Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Et altafgørende MEN

Ugens vidnesbyrd, uge 42 2024. 1 Kor 15,20.

Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen (1 Kor 15,20).

Ordet MEN i teksten har en enorm betydning, ja en altafgørende betydning. I versene 12 til 19 i Første Korintherbrev forklarer Paulus nogle af de ting, som et menneske vil blive udsat for, hvis Jesus var blevet liggende i graven og ikke var opstået. Hvis det havde været sådan, ville Paulus ganske enkelt både have spildt sit eget og andres liv. Og hans missionsrejser langt omkring, hvor han forkyndte, at Jesus var blevet slået ihjel på et kors og var opstået igen, alt sammen for at frelse syndere fra den evige død, det ville have været ligegyldigt.

Men Paulus tager altså dette frem, fordi der var nogle, som påstod, at det simpelthen ikke kunne passe. Paulus gør dette på en myndig og klar måde og lader forstå, at sådan en slags ”kristen” tro ville være en tom tro, og det ville også samtidig betyde, at Paulus ville komme til at fremstå som et falskt vidne.

Ind i denne virkelighed kan man næsten fornemme og høre Paulus’ myndige stemme sige: ”For hvis Kristus ikke er opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt” (1 Kor 15,17-18). For var Jesus ikke opstået, så var stenen, som Josef fra Arimatæa rullede og væltede hen for indgangen til graven, stadig der og holdt Jesu legeme tilbage inde i graven (Mark 15,42-47). Men stenen var flyttet fra graven, det havde Maria Magdalene konstateret med egne øjne (Joh 20,1).

Det er her det det altafgørende MEN lyder kærligt, men med myndighed fra Paulus: Kristus er opstået fra de døde! Tænk efter, hvis Jesus ikke var død på korset og ikke var stået op fra de døde, så ville vi ikke kunne fejre den opstandne Frelser påskemorgen. Hvor forfærdeligt for os syndere, hvis Jesus ikke var død og ikke var opstået for os syndere. Ved den endelige dom vil vi møde Jesus, vor frelser, og selvom vi ikke har troet på ham og han gerning for os syndere, så vil vi ansigt til ansigt møde ham der, og da vil det lyde til dem, der ikke har troet og taget imod ham: Gå bort fra mig til den evige fortabelse i Helvede!

Sådan siger Guds ord om en synder. Og ”syndens løn”, altså den straf der er for synden, er død og evig fortabelse. Intet menneske vil være i stand til at opfylde dette krav, og konsekvensen vil være den evige fortabelse, efter livet på jorden. MEN: Kristus er død for mig, og han er opstået for mig. Han har sejret over døden. Denne sejr er for enhver, som tror det og tager imod det. Ved Jesu død og opstandelse er vores frelse fuldendt, for Jesus blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os (Rom 4,25). Jesus siger selv: ”Jeg lever, og I skal leve” (Joh 14,19b).

Det er Jesu løfte til os, til dig og til mig. Døden er en fjende, men Jesus har besejret den. Og denne sejr over døden er også en sejr over Satan. Jesus har knust slangens hoved (1 Mos 3,15).

Paulus, Guds apostel, får i første Korintherbrev givet udtryk for og udlagt betydningen af væsentlige og indholdstunge ord som ”retfærdighed” (1 Kor 1,30), ”helliget og gjort retfærdige” (1 Kor 6,11), ”opstandelsen” (1 Kor 15,13) og ”forgængelighed” (1 Kor 15,42).

Forannævnte ord har så meget at sige til os, derfor kan der ikke opfordres nok til at tage sig tid til at læse hele Første Korintherbrev. Her har Paulus ord til os også i dag. Derfor: Giv dig selv tid og ro til at fordybe dig i disse ord, og lad os vende blikket væk fra alle vore egne meninger.

Når Helligånden forklarer for os, hvad Jesus har gjort, og hvad det betyder, da vil takken for disse vidunderlige og forløsende ord om frelse og frihed i Jesus skabe tro og tillid og forvisning om, at vi har en evighed sammen med Jesus, som vi kan se frem til, når vi er i Himlens herlighed, bjærget og frelst.

Og så tilbage til det lille ord MEN. Det er et ord, der i sig selv ikke har noget indhold som sådan. Dog kan det være med til at styre vore tanker væk fra vore egne ideer og meninger og dermed åbne op for noget forløsende, sådan som vi møder det i Første Korintherbrev.

Derfor er ordet MEN et centralt ord for den, der vil leve som kristen i en verden, hvor vi konstant påvirkes af ugudelighed og verdslighed, og hvor der konstant bliver sat tvivl om dele af Guds ord, eller alt Guds ord. I disse situationer kan det være godt, at huske på ordet MEN og bruge det på følgende måde med en Bibel i hånden: MEN HVAD SIGER GUDS ORD?

Udgivet af

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.