Som indledning på min beretning vil jeg læse et vers for jer fra Romerbrevet kapitel 8: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.”
Det er meget trøsterigt med Guds eget ord at kunne vide sig helt fri fra enhver fordømmelse og vide, at der er fuldkommen frihed i Kristus.
Dermed er det også helt klart for os, hvad der er det allervigtigste for et menneske at opnå. Det er at være i Kristus, for dér er der frihed fra fordømmelsen.
Men hvad betyder det egentlig for os, hvis fordømmelsen forsvinder? Hvis vi i denne sætning fjerner ordet ”fordømmelse” så hedder det: ”Så er da nu ingen, for den som er i Kristus Jesus.” Meningen med sætningen forsvinder, når vi fjerner ordet ”fordømmelse”.
Pointen forsvinder i sætningen, og sådan er det også i vores kristne budskab. Forsvinder fordømmelsen, så forsvinder den dom og den vrede, som alle mennesker skal reddes fra, og hele motivet forsvinder.
Jeg kan huske, Hans Erik Nissen i en prædiken spurgte: ”Hvad gavn har du af din kristendom?” Og det er præcist det, som er sagen. Hvad gavn har man af at blive frelst eller reddet, hvis ikke man frelses eller reddes fra noget. Vi kan jo mærke glæden hos Paulus, og glæden er betinget af, at der er en fordømmelse, og at der så er et sted, hvor der omvendt ingen fordømmelse er – og det er i Kristus.
Vi har brug for at minde hinanden om vigtigheden af at have den kommende vrede og dom ind over os, for det er det, som sætter kristen mission i det rette perspektiv. Uden dommen sniger der sig et forkert perspektiv ind. Stille og roligt fjernes vores fokus fra det evige, og vi bliver mere og mere optaget af livet her på jord. Vi bliver optaget af, hvordan Gud kan hjælpe os her i livet. Vi bliver optaget af at tage udgangspunkt i det jordiske liv. Og er dét vores fokus, så kommer vi nemt til at se kristendommen i forhold til, hvordan den tager sig ud set fra andre menneskers synsvinkel, for eksempel dem, der ikke er frelst, eller de næste generationer. Og så kan vi synes, at kristendommen måske er gammeldags og tung, og den er begrænsende, og vi forstår egentlig godt, hvis mange vælger det fra, for hvem vil leve et liv på den måde?
Det kan faktisk blive til en reel anfægtelse for os, at kristendom kan virke umoderne, og vi kan med en oprigtighed blive optaget af, hvordan vi kan gøre kristendom ”great again”. Det er det, der kan ske, når fordømmelsen forsvinder ud af vores bevidsthed. Så virker det hele sådan ude af trit med tiden. Men vi skal ikke gøre kristendom smart eller ”great again”, for kristendom er lægedom. Det er en frelse, en redning, og den er 100% aktuel og relevant for den, som har set, hvad det er, vi går i møde. Hvad det er, vi skal frelses fra, og hvilken dom, vi går i møde uden Jesus.
Når jeg deler det med jer her, så er det, fordi jeg er alvorlig bekymret for, hvor lidt det fylder hos os, at mennesker må frelses fra noget, og at det, vi må frelses fra, er en altoverskyggende vrede.
Gud er lys, står der i Bibelen. I fortabelsen er Guds lys ikke. Det vil sige, at lyset, som vi kender det i naturen, men også det livs lys, vi har, er væk, og der er kun mørke tilbage. Under de ti plager i Egypten var der en plage, hvor det blev mørkt, et mørke, som var ”til at føle på”, står der (2 Mos 10,21).
Når Guds lys er væk, er der kun mørke. Sådan advarer Bibelen os igen og igen om den vrede og straf, som venter alle mennesker, og det er hele Bibelens fokus at redde eller frelse mennesker fra den vrede og fra dommen.
Men hvad med os? Lever vi også med dommen for øje, så vi er optaget af at advare mennesker mod det, som kommer? Eller tilpasser vi os, så vi ikke har fokus på, om mennesker er frelste – bare de kommer et sted; bare de hører noget eller læser noget – så er det fint?
Meget falsk og uklar kristendom har fået plads hos os med det argument, at det er bedre end ingenting. Kunne vores sanser da bare vågne op, så vi ret erkender den dom, vi går imod! Så vi giver den rette vejledning og en hjælp, som er en fast grund at stå på i mødet med Gud, og så vi taler om fortabelsens virkelighed og realitet.
