Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom 8,1).
Der er mange mennesker, der søger Gud med det ene ønske: at blive frelst. Men det ser ikke ud til at lykkes for dem.
Grunden til, at du søger uden at finde, er ikke den, at du ikke søger ærligt, heller ikke at du tvivler på, hvad Jesus har gjort. Nej det, der er så svært for dig, er spørgsmålet: Har jeg den levende tro, der ejer Jesus?
Du er egentlig ikke i tvivl om, at det, Jesus har gjort, er nok til frelse for dig og for alle de andre. Fejlen ligger ikke hos Jesus, den ligger hos dig selv.
Der er mange, der ved, at Jesus er nok til frelse, men alligevel tør de ikke tro, at de er Guds børn. Det har sin grund i, at de ikke er klar over, om de er i Kristus Jesus. Og det er jo egentlig det, der er det afgørende for alle mennesker. Hvad hjælper det dig eller mig, at Jesus har gjort alt, hvis vi ikke har fundet ham og ejer ham som vores frelser?
Det er ikke et spørgsmål, man bliver færdig med, bare fordi man er blevet omvendt og har levet mange år som kristen. Det er en revision, vi igen og igen må have på vores livsregnskab.
Hvad er det at være i Kristus?
Svaret kan vel gives på forskellig måde. Vi kan sige, at den, der tror; den, der drives af Guds Ånd; den, der ved Åndens kraft er frigjort fra syndens og dødens lov, er i Kristus.
Men alt det hjælper os ingenting, når vi møder storm og mørke på livets hav, og når bølge efter bølge bryder ind over vores livsbåd. I sådan en storm trænger spørgsmålet sig på: Tror jeg? Drives jeg af Guds Ånd? Er jeg frigjort fra syndens og dødens lov? Vidner Guds Ånd med min ånd om, at jeg er Guds barn?
Kan du altid svare på det?
Jeg kan ikke.
Men når jeg har det sådan, er der kommet et nyt spørgsmål til mig, og det svar, jeg har fundet på det, har været til stor hjælp for mig. Det samme spørgsmål vil jeg nu stille dig, der ikke kan finde ud af, om du er i Kristus eller ej.
Hvad er det for et spørgsmål? Jo: Kan du undvære Jesus?
Kan du leve uden ham?
Jeg mener ikke, om du hele tiden har Jesus i tankerne. Men kan du leve uden ham?
På det spørgsmål kan alle kristne svare: Nej, det kan jeg ikke.
Hvordan det end ser ud – til Jesus må du gå; i glæde, i sorg, når du tror, og når du tvivler, når du synes, det hele er håbløst, og når alt er lyst og godt. Når du har det godt eller skidt, når du føler dig varm eller kold. Hos Jesus må du være. Der klager du, der græder du, der lægger du alt det frem, der er tungt og bittert, syndigt, forfejlet og forsømt. Ja, når du ikke vover at tro, at du er et Guds barn: Trods det må du komme til Jesus. Ikke fordi du skal, men fordi du kan ikke andet.
Lever du sådan sammen med Jesus?
Kan du svare ja her, så er du en af de lykkelige, der er i Kristus, som også har det løfte over dit liv, at du er frelst og frikendt. Denne trøst har du ret til at holde fast ved.
Lev da dit liv ved Guds hjerte,
hvil dig i Frelserens favn,
ingen som han kender smerte,
ingen som han kender savn.
Fra bogen Hjælp til fred, Luthersk Missionsforenings Forlag 1950, s. 72-75. Sprogligt opdateret.
Udgivet af
Ludvig Hope
Ludvig Hope, (1871-1954), norsk prædikant