Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget (Luk 2,4-7).
Evangelisten Lukas fortæller her, at da Maria skulle føde sin førstefødte søn, var der ikke plads nogen steder til hende og Josef, hendes forlovede. De var kommet til Betlehem for at lade sig indskrive, men der var ikke plads til dem i herberget, dvs. der var ikke nogen “hotelværelser“. I stedet blev de vist hen til en stald.
Det kan ikke have været særligt rart for Maria at føde sit barn i sådan et miljø. Og stakkels Josef, som ikke kunne skaffe bedre forhold til sin forlovede! Nu havde hun jo mere end nogensinde brug for et sted med stilhed og ro.
Stalden
I stalden var der sikkert koldt om natten, og der var sandsynligvis mørkt, trangt og beskidt.
Skulle Jesus, som er Guds søn, virkelig fødes sådan et sted? Havde profeterne ikke sagt om Messias, den lovede frelser, at han skulle være Davids søn – altså en kongesøn?
Jo, sådan havde profeterne talt (Jer 23,5f.; Es 37,24f.), og sådan havde folk også sunget det i salmerne (Sl 132,17).
Og skulle Messias ikke have et kongescepter og regere for evigt? Jo, sådan var det forud lovet i de hellige Skrifter (1 Mos 49,10; Sl 2,8; Es 9,6f.).
Men så ville Jerusalems palads vel være et mere passende sted for Marias søn at blive født?
Ja, det mente også de vise mænd, der rejste fra fjerne egne for at give kongebarnet deres hyldest. De rejste ikke direkte til Betlehem, men tog først til Jerusalem (Matt 2,1f.). Først fulgte de stjernen, som Gud brugte som vejviser for dem, men derefter begyndte de at følge deres egen fornuft, og det ledte dem på vildspor. For fornuften var Betlehem det sidste sted, et kongebarn skulle kunne fødes.
Og så alligevel var stalden i Betlehem det helt rigtige sted for kongebarnets fødsel! Profeten Mika havde jo sagt, at netop denne lille uanseelige by ville være stedet, hvor den evige konge skulle fødes (Mik 5,1f.). Og gennem profeten Esajas var det jo blevet sagt, at Frelseren skulle skyde op som en spire, som et rodskud af den tørre jord (Es 53,2).
Hvad er det, der kendetegner tør jord? Jo, tør jord savner forudsætninger for liv. Nærmest ingenting kan vokse der, i hvert fald ikke noget pragtfuldt, stort og grønt. Men netop fra sådan nogle forhold skulle Frelseren komme. Og passede stalden så ikke aldeles udmærket?
Men det hele virker så forkert for vores fornuft. Den, der fødes i en trang og mørk stald, har menneskeligt set ingen forudsætninger for at blive eller være en konge. Ingen regner med sådan en (Es 53,3). Den menneskelige fornuft, som en overgang vejledte de vise mænd, leder til paladset i Jerusalem, men Bibelen, Guds ords klare lys, leder til stalden i Betlehem.
Menneskehjertet
At Jesus blev født i stalden i Betlehem er et forunderligt glædesbudskab. Jesus vil også fødes og bo i ethvert menneskes hjerte (2 Pet 1,19). Med dette menes, at man begynder at tro på Jesus – man stoler på ham og takker ham for syndernes forladelse. Og så regner man med ham gennem alt, hvad der sker i livet, og taler med ham i bøn. Så lever man i fællesskab med ham, og han er os nærmere end nogen anden, ja, så nær som vores eget hjerte.
Men hvordan skal dette da kunne ske? Hvis Jesus skal komme ind i hjertet, må det vel først være rent, så det kan blive en passende bolig for ham?
Ja, det kunne man jo tro. Men nu er der bare et stort problem ved det. Og det er, at der er ikke noget menneskehjerte, der er rent! Jesus beskrev engang, hvordan menneskehjertet er, og det var ikke nogen smuk beskrivelse. Han sagde, at det er fuldt af onde tanker, syndige begær og hovmod (Mark 7,21f.).
Men hvis hjertet i udgangspunktet er så ilde stedt – kunne man så alligevel ikke tænke sig, at det var muligt at forbedre det, så hjertet kunne blive et fint, smukt og lyst sted, der kunne være en passende bolig for Jesus?
“Nej!“ siger Herrens profet Jeremias. “Hjertet er uhelbredeligt“ (Jer 17,9).
– Så er det altså helt håbløst? Hvis hjertet er uhelbredeligt – så kan Jesus vel aldrig nogensinde blive født dér?
Kære ven, hør nu godt efter! Der er tre ting, du skal vide:
Du og alle andre mennesker er virkelig syge. Vi har alle syndens sygdom i os. Men Jesus siger: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere“ (Mark 2,17). Netop fordi du ikke er, som du skulle være, passer Jesus, som er synderes frelser, så godt for dig!
Hjertet er virkelig ikke noget indbydende sted. Det savner alle forudsætninger for, at et friskt, godt og åndeligt liv kan vokse der. Men Jesus er en plante, der skyder op af den tørre jord! (Es 53,2). Han er et Under, der kan vokse, hvor der menneskeligt set ikke er nogen muligheder. Han, som ikke valgte Jerusalems kongepalads, men Betlehems stald, og voksede op som en simpel tømrersøn i hedningernes Galilæa1 – han kan også bo i dit hjerte (jf. Es 9,1).
Dit hjerte er virkelig trangt, koldt og mørkt. Men sådan var stalden i Betlehem også. Han, som kunne fødes i så ugæstfri en stald, kan også blive født og bo i dit hjerte!
Hvordan går fødslen til?
Jesus kan altså bo i dit hjerte. Du, som læser disse linjer, eller som hører dem læst op af en anden, du har måske allerede Jesus i dit hjerte. Du blev døbt som nyfødt og har siden da villet høre Jesus til. Du lytter gerne til hans ord og glæder dig over dine synders forladelse, som kun han kan give dig. – Så skal du bare fortsætte med det og være glad og tryg hos Jesus!
Men der er måske også en, der læser dette, og som ikke ved, om han eller hun virkelig er Guds barn. Er Jesus virkelig blevet født i dit hjerte? Og hvis ikke – hvordan skal det så kunne ske?
Sådan spurgte Maria også englen Gabriel, da Jesus skulle fødes på jorden: “Hvordan skal det gå til?“
At Jesus blev født her på jorden, er selvfølgelig noget, der kun er sket én gang; men det, som englen svarede Maria, gælder også, hvordan Jesus kan fødes i et menneskes hjerte: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig“ (Luk 1,35).
At Maria blev med barn var et underværk, der blev udført af Helligånden. Maria havde ingen muligheder for selv at udvirke et mirakel som jomfrufødslen – dvs. at føde en søn, uden at der var nogen menneskelig far blandet ind.
Sådan går det også til, når Jesus bliver født i dit hjerte.
Du kan ikke selv bestemme dig for, at det skal ske, for det er helt og fuldt et værk af Guds Ånd. Og Guds Ånd virker gennem Guds ord, når nogen læser det for dig (Gal 3,2), eller du selv læser, eller når du lytter til en prædiken (Rom 10,17). Ordet føder tro på Jesus. Lytter du til det, vil Jesus også blive født i dit hjerte (se 2 Pet 1,19-21).
Kære ven, du har nu hørt om Jesus, som blev født her til jorden for at blive alle menneskers frelser. Da han døde på korset, forsvandt al din skyld over for Gud. Han opstod igen og regerer nu hele tilværelsen fra sin trone i Himlen. Han elsker dig og vil intet hellere, end at du skal være hans. Det var derfor, han blev født her til jorden og døde på korset. Det skete for dig!
Gennem ordene, du nu har læst, vil Guds Ånd virke i dit hjerte. Tror du budskabet – ja, så er det store under sket: Jesus er født i dit hjerte, og du er et Guds barn! Nu kan du fejre en virkelig god jul – for det kan man kun gøre sammen med Jesus. Amen.
Bøn: Jesus, tak at du i stor kærlighed og barmhjertighed lod dig fødes her til vores fattige, mørke verden – og at du også lod dig fødes i mit syndige hjerte. Tag ikke din hellige Ånd fra mig, men bevar mig for evigt. Amen.
1 I Galilæa, i det nordlige Israel, boede der også hedninger, dvs. ikke-jøder, som ikke hørte til Guds folk.
Udgivet af
Lars Borgström
Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.