Da den rige mand i ”lignelsen om den rige mand og Lasarus” er død, da har han ét ønske: at der må blive sendt nogen, som kan advare hans familie mod at ende det sted, hvor han er endt. Han foreslår, at der kommer en fra de døde, men det bliver afvist, og svaret er: ”De har Moses og profeterne, dem kan de læse.” Ja, for det er nemlig hos Moses og profeterne, der står skrevet om fortabelsen, dér hvor den rige mand er endt. Alt, hvad vi behøver at vide, står skrevet. Derfor må vi også tale om det og tåle hån og spot og latterliggørelse, ligesom Noa sikkert også oplevede, da han skulle være et varsel om det, der skulle komme (Hebr 11,7). Mennesker var ligeglade, og Noa var ikke aktuel med sin prædiken. Der var ingen, som hørte eller vendte om. Men han tilpassede ikke sit budskab, for han vidste, vandfloden kom.
Vi synger i en sang: ”Den kommer, den kommer, den dag, som vi venter”(LT 82). Ja, dagen kommer, og for de frelste er det en glædes dag, som de har ventet på. Men for mange mennesker er det en vredens og dommens dag, og vi må advare om det og kalde til omvendelse, for den kommer!
Det er jo ikke så længe siden, coronavirussen var på sit højeste. Man kunne høre og læse, at der var uenighed omkring sygdommens alvor, og da vaccinerne kom, var der også uenighed om nødvendigheden af at tage den. I den situation: Hvad var så det vigtigste for myndighederne at få forklaret? Var det, hvor god vaccinen var? Nej, ikke som det første. Det var at fortælle, hvor nødvendig den var. Sygdommens alvor og fare var det afgørende at få formidlet, for indså vi først sygdommens alvor og konsekvens, så ville vi naturligvis også gerne have den medicin og hjælp, som vi kunne få. Og der var en klar sammenhæng mellem dem, der ikke ville have medicinen og dem, der ikke tillagde sygdommen særlig stor betydning.
Nu skal jeg ikke kloge i det med hensyn til coronavirus, men vi kan lære noget af det. Vi kan ikke forvente at mennesker hører på os fordi vi har en god og fremragende medicin. Evangeliet er et godt budskab, men ikke for alle. Kun dem, som ser at de har gavn af det eller brug for det. Man må først være i en situation hvor man har brug for medicin. Man har ikke brug for at blive frelst, hvis ikke der er noget, man skal frelses fra!
Sygdom og læge, frelse og fortabelse, det følges ad. Fjerner vi sygdom og fortabelse, fordi det er et hårdt og tungt budskab, så fjerner vi også enhver virkelig aktualitet i det kristne budskab. Tilbage er kun at forsøge at få det bedste ud af livet her på jorden, i stedet for at blive rede til livet efter døden.
”For det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar” (Es 53,4). Det kan man kun glæde sig over, hvis man har set, at det er mig, der er syg. Det er mig, der skal dømmes. Ser jeg det, så kan jeg glæde mig over det kristne budskab om, at Jesus kom for at frelse mig. Men ser jeg ikke min egen sande situation, så bliver Jesus ikke mit kæreste eje. Så bliver det allerhøjst lidt moral og tradition, men uden liv og forståelse for den alvor, der er over det kristne budskab, og hvor fatalt det er, hver gang vi ikke i et og alt holder os til Guds ord.
For der er kamp om sjælene. Satan vil have os væk fra Gud. Ser vi ikke det perspektiv, så forstår vi ikke alvoren i kirkens lærespørgsmål. Så er det bare en lære, og det går jo nok. Men nej det er aldrig bare en lære. Det er altid en kamp om at stå på Guds ord for til syvende og sidst at redde sit og andres liv fra evig fortabelse.
”Så er der da ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus.”
Når vi taler om fordømmelse og vrede, så kan man måske få et billede af en, som uden indføling prædiker dom. Jeg tror, vi kan tænke på en læge her. En dygtig læge, som skal fortælle en patient om en alvorlig sygdom, vil jo sige, hvad der skal siges, uden at pakke det ind. For det er det rigtige og bedste for patienten. Men en god læge vil jo ikke gøre det uden indføling og omsorg for den svære situation. Sådan må vi også gøre. Det er kærligheden til vores medmennesker, som driver os. Nøden for, at de må frelses og bevares. Derfor er vi også kaldet til at vise kærlighed og omsorg for vores medmennesker, så vi gør godt imod alle og gerne deler ud af den rigdom, vi har fået, da vi jo har en større skat end jordisk rigdom; men det er også kærlighed at sige sandheden, selvom det kan være svært. Vi må ikke tie stille med det kristne budskab, fordi vi frygter for reaktionen, nej vi må frygte Gud mere end mennesker.
