”Ikke alle dage er lige,” plejede min morfar at sige til mig, da jeg var barn. Det var altid, når der var noget, der gik mig på, eller når jeg var vrissen og sur, havde slået mig eller lignende. ”Du skal ikke miste modet på grund af lidt modgang,” kom det i den efterfølgende sætning.
For et stykke tid siden satte jeg mig for at læse Det Nye Testamente og er i denne forbindelse kommet til Andet Korintherbrev. I kapitel 4 stødte jeg på dette ”derfor bliver vi ikke modløse”.
Nutidens kristne er for mig at se kommet under større og større pres. Når vi følger lidt med i, hvad der sker på den kant verden over, synes jeg, at det er af tiltagende grovere karakter. Selv her i Norden er der tilfælde af kristne, som bliver retsforfulgt, fordi man citerer Bibelen. I Finland, for eksempel, har et parlamentsmedlem fået en sag på halsen, som kan udløse fængselsstraf, fordi hun offentligt har citeret Rom 1,24-27. I offentligheden kaldes det nu hadtale.
Når det en dag bliver din tur, bliver du da modløs? Bliver du modløs i tjenesten, den vi har fået af barmhjertighed? Vi har sagt NEJ til det skjulte og skændige, vi forfalsker ikke Guds ord, men bringer sandheden for dagen (2 Kor 4,2). Nu er der ikke plads til at gå frem vers for vers her. Det er så rige, velsignede og nådefulde vers, og der er så mange i kapitel 4 og 5, som man ikke kan rumme bare en brøkdel af. Vi må opmuntre hinanden til at dele, tale og prædike Guds levende ord for os selv og for hinanden.
Sig nu et klart NEJ til det, som er Guds ord imod. Vi kan læse i Daniels Bog kapitel 3 om de tre unge mænd, Shadrak, Meshak og Abed-nego, der står til at blive kastet i ovnen, fordi de ikke vil tilbede guldstøtten (afguden). Jeg er så begejstret for svaret: ”Det vil vi ikke, og vi skal ikke svare dig og tilbede den guldstøtte du har opstillet.”
Kravet bliver mødt med et NEJ. Når jeg ikke selv har haft modet til dette nej, har det været de tider, hvor jeg ikke levede i Ordet, fordi jeg ikke brugte tid på at være stille for Gud, hvor jeg ikke fordybede mig og tog hans ord til mig. Fordi jeg ikke sad på min bagdel og lyttede og sugede Guds ord ind til liv for min sjæl.
Det er så farligt, og det kan ramme alle Guds børn.
Hør, og din sjæl skal leve!
Lad ikke nogen tage modet fra dig. Jeg ved, det er en prøvelse, men stem i over for den onde med et rungende ”NEJ, du får mig ikke, jeg hører Jesus til!”
I 2 Kor 5,6-8 står der: ”Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selvom vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet, for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren.”
Kæmp, min ven, kæmp!
Bøn: Herre Jesus, du er min frelser og har det evige liv. Led os til dig og dit ord, og fyld os med dit ord. Giv os at drikke af livets kilde, så vi ikke mister modet og går fortabt. Amen.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2021. Hele bladet kan læses her.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.