Derfor bliver vi ikke modløse, for selvom vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag (2 Kor 4,16).
I løbet af det sidste års tid har vers 16-18 fra kapitel 4 i 2. Korintherbrev haft en særlig betydning for mig. I en periode satte jeg mig for at lære bibelvers udenad, så jeg på den måde helt konkret kunne bære Guds ord med mig i hverdagen, fx på cykelturen til arbejdet, i travle arbejdssituationer eller i frokostpausen. Det viste sig, at disse samme vers kom til at være overskriften for mig det meste af året.
Jeg synes, jeg møder mange ting, der kan gøre mig modløs. Det har været rigtigt godt for mig at have et ord fra Bibelen at vende tilbage til. Guds ord er et lys, det har iboende kraft, det vender ikke tomt tilbage. Nat og dag lyser det og bliver mine tankers faste grund.
Paulus formaner os her til, at vi ikke skal have al vores opmærksomhed rettet mod det ydre, det kropslige og det jordiske, for indtil den dag Jesus kommer igen, vil alt i denne verden forgå, fordi dødens kræfter er virksomme.
Min glæde er, at Jesus bor ved troen i hjertet. Lige netop det han har begyndt i et ethvert menneske, der tror på ham – det er undtagelsen, det skal bestå til evig tid, det har jeg Guds eget ord for. Det er en glæde, der holder hele livet, også den dag jeg måske skal opleve et mentalt eller kropsligt forfald.
Jeg synes det er opløftende, at der allerede her og nu, ved troen på Jesus er begyndt et nyt liv, som død og nedbrydende kræfter aldrig skal blive herre over. Jeg er gået over fra mørket til Guds underfulde lys, og ingen skal rive mig ud af hans hånd. Og løftet er, at med det indre menneske, går det modsat. Det fornys, slår rødder, dag for dag lever det af alt det, som Jesus er og har gjort. Det er som træet, det er plantet ved bækken (Sl 1).
Udgivet af
Sidsel Dørken
Sidsel Dørken, København, pædagog og cand.pæd.