den, der i en særlig grad gør, at det lykkes. Tusind tak for det store arbejde du har med at modtage tilmeldinger, betalinger og fordeling på værelser, og hvad der ellers er af opgaver, som lander hos dig. Det er en kæmpe hjælp for os.
Landsudvalget
Siden sidste år har Jan Pedersen sagt ja til at være med i landsudvalget. Jan er gift med Benedikte. De har sammen tre børn og bor i Høgild, som er en lille by uden for Herning. Tak til dig, Jan, og din familie, fordi du har sagt ja til at være en del af Nyt livs landsudvalg.
Landsudvalget består nu af Jan Pedersen, Bent Christensen, Jacob Bach Christensen, Thomas Beck, Jonas Lavik Sonne og Martin Thise Holm.
Nyt Livs kasserer er Egon Bjerg Madsen, og jeg vil gerne sige dig tak for det arbejde, du har med at være kasserer for Nyt Liv. Da du sagde ja til opgaven, startede vi ud med en periode på to år. De er nu gået, og Egon har sagt ja til at fortsætte som kasserer. Det er vi utroligt glade og taknemmelige for.
Og i den kategori, som har med økonomi at gøre, vil jeg også nævne, at det er Lene Christensen, som ordner løn til de ansatte. Tak til dig, Lene, for det arbejde, du gør der.
Nyt Livs landsudvalg samles tre gange om året, og til vores landsudvalgsmøder sidder Christian Lønbæk også med som repræsentant for Kristent Skole-og Kursuscenter (KSK). Og jeg vil gerne sige KSK en stor tak for det store arbejde, I gør.
Jeg håber, I alle vil huske på os i LU og KSK i jeres bønner og også sige Gud tak for de muligheder, vi har.
Djurslands Efterskole
Som jeg nævnte sidste år, ønskede vi at ændre de vedtægter, som gjorde, at Nyt Liv skulle stille tre medlemmer til skolens bestyrelse. Vedtægterne er nu ændret, og dermed har Nyt Liv ikke nogen repræsentanter siddende i skolens bestyrelse. Nyt Liv må og kan stadig opstille repræsentanter til bestyrelsen, de skal bare vælges ind på generalforsamlingen.
Indtil nu har Karina Knudsen og Flemming Kousholt siddet i bestyrelsen som repræsentanter for Nyt Liv. Og jeg vil gerne endnu engang sige jer en stor tak for det arbejde, I har lagt for Nyt Liv i skolens bestyrelse. Tak for det.
Så vil jeg også gerne sige tak til efterskolen og til dig, William, for det samarbejde, vi har haft det sidste år! Selvom vi nu er lidt mindre bundet sammen gennem vedtægter, så håber jeg stadig, vi kan bevare et godt samarbejde og en god og nær relation mellem Nyt Liv og skolen.
Det er sådan, at William hvert år kommer og orienterer lidt om skolen til et af vores landsudvalgsmøder, og jeg har aftalt med William, at jeg også kan deltage ved et af skolens bestyrelsemøder, så vi kan bevare og fastholde en god kontakt.
Vi beder fortsat for Djurslands Efterskole, om at det må være et sted, hvor eleverne får lov at få et møde med Gud og se, at de har brug for Jesus som deres frelser.
Tak
Og så vil jeg slutte med at sige tak til alle, som trofast beder for Nyt Liv. Det er af uvurderlig betydning. Tak for vedholdenhed i bønnens tjeneste.
Tak også til jer, som på forskelligvis støtter op om arbejdet; jer, der giver penge til arbejdet, og jer, der hjælper til og gerne påtager sig en opgave.
Jeg indledte min beretning med at sige lidt om forløsningen. I det samme afsnit advarer Jesus og siger: ”Der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær!”
Det er underligt, at Jesus, i det afsnit, hvor han skal til at tale om de sidste tiders tegn, advarer mod en tale, som siger ”Tiden er nær!” Den formulering rummer nok meget, men jeg tror, at noget af det, der kan ligge i det, er, at vi kan fyldes af en tankegang, hvor vi tænker: Det kan vist ikke betale sig – Jesus kommer jo snart! Vi kan vel bare leve og behandle naturen, som vi vil – Jesus kommer alligevel snart. Vi rammes af en opgivenhed for livet og evangelisationen, og det præger vores tankegang og vores agtpågivenhed.
Da der for nylig var VM i atletik så jeg et klip fra kvindernes kapgang. Her er en spanier på vej til at vinde. Hun er så sikker på sejren, at hun bærer det spanske flag på opløbsstrækningen. Få meter før målet løfter hun armene, og farten falder ganske lidt, men hun har ikke set, hvor tæt hendes modstander er på, så hun overhales lige på målstregen og taber førstepladsen.
”Tiden er nær”-talen kan sløve os, så vi tror, vi nærmest er i mål. Vi glemmer, hvor tæt vores modstander, Djævelen, er på os, og vi kan fristes til at lade hænderne synke og træde ud af kampen. For tiden er jo nær, og vi kan jo ikke stille noget op imod tidens ende.
Vi ser tegnene på Jesu genkomst, det er sandt, men kampen og arbejdet fortsætter, til han står her.
”Men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder ’i dag’, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen (…) Om I dog i dag ville lytte til ham!” (Hebr 3,13-15).
”I dag er nådens tid, i dag er Gud at finde (…) Nu hedder det i dag,” synger vi i en sang. I dag kan du finde nåde hos Jesus.
Nyt Liv – Forbund for evangelisation i Danmark – i dag.
Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op, og løft jeres hoveder. ”Løft dit hoved,” siger Jesus. Hvad er det, vi ser, når vi ser op?
Det siger Salme 121:”Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.
Han lader ikke din fod vakle, han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten.
Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.”
Løft jeres hoveder, for jeres forløsning nærmer sig!
