Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: ”Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: ”Er det ikke Josefs søn?” Han svarede dem: ”I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!” Men han sagde: ”Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.”
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik (Luk 4,16-30).
I adventstiden mindes vi Jesu første komme til jord. Vi mindes det, at der julenat blev født os en frelser i Davids by. At løfterne blev opfyldt ved Jesus. Og samtidig ser vi frem mod Jesu andet komme til jorden. At en dag skal alt, hvad vi krampagtig holder fast i som uforgængeligt, vise sig som forgængeligt. En dag skal Jesus komme igen til denne jord, for at tage de frelste med til det himmelske hjem. Til det hjem, som netop er uforgængeligt.
Dette skal vi i adventstiden stoppe op for. Stoppe op for, så alt hvad julen også er; glimmer og glans, pynt og gaver, mad og traditioner får lov at træde i baggrunden. For midt i alt vores eget, midt i alt, som er forgængeligt, står al verdens frelsermand med rige løfter. Løfter til dig, for hvem livet er en smerte. Og de samme løfter til dig, som måske ikke ænser evigheden et øjeblik. Løftet om, at den, som påkalder Herrens navn skal frelses! (ApG 2,21). At Jesus er det levende brød, og den, som spiser af dette, skal leve til evig tid. ”Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden” (Joh 6,51).
For se, der skulle fødes et lille menneskebarn, som skulle blive verdens frelser. Et menneskebarn fordi Gud måtte blive mennesker lig, for at kunne frelse os helt og fuldt. Og dette løfte er givet til hvert eneste menneske. Løftet om, at den som kommer til Jesus, vil han aldrig støde bort (Joh 6,37).
Første søndag i advent markerer også kirkens nytår. Og med denne tekst fra Lukasevangeliet bringes der os en nytårshilsen, som vi bør lægge nøje mærke til. Vi møder Jesus i synagogen i Nazaret, hvor han læser op fra Esajas’ Bog kap. 61. Budskabet – vores kirkes nytårshilsen – er de rige løfter om, at der er én, som blev sendt for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde. Én, der blev sendt for at sætte undertrykte i frihed. Én, der blev sendt for at udråbe et nådeår fra Herren.
Tænk hvilke løfter at starte et nyt år med. At dette nye år må blive et nådeår fra Gud! Se hvor rigt det er, at der bliver bragt godt budskab til fattige og frigivelse for fanger.
Jesus fortsætter og lukker bogen for dernæst at sætte sig ned. Og nu var forsamlingen i synagogen spændte, for hvad ville han nu sige med alt dette?! Jo, at i dag er løftet gået i opfyldelse. I dag er alt, hvad vi har ventet på gået i opfyldelse. For skriftstedet handler nemlig om Jesus selv.
Og nu bør vi lægge meget mærke til, hvad der så sker næstefter. For efter deres bifald sker der noget mærkeligt. De undrer sig! For var det ikke Josefs søn? Ja, man kunne jo spørge, om det i det hele taget var vigtigt. De tænkte måske, at det jo ikke kunne være Guds søn, når nu det var Josefs søn.
Ak, hvor let vi bedrages til at tro, vi ved bedst. Her står Jesus selv og siger, at: Nu! Nu! kære venner, er skriftordet gået i opfyldelse. Men problemet var måske, at der i synagogen ikke var nogle fattige? Ingen blinde? Ingen undertrykte? Kender du det?
Du stilles her foran et valg – stoler du på dig selv eller sætter du alt din lid til Jesus? Syreren Na’aman gjorde, som Elisa sagde, og badede sig syv gange i Jordan. Han forkastede sin egen forestilling om, at Damaskus’ floder skulle kunne gøre det samme. Og han blev rask! Hvordan er det med dig? Undrer du dig også over ordene fra Jesu mund? Eller ser du ærligt og redeligt på dig selv i lyset af Skriften – at dette er livsalige ord givet til en fattig synder! Til DIG!
Jesus kom til verden for at frelse syndere. Men hvis nu ikke jeg er en rigtig synder – så er det jo måske ikke særligt rige ord til mig? Ja, måske de endda ligefrem er krænkende – for med mig står det jo netop ikke så slemt til, at jeg egentligt har brug for en frelser i den forstand. Den slags medlidenhedsgave trænger jeg ikke til. Jeg kommer jo det rigtige sted, endda det helt rigtige konservative sted. Der, hvor vi ikke tager det let med alt det moderne. Jeg læser tit og ofte i Bibelen. Mit bønsliv er en daglig og god rutine. Jeg hjælper og tjener i menigheden efter bedste evne. Måske du endda har hørt disse vendinger så ofte før og allerede nu ved, hvad det skal ende ud i?!
Også du, som er en moden kristen og har vandret mange år med Jesus, står i fare for, at dit kristenliv bliver en selvfølgelighed. Og bliver det dét, så står du som farisæeren og priser dig lykkelig over ikke at være som tolderen. Du må dagligt ind under Ordets lys – der hvor alt dit eget bliver afsløret. Og så vil du få at se, at det bliver et nådeår, at du bliver frigivet fra dit fangenskab. Tænk, at du må blive sat fri og leve i den frelse, som din Jesus for dig har vundet. Tænk, at nu må du endelig give fortabt. Og først da kan Jesus blive dit hjertes ét og alt!
Stå ikke tilbage med undren, om nu også disse ord er til dig – for da kan du lige så vel stå med folkeskaren på kanten af bjerget for at styrte din frelser ned. Må denne adventstid på ny blive et møde med Jesus. At Jesus kom til denne verden for at frelse netop dig. Tag imod Jesus, mens der endnu er tid!
Kom, du ærens Konge, kom!
Hjertet er din ejendom;
rens det, dan det, som du vil,
jeg kun dig vil høre til.
At når du i herlighed
kommer anden gang herned,
jeg kan dig i møde gå
og retfærdig for dig stå.
(SOS 136 vers 4+6: Tak og ære være Gud)
Udgivet af
Jan Pedersen
Jan Pedersen, Høgild, sælger.