Bibelens mest misforståede vers II
Bibelen er gennem kirkens historie blevet misforstået på talrige forskellige måder, men der er nogle vers, der særligt hyppigt bliver anvendt forkert. I denne serie giver Lars Borgström os kort og præcis vejledning i, hvordan de pågældende vers skal forstås i deres sammenhæng – til opmuntring og styrkelse i troen.
Bibelord
”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med” (Matt 7,1-2).
Falsk lære
En kristen må aldrig kritisere en kristen kirke eller en forkynders lære. Man må jo ikke dømme nogen.
Rigtig udlægning
At dette vers ikke kan have den betydning, som mange vil tillægge det, er tydeligt, hvis vi ser på Bibelens samlede vejledning om, hvordan man skal forholde sig til falsk lære. Kærlighedens apostel Johannes er kompromisløs mod de falske lærere. Han skriver: ”Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen” (2 Joh 10). De falske lærere skal altså ikke vises nogen overbærenhed. Det vil være kærlighedsløst i forhold til de troende og særligt i forhold til de svage i troen, som let kan føres vild, hvis man lader de falske lærere prædike uforstyrret og uimodsagt. Guds ord i både Det Gamle og Det Nye Testamente formaner os til at træde op imod dem: ”Menneske, du skal profetere imod Israels profeter, som selv profeterer, og sige til dem, der profeterer ud af eget hjerte: Hør Herrens ord!” (Ez 13,2). Til sin discipel Timotheus skriver Paulus: ”Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!” (2 Tim 4,1-2). Menigheden i Korinth formanes af Paulus til at rense utugtens stinkende surdej ud (1 Kor 5,7) osv.
De falske lærere skal ikke beskyttes, men derimod navngives, så alle kan tage sig i agt for dem, som kommer med falsk forkyndelse. Sådan handler Paulus, da han udtrykkeligt advarer mod Hymenæus og Filetus (2 Tim 2,17-18) og smeden Alexander (2 Tim 4,14-15). Her gælder det naturligvis om at være taktfuld uden at give køb på fastheden. Bliver modstanderne tilrettevist i ydmyghed, kan det ske, at de ”kommer til erkendelse af sandheden og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de gør hans vilje” (2 Tim 2,25-26).
Men hvordan skal Jesu ord i Bjergprædikenen om ikke at dømme (Matt 7,1-2) forstås? Af de efterfølgende vers (v.3-5) fremgår det med al tydelighed, at det, Jesus forbyder, er den kærlighedsløse dom over andre, som har sin grund i selvretfærdigheden med dens blindhed for egne synder og dens tilbøjelighed til at ophøje sig selv på andres bekostning. Det er denne hovmodige måde at dømme andre på, som Jesus vender sig imod. Men når dette hovmod (”bjælken”) er fjernet, kan man hjælpe andre med deres fejl (”splinter”) (v.5).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2019. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Lars Borgström
Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.