Peter skriver i sit første brev ”Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer. Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn” (1 Pet 4,14-16).
Altså må vi gøre godt, sådan at det ikke er vores handlinger, som er årsag til vores lidelser eller hån, men omvendt så skal vi ikke bilde os ind, at der er en vej med det kristne budskab uden lidelse. Peter skriver i v. 13: ”Men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares.”
Ja, lad vores glæde have det rette fokus, så vil det i sig selv være et godt vidnesbyrd. Jesus siger jo til sine disciple at de ikke skal glæde sig over, at ånderne adlyder dem, men at de skal glæde sig over, at deres navne er indskrevet i Himlene. Er det vores glæde, så er det også vores vidnesbyrd, og vi kan med glæde sige som Paulus: ”Så er der da ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus.”
Nyt Livs ansatte
I Nyt Liv har vi Henrik Gren Hansen på 32 timer og Mikkel Vigilius ansat i en 50% stilling.
Henriks arbejdsområder er: ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, deltagelse på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet og forkynderopgaver.
Mikkels arbejdsområder er: at være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg, deltagelse på vores lejre, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere videoer til serien ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden samt forlagsarbejde.
Når der er ansatte, er der også altid nogle administrative forhold omkring det, såsom lønudbetaling, indbetaling til pension, og hvis der er sygdom eller andre ting omkring de ansatte, og det er Lene Christensen, som ordner alt det for os. Jeg vil gerne sige stor tak til dig, Lene, fordi du tager dig af det. Der er nogle opgaver, man hellere vil have end andre, og denne her er en af dem, som jeg meget nødigt vil have, så mange tak fordi du gør det, det er en stor hjælp for os!
Forlag
Vi har igennem flere år haft et ønske om at kunne udgive børnebøger. Nu har vi fået sat lidt tid af til at undersøge, hvilke muligheder vi har. Vi har undersøgt, om der var gamle bøger, som vi kunne genoptrykke, men det var ikke så enkelt og ligetil, som vi først havde tænkt. Og vi havde vanskeligt ved at finde nok sammenhængende tid til bare at udgive en ny bog. Så lige nu er vi landet på, at vi skriver stykker til børn/juniorer, som kommer i bladet, og som så på et tidspunkt kan udgives som en bog.
Det glæder jeg mig over. Det er godt, at der trods alt kommer noget til børn og det er godt, hvis vores børn også kan finde læsestof henvendt til dem i bladet, så det ser jeg frem til.
Sidste jul udgav vi vores julehæfte. Det har været et ønske i længere tid, og nu lykkedes det så, og det glæder jeg mig meget over. Vi havde stor glæde at det hjemme hos os, og vi havde også mulighed for at dele nogle ud.
Hvis nogen af jer har forslag eller kommentarer til det, hører vi gerne fra jer. Dog skal det siges, at der ikke kommer et nyt julehæfte i år, og vi har ikke en præcis plan for, hvornår der kommer et nyt; men nu er der kommet ét, og så må vi se! I er velkomne til at komme med feedback.
En ting er at berette om nye udgivelser fra Nyt Livs forlag, noget andet er, at der er brug for, at nogen bestyrer forlaget i det daglige. Det er Lis og Inge Christensen, som trofast gør det, og jeg vil gerne sige jer en stor tak for det arbejde, I gør, det er virkelig en stor hjælp for os.
Lejre
Sidste sommer fik vi lov at gennemføre vores bibellejr. Selvom det var præget af coronarestriktioner var det dog dejligt trods alt at kunne mødes og være sammen. Det gjorde også, at vi fik afprøvet at holde møderne i hallen, og flere af jer har givet udtryk for, at I var glade for det, så derfor har vi valgt at gentage det. Vi ser nogle klare fordele ved at være i hallen. Samtidig havde hallen også en funktion som sportshal, og vi er opmærksomme på, at der fortsat gerne skal være mulighed for sport og leg i hallen, da vi ser det som noget vigtigt, at børn og unge kan bruge hallen.
I år 2023 bliver det Jan Bygstad, der kommer på bibellejr.
Vi havde en dejlig vinterlejr i uge 7, hvor Dan Hessellund holdt timer for os.
Vinterlejren har sit eget udvalg, som består af: Christian og Tina Lønbæk, Benny og Lene Nørgaard samt Kenneth og Maja Ditlevsen
Jeg vil også gerne igen i år takke jer for jeres arbejde med vinterlejren – det er vi meget glade og taknemmelige for.
