Bibelens mest misforståede vers I
Bibelen er gennem kirkens historie blevet misforstået på talrige forskellige måder, men der er nogle vers, der særligt hyppigt bliver anvendt forkert. I denne serie giver Lars Borgström os kort og præcis vejledning i, hvordan de pågældende vers skal forstås i deres sammenhæng – til opmuntring og styrkelse i troen.
Bibelord
For bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende (2 Kor 3,6).
Falsk lære
Man skal ikke være bogstavtro eller bogstavelig, men “fri” i sin bibeltolkning. Det er åndeligt, og det giver liv. Bogstavtroen derimod slår ihjel.
Rigtig udlægning
Bibelordet handler overhovedet ikke om en modsætning mellem bogstavelig og fri bibeltolkning. At Bibelen skal læses nøjagtigt efter bogstaven, at ingenting må ændres det mindste, ved vi jo af Jesu egen undervisning: “Tro ikke”, siger han, “at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket” (Matt 5,17-18).
Det er ikke åndeligt at gå imod Jesu undervisning. Tværtimod er dén åndelig, som holder sig nøjagtigt til, hvad der står skrevet.
Det er to helt andre ting, der stilles i modsætning til hinanden i verset: lov og evangelium.
Hvad der slår ihjel fremgår allerede af næste vers: “Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt …” (v.7). Det er altså lovens bud, stentavlerne, som Moses modtog på bjerget Sinaj, der slår ihjel. Når loven rammer os med dens strenge bud, slår den os nemlig ihjel, dvs. vores gamle menneske med dets selvretfærdige hovmod.
Og hvad der giver liv, fremgår også af sammenhængen. Det gør den nye pagt (v.6). “Ånden gør levende”, og den får vi del i gennem omvendelsen til Kristus (v.16), dvs. ved at tage imod evangeliet. “’Herren’ er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed” (v.17).
Friheden i Kristus er en underfuld frihed fra døden, synden, Djævelen og Helvede. Som Luther siger: “Hvor syndernes forladelse er, der er der liv og salighed.”
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2019. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Lars Borgström
Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.