Kongen skal regere med retfærdighed og stormænd styre med ret. De skal være som læ for vind, som skjul mod skybrud, som en bæk i et vandløst land, som skyggen fra en vældig klippe i udtørret land (Es 32, 1-2).
Mon ikke du husker april i Danmark i år? Kulde, regn, blæst og næsten ingen sol.
Vi var på en uges ferie i det sønderjyske i april. Dog var der netop i den uge også dage med solskin. Men blæsende og køligt var det. Vi havde cyklerne med, og en dag, hvor vejrudsigten lovede sol, valgte vi at cykle lidt rundt på Rømø.
Vi blev hurtigt klar over, at det var bedst at cykle på stierne i klitplantagerne. Så slap vi for den hårde vestenvind. Efter frokost ville vi en tur ned på stranden. Éncifrede grader og frisk vind. Sandet føg hen over den flere hundrede meter brede strandbred. Selv om vi havde vores vintertøj på, ville vi først prøve at finde et sted, hvor der var læ, så vi kunne hvile lidt, inden vi gik til havet. Der er mange klitter på Rømø, men det var svært at finde en klit, hvor der var helt læ. Der kom vindstød fra den ene eller den anden side, men endelig fandt vi et sted, hvor der virkelig var læ. Solen havde opvarmet sandet, så vi lagde os ned og nød varmen fra solen. Vi kunne høre havet bruse og vinden suse, men der hvor vi lå, var der helt stille og dejligt varmt og godt.
Jeg lå såmænd og frydede mig over Guds godhed. Jeg lå også og funderede over, om der stod noget om ”læ” i bibelen. Det kunne jeg ikke komme i tanker om. Jeg kunne nok huske steder, hvor Bibelen taler om, at vi må søge tilflugt under Herrens vingers skygge, finde ly for heden osv. Men her i det kolde nord var det nu godt, at jeg kunne finde læ og varme, tænkte jeg. Jeg måtte huske at se efter i Bibelen, når jeg kom hjem, om der ikke også stod noget om læ.
Det endte faktisk med, at vi fik en lille middagslur der i klitten!
Efter sådan en fin hvile var vi klar til at gå ud i blæsten. Vi ville ned til havet. Vi måtte knibe øjnene sammen og snøre hætten helt tæt om hovedet. Helt nede ved havet blæste det ganske vist, men der fik vi ikke sandskorn i øjnene.
Efter en frisk gåtur ville vi tilbage til ”vores” sted. Vores læ-sted. Vores hvilested. Kunne vi mon finde det? Vi havde efterladt tæpper og termokande med kaffe i ”vores” klit, (vi var sikkert de eneste på Rømø den dag, der kunne finde på at sætte sig i en klit), og jo, vi fandt stedet og kunne tage hue, halstørklæde og handsker af, og kunne igen glæde os over denne dejlige varme plet, helt i læ og opvarmet af solen. Kaffen smagte ekstra godt!
Det var først et par uger senere, at jeg fik kigget i en bibelordbog for at tjekke, om ordet læ, fandtes i Bibelen (i mellemtiden var det pludselig blevet sommer, så da gav det god mening at sidde i skyggen).
De ord, som jeg fandt i Esajas 32, har jeg været meget glad for at blive stille for.
Den retfærdige konge, der er tale om, er Messias, Kristus.
Denne konge, min frelser, Han formår – i alle situationer – at beskytte og bevare sit barn. Uanset om det gælder det at være læ for vinden, skjul mod skybrud, en bæk i vandløst land, eller som skyggen fra en vældig klippe.
Jeg har tænkt noget over, hvor vigtigt det er, at vi også i vores dagligdag ofte finder vores ”læ-sted”. Tager tid til at lytte til Guds ord. Være i Guds nærhed.
Det er godt, at vi må sidde i læ for vinden og blive varmet op. Vi kommer alle til at møde modvind og kulde i vores hverdag. Så find dit læ-sted. Få ro, hvile, varme, og bliv igen klar til at gå ud i blæsten. – Læs og lyt til Guds ord.
Møder du skybrud – altså ikke bare lidt finregn – så siger Esajas her, at Messias, frelseren, vil være skjulested, ly for uvejret. – Læs og lyt til Guds ord.
Hvis du tørster, så drik ikke hvad som helst. Find Guds bæk. – Læs og lyt til Guds ord.
Er du kommet ud i en ørken? Måske har du svært ved at slæbe dig af sted. Søg ind i skyggen fra den vældige klippe, Jesus. – Læs og lyt til Guds ord.
Ved korsets fod hos Jesus
jeg vil så gerne stå,
dér finder jeg den klippegrund,
som jeg skal bygge på;
dér er et hjem i vildsom ørk,
en sikker hvilestavn
på min vandring i et fremmed land
gennem farer, nød og savn.
(Sange og Salmer nr. 514, v. 1)
Udgivet af
Jens Almann Hansen
Jens Almann Hansen, Snejbjerg, pensionist.