Næste år er det Preben skov Jensen, der kommer på vinterlejr
Og når vi snakker om lejre, så er Bente jo den, der i en særlig grad gør, at det lykkes. Tusind tak for det store arbejde, du har med at modtage tilmeldinger og betalinger og stå for fordeling på værelser. Det er en kæmpe hjælp for os.
Skat
Så vil jeg dele en oplevelse, vi havde i foråret. Der skete det, at vi blev kontaktet af Skat, fordi vi var blevet udvalgt til en stikprøvekontrol. De ville gerne se vores regnskab for 2020 og vores vedtægter og gavebrevsgivere. Det fik de, og efter lidt tid vendte de så tilbage med en indstilling om, at de ville tage vores fradragsret. Vi havde ca. 2 uger til at reagere på det.
Jeg oplevede det som et utroligt stort pres, at vi på så kort tid kunne miste fradragsretten. Vi ved jo ikke præcist, hvilke økonomiske konsekvenser det ville have for Nyt Liv, men når man lige får sådan en besked, er det ikke rart. Heldigvis fik vi hjælp fra venner, som hjalp os med at forstå det, Skat havde skrevet, og også at dykke ned i de begrundelser, de havde lagt til grund for deres forslag. Og vi fik skrevet et svar tilbage til Skat, som de tog positivt imod – og vi fik lov at beholde vores fradragsret og fortsætte som hidtil.
Når jeg vælger at dele det med jer, er det, fordi det blev en opvågning for mig, at vi på utroligt kort tid kan miste afgørende rettigheder. Overordnet var omdrejningspunktet, at mænd og kvinder skal have lige adgang til alle udvalg og bestyrelser.
Når man så pludselig står midt i at miste fradragsretten, bliver man udfordret til at overveje: Hvad siger Bibelen præcist om det her? Hvad kan vi forsvare at gøre, og hvad kan vi ikke gå med til?
Der ligger mange fristelser, når det hele sker så pludseligt, til at strække sig og gå på kompromis, hvor vi ikke skulle gå på kompromis. Derfor er det vigtigt for mig, at I som Nyt Livs venner er klar over, at vores fradragsret kan forsvinde en dag, så vi ikke automatisk regner med, at den altid vil være der. Og vi vil i landsudvalget snakke det igennem og få en afklaring om, hvad vi kan og ikke kan, sådan at vi, hvis en lignende situation opstår, er afklarede, og for at kommende landsudvalgsmedlemmer kan vide, hvor Nyt livs grænse går i forhold til at kunne være fradragsberettiget. Det er en gave, vi har i vores land, at vi kan få fradrag for de gaver, vi giver – men vi kan ikke benytte os af det for enhver pris. Guds ord må vi stå fast på og ikke gå på kompromis med, for det er til Herren, vi sætter al vores lid, og ikke til mennesker.
Så det er en ting vi vil drøfte i landsudvalget. Og så vil jeg også sige at når man som jeg ingen erfaring har med den slags, og slet ikke med advokatsprog, så følte jeg også, at det nærmest var urimeligt kun at give os 2 uger; men det fortæller bare, hvor lille man hurtigt kan blive, og hvor hurtigt det kan gå.
At det hele endte med at gå godt, er for mig at se et klart udtryk for, at Gud greb ind. Jeg tror ikke, at nogen havde set det som en mulighed, at det hele bare sådan faldt på plads. I vores brev til Skat gav vi udtryk for vores undren og ønskede som et minimum, at vi fik mere tid, men efter de havde læst vores brev, var alt i orden. Selvom vi fik hjælp og råd fra meget dygtige og kompetente mennesker, så kan jeg ikke se andet, end at vi har stor grund til at sige Gud tak!
Landsudvalget
Landsudvalget består af Bent Christensen, Hans-Peter Hansen, Jacob Bach Christensen, Thomas Beck, Thorkil Lundberg, Jonas Lavik Sonne og Martin Thise Holm.
Ruth-Nina Magelund, har valgt at stoppe i landsudvalget. Jeg vil gerne sige dig mange tak, Ruth, for alle de år, du har været med i landsudvalget. Du har mange gange mindet os om et ord fra Bibelen til opmuntring og trøst, og du har holdt fast i Guds ord som det, vi i et og alt må holde os til. Mange tak for det.
Til vores landsudvalgsmøder sidder Christian Lønbæk også med som repræsentant for ”Kristent Skole- og Kursuscenter” (KSK).
Her på DE er det sådan, at noget er ejet af efterskolen, og noget er ejet af Nyt Liv. Nyt Liv har så et udvalg, KSK, som har den opgave at passe og vedligeholde Nyt Livs ejendom her.
Og jeg vil gerne sige KSK en stor tak for det arbejde, I gør.
Jeg håber, at I alle vil huske på os i landsudvalget og KSK i jeres bønner – og også sige Gud tak for de muligheder, vi har.
Sidste år valgte Peder valgte at stoppe i landsudvalget, og han havde også et ønske om at stoppe som Nyt Livs kasserer. Det gjorde, at vi skulle finde en ny kasserer, og til den opgave har vi spurgt Egon Bjerg Madsen. Der har været bragt en kort præsentation i det tredje blad i 2021, men jeg kan lige kort nævne her, at Egon bor i Videbæk og til daglig arbejder med regnskab, han er gift med Ellen, og de har 2 børn. De er kommet på bibellejr gennem flere år. Og jeg vil også gerne benytte denne anledning til at sige dig, Egon, stor tak fordi du ville gå ind i den opgave. Selvom du er vant til at arbejde med tal og regnskab, så er det alligevel en stor opgave at skulle sætte sig ind i og holde styr på Nyt Livs regnskab – jeg var meget lettet, da du sagde ja til det og er utroligt glad for det.
I første omgang har Egon sagt ja til 2 år som kasserer, og så må vi se; vi håber, det kan blive til mere, men det må tiden vise.
Og så kan jeg sige, at Peder heldigvis ikke har sluppet os helt, da han fortsat er kasserer for Nyt Livs forlag, og det er dejligt, Peder, at du stadig vil påtage dig den opgave.
Så vil jeg også nævne, at det er Linda og Thomas Beck, som efter Peder har overtaget arbejdet med at få sendt nyt Livs blad ud. Det er vi rigtig glade for, at I ville sige ja til. Der er en del arbejde med at holde styr på alle bladmodtagere og få bladet pakket og sendt, så rigtig mange tak for, at I ville påtage jer den opgave.
Bestyrelsen for DE
Djurslands Efterskole har jo en bestyrelse, og Nyt Liv har tre repræsentanter siddende med der. Jørgen B. Knudsen har dog valgt at stoppe i bestyrelsen, og det er ikke lykkedes os at finde en afløser for Jørgen endnu, men vi arbejder på det.
Så lige nu så sidder Karina Knudsen og Flemming Kousholt i DE-bestyrelsen for Nyt Liv.
Jeg vil gerne først takke dig, Jørgen, for den tid, du har siddet med i bestyrelsen for Nyt Liv. Det har vi været glade og taknemmelige for. Tak fordi du har villet bruge tid og kræfter i bestyrelsen.
Og jeg vil også sige Karina og Flemming tak for det arbejde, I fortsat bidrager med i bestyrelsen. Det er et vigtigt arbejde for en skole, og vi er glade for, at I vil bruge tid og kræfter på det.
Så vil jeg også gerne sige tak til efterskolen og til dig, William, for det samarbejde vi har haft det sidste år! Vi beder fortsat for Djurslands Efterskole, at det må være et sted, hvor eleverne får lov at få et møde med Gud, så de får brug for frelsen i Jesus.
Tak
Og så vil jeg slutte med at sige tak til alle, som trofast beder for Nyt Liv. Det er af uvurderlig betydning. Tak for vedholdenhed i bønnens tjeneste.
Til sidst vil jeg læse en salme af Brorson. Rakel og jeg har holdt en slags lille seminar om Brorson, og der sang vi denne sang, som jeg blev glad for, og jeg synes, den passer godt her.
Stå fast, min sjæl, stå fast
i Herrens krige!
Tænk, hvilken skam og last
sin Gud at svige!
Tænk hvilken skamfuld ting
først Gud at kende
og siden sig omkring
til verden vende!
At trække ud sit sværd
med modig mine
og under øjne nær
sin fjende trine
er vel begyndt og må
således være;
forsagt til kamp at gå
er ingen ære.
Begyndt er ikke endt,
det må du vide,
som har din Jesus kendt,
blev ved at stride!
Alt, hvad dit hjerte vil
fra Himlen vende,
skal overvindes til
din sidste ende.
Når Jesus kærlighed
kun ret betragtes,
når verden er os led
og intet agtes,
når Himlen er os kær
og sød og yndig,
da bliver Herrens hær
i striden myndig.
