Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone (Hebr 12,1-2).
Et år er gået. Et år, som sikkert har været forskelligt for hver enkelt af os. Nogle blev færdige med en uddannelse, andre blev pensionister. Nogle blev forældre, andre mistede nogen af deres kære. Nogle kæmpede med tvivl og uro, nogle med syndens plager, men fik også midt i det lov til at høre og tage imod evangeliet om frelse og nåde i Kristus, fordi de blev standset af Guds ord. Nogle blev syge og fik lov til at opleve, at bøn til Gud gav dem helbredelse. Andre bønner blev måske ikke besvaret, som man havde håbet. Hos nogle gav det ro og fred, fordi man accepterede Guds handlemåde, fordi troen på ham også betød, at man i ydmyghed underlagde sig Guds vilje og troede på, at Guds måder og veje altid sker til det bedste for os.
Ude i verden har der været, og er fortsat, krige, ulykker og naturkatastrofer. Nogle steder er befolkninger blevet overfaldet af naboers onde kræfter. Tusinder af mennesker har mistet livet i kampe for deres frihed, men også i kampe for at tage nogens friheder. Andre steder har der været jordskælv og klimarelaterede naturkatastrofer med oversvømmelser og tørke og skovbrande. Og diskussionen har kørt lifligt om, hvad der skal og kan gøres for at rette op på det, som oftest tolkes som en følge af vores ligegyldighed i forhold til den forvalteropgave, som blev lagt hen til mennesket.
Mindre tales der om, at mange af disse ting, som vi har set ske i året, der er gået, alt for tit ikke ses i sammenhæng med Gud ord, som siger til os, at meget af det, vi ser omkring os i verden, inkl. hvad der sker i kristenheden, hvor frafaldet også er taget til, alt sammen er noget af det, vi skal opleve i de sidste tider.
Men vi må heller ikke ud fra det tro, at vi nu har den eksakte tid for Jesu genkomst. Jesus siger, at han kommer i den time, vi ikke venter. Derfor er der nu i det nye år, som det var i året, der er gået, grund til at være parate til at møde Jesus, når han kommer for at slutte tiden her på jord og for at dømme levende og døde. Vi har netop fejret adventstiden, som betyder komme, og her i denne betydning: Jesu genkomst. Dette komme kan være når som helst. Når Jesus kommer igen for at dømme, går kun den fri, som er renset i Jesu blod, altså den, der tror på Jesus som sin personlige frelser.
Selv om det gamle år har ført os igennem stort og småt, let og tungt, glæde og sorg og så videre, så har Gud været den samme, han har rakt sin arm ud mod hver enkelt med sin nåde og frelse og har givet os Helligånden, hans Trøstermand, til at lede os igennem det, vi har mødt. Hver eneste dag i det gamle år har Gud mødt os med en ny nådedag, en dag, hvor hans tilgivelse og kærlighed har været en gave til os og dem, som har villet tage imod den.
Midt i alt det, som kan variere for hver enkelt af os, er der grund til at opmuntre ethvert menneske og proklamere og holde fast i, at Gud har været den samme. Han er fra evighed og til evighed og altid den samme. Han vil ingen synders død, han vil, at vi i evighed skal være sammen med ham i hans herlighed.
Det nye år ligger foran os. Hvad der skal ske, ved vi ikke. Skal vi bekymre os om det? Nej, siger Guds ord, hvor det lyder: ”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage” (Matt 6,34).
Det, Jesus siger til os her, er, at vi ikke skal være bekymrede for det, der ligger foran os. Men så længe vi er på jorden, er vi ikke i herligheden. På jorden er vi i syndens verden, og der vil være plager, ulykker og ubehageligheder m.v.. Derfor lad os vende os til vor Gud og skaber og nådige frelser.
David fik lov til at hvile i Guds tilsagn til ham. I Sl 68,20-21 lyder det: ”Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. Sela. Gud er for os en Gud til frelse, hos Gud Herren er der vej ud af døden.”
Når vi ser, hvordan krige, uro og naturkatastrofer m.m. raser i verden, når vi ser hos os selv, at vi påvirkes af verdsligheden, når vi mærker, hvor let vi selv kan blive trukket med af det vi ikke vil, da kan det være svært ikke at blive bekymrede. Lad os da bede om, at vi må se hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.
I det nye år, som i det gamle, er Herren den samme. ”Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed” (Ordsp 16,3). Og i 1 Kor 10,34 siger Paulus: ”Hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.”
Hvad skal møde vi møde i det nye år, og hvad ligger foran os? Det ved vi ikke konkret. Om vore liv på jorden skal slutte, eller om Jesus kommer igen, ved vi ikke. Men vi ved, at Gud er den samme nu og i al evighed, og vi ved, at han forbarmede sig over sine skabninger, mennesket, skabt i hans eget billede. Han lod sin enbårne søn, Jesus, dø på korset i vort sted, og vi ved, at Jesu blod renser os fra al synd og giver os frihed, nåde og frelse. Må vi dog få nåde og kraft fra Herren til at holde fast i det, så vi er rede til at møde Jesus, når livet på jorden slutter, eller når Jesus kommer igen for at dømme levende og døde.
For det ved vi: Enten skal vi dø en dag, eller vi skal møde Jesus, mens vi er i livet, når han kommer igen. Og da er det dommedag.
Lad os for det nye år helt og fuldt overgive vor sag til Herren. Da bliver det et godt og velsignet nytår i Jesu navn.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.