Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! (Rom 8,14-15).
Helligånden, Guds Ånd, Talsmanden har kristne ofte haft vanskeligheder med at forstå. Især hvis man indlægger sine egne opfattelser og tolkninger, løsrevet fra Bibelens egne ord om Helligånden. Løsrevet fra Guds ord kan der refereres til Helligånden på en måde, som kan lyde from og religiøs, men som er falsk lære.
Faderen, Sønnen og Talsmanden er tre og dog kun én og er en uadskillelig treenighed. Uforståeligt for vor menneskelige hjerne, men ikke desto mindre Guds tale til mennesket.
I Joh 16 kan vi læse om Talsmanden, og hvad hans opgave er. Det er Jesus, der taler til sine disciple og siger til dem, at de skal være glade for, at han går bort, for så kommer Talsmanden, og han skal overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd, at de ikke tror på Jesus, om retfærdighed, at Jesus går til sin fader, og så vil de ikke kunne se ham længere og om dom, nemlig at denne verdens fyrste er dømt.
Men denne verdens fyrste, som er dømt, har stadig sine falske profeter, folk som mener, at de gennem Helligånden har fået særlige åbenbaringer fra Gud, og som gerne vil fortælle om disse åbenbaringer, som de, så at sige, får gennem en særlig direkte hotline, som de har fået til Helligånden. På denne måde bliver de efter deres eget udsagn vejledt gennem vanskelige ting og ikke mindst om, hvordan Guds ord skal forstås. Selv har jeg oplevet dette, hvor sagen har drejet sig om synd og Bibelens tale om homofili, altså seksuel omgang mellem mennesker af samme køn. Dels hævdes det, at deres hotline fortæller, at det med homofili i Bibelen i al væsentlighed er knyttet til mænd og det i en tidsalder, hvor kulturen var helt anderledes patriarkalsk, hvorfor homofili syntes upassende, og for det andet hævdes det, at homofili blandt kvinder kun er nævnt én gang, og det er i Det Nye Testamente (Rom 1,26).
I en stadigt mere sekulariseret verden udbredes den homifili, som af bibeltro betegnes som synd. Nogle bebrejder de bibeltro for at kalde det for synd og mener, at vi, i den nye tid og kultur vi befinder os nu, har fået tingenes rette forklaring – ved Helligåndens åbenbaring.
Sådanne opfattelser er egne drømme, som er fuldstændigt uden sammenhæng til Guds ord og dermed Helligånden. Til det bliver så hævdet, at Bibelen siger, at Ånden selv vidner sammen med vