Kender du til fald i synd? Falder du nogle gange så dybt i synd, så du bliver i tvivl, om du overhovedet er en kristen? Har du tænkt tanken: Kan jeg overhovedet blive frelst, sådan som jeg er?
Hvis du svarer ja til disse spørgsmål, har David et trøsteord til dig:
“Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt” (v.19).
Det mest alvorlige ved at være en synder er ikke selve det at synde. Det mest alvorlige er, hvis den dårlige samvittighed ikke længere reagerer på synden. Eller for at bruge et hverdagsbillede: Det mest alvorlige er ikke, at der går ild i dit hus; det mest alvorlige er, hvis brandalarmen er gået i stykker.
Er din samvittighed holdt op med at alarmere i dit hjerte, når du synder, er du i samme fare, som hvis du lå i din seng, og der pludselig gik ild i dit hus eller din lejlighed. Havde alarmen virket, var du blevet vækket og kunne nå at flygte ud af huset, inden flammerne ville komme og dræbe dig. Men nu er din alarm løbet tør for strøm, og du vækkes ikke længere, når branden opstår.
Hvordan forholder vi os til dette? Er vi mere optagede af, at alarmen fungerer i vores jordiske bolig end i vores hjerter? Er trygheden i vores bolig mere afgørende for os end den rene, vågne og følsomme samvittighed i hjertet?
Hvor er det afgørende, at en kristen har en vågen og virksom samvittighed. For uden den er der ingen syndserkendelse, intet behov for frelse, intet behov for en Forsoner og intet behov for syndernes forladelse.
“Salige er de fattige i ånden,” siger Jesus. Salig er du, der slås med synden, falder gang på gang og bekender din synd igen og igen. Salig er du, fattige, elendige og uforbederlige synder! Hvorfor? Jo – for du har brug for en Frelser!
Ofte tænker vi alt for småt om det at have brug for Jesus. “At behøve Jesus er den kristnes eneste ære og værdighed,” siger Søren Kirkegaard.
Jamen, skal vi så sigte efter at få en sønderbrudt ånd og et knust hjerte – skal det være idealet og målet for os, så vi dermed kan få mere behov for Jesus?
Det behøver vi slet ikke bekymre os om. Disse erfaringer kommer helt automatisk hos en sand kristen; for han lever i syndens verden, falder ofte i stor synd og må derfor dagligt bøje sine knæ ved korsets fod hos Jesus og bede om nåde og syndernes forladelse.
En kristens erfaring af syndens alvor hænger i høj grad også sammen med modtagelsen af Guds ord, som i et og alt kaster lys over og viser os alvoren af synden og Guds vrede over den. Dette skarpe og gennemtrængende lys fra Guds Ord afslører os og gør os strafskyldige over for Gud.
Og trøsten er fortsat: Du, der kæmper med synden og går til Jesus med den: Herren er ved din side – og han har gjort alt til din frelse!
Udgivet af
Filip Kofod
Filip Kofod, København, taxachauffør.