Indtil jul vil der på hjemmesiden være en “ugens artikel”, ligesom der er et ugens vidnesbyrd og ugens citat. Det er opbyggelige artikler, som ikke før har været bragt i bladet eller på hjemmesiden. Artiklerne kan læses elektronisk eller printes via det grønne printikon på rækken af ikoner umiddelbart over denne tekst. Denne sidste “ugens artikel” er en juleprædiken af Ingemar Andersson. “Ugens artikel” fra tidligere kan findes i boksen ‘relaterede ressourcer’.
I dag kan vi frembære et glædesbudskab (2 Kong 6,91).
Fire spedalske, udhungrede stakler havde fundet aramæernes krigslejr forladt, eftersom Herren havde skræmt de fjendtlige tropper, der belejrede Samaria, bort (jf. 2 Kong 6,3-8). I Samaria, Nordrigets hovedstad, var hungersnøden ubeskrivelig, men i den forladte krigslejr var der mad i overflod. Da nu de udsultede spedalske havde stillet deres sult, tænkte de på de nødlidende inde i Samaria og sagde til hinanden: ”I dag kan vi frembære et glædesbudskab.” Og de skyndte sig hen til byen med livets budskab.
Som en løbeild fór nyheden gennem byen om en stor glæde for hele folket. Der var mad at få i overflod. Og mennesker strømmede ud til frelse for sultedøden, til livet.
Israels Gud havde stået ved sine løfter – som en frelses klippe i nødens tid.
”I dag kan vi frembære et glædesbudskab.”
Sådan skete det også en julemorgen uden for Betlehem. Men da det denne gang gjaldt det største af alle glædesbudskaber, langt større end de spedalskes glædesbud til Samaria, var budbringerne hellige engle fra den himmelske herlighed. Og dette glædesbudskab gjaldt ikke, som dengang i Samaria, kun for en begrænset skare af nødlidende mennesker. Det gjaldt for en hel verden gennem alle tider. Og derfor møder det budskab, som engang tonede fra engletunger ud over Betlehems marker, os også i dag:
I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
Den nød, som vi af selve vores natur holdes fanget i, er af en langt værre karakter end den, der plagede Samarias indbyggere. ”Mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene” (Es 60,2). Sådan har det været lige siden syndefaldets dag. Og fra det mørke og den nød var der ikke noget jordisk, der kunne redde os.
Men vores nød gik Gud til hjertet. Hans hjerte brast af barmhjertighed. Allerede gennem profeten Esajas havde han lovet: ”Dog skal der ikke være mørke for landet, som nu er i trængsel (…) Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land” (Es 8,23; 9,1). Og Herren Gud, vores frelses klippe i nødens tid, har stået ved sine løfter.
Men da nu Guds menneskebørn var hans skabninger af kød og blod, måtte Gud selv blive menneske af kød og blod som vi, ”for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom (…) Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder” (Hebr 2,14-17).
”En sådan ypperstepræst trængte vi til,” fortsætter Hebræerbrevets forfatter, ”en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene”. Han skulle ikke som andre ypperstepræster bringe ofre for sine egne synder og derefter for folkets. Én gang for alle har han frembåret et evigt gældende offer, da han bragte sig selv som offer (Hebr 7,26-27).
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Sådan er julens glædesbudskab.
Ligesom nattens mørke blev brudt over hyrderne uden for Betlehem, og lyset fra herligheden omsluttede dem, sådan stråler Guds herligheds lys fra Betlehem ud over en verden, der er sænket ned i syndens mørke: En frelser er født jer!
Sådan vandrede Herren selv en tid blandt os og spredte glædens budskab, evangeliet. Og da hans værk var fuldbragt, befalede han, inden han tog sin plads i himlens herlighed tilbage, sine apostle, at de ufortrødent skulle fortsætte med at frembære glædesbudskabet.
Og de adlød. I Mesterens spor gik de, og senere andre disciple, ud og forkyndte frelse for syndere i Jesu Kristi navn – til omvendelse, liv og salighed for tusinder og atter tusinder rundt omkring på vores jord.
Og sådan må glædesbudskabet fra julenat i Betlehem lyde, helt indtil missionen er fuldført, og Jesus kommer tilbage.
Har du hørt det? En frelser er født, også for dig! Tro, tag imod, og vær salig!
Og du, som i Kristus Jesus har fundet din frelse: Du beholder vel ikke glædesbudskabet for dig selv?
”Vi bærer os ikke rigtigt ad,” sagde de spedalske uden for Samaria til hinanden. ”I dag kan vi frembære et glædesbudskab, og vi tier bare stille! Venter vi til daggry, pådrager vi os skyld.”
Så langt som havets bølge går,
så vidt sig solen tænder,
hvorend et men’skehjerte slår,
til hele verdens ende,
skal ord fra Gud
med fredens bud
om Kristi rige føres
og Hosianna høres.
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
1 Oversat fra ordlyden i den svenske bibel.
Udgivet af
Ingemar Andersson
Ingemar Andersson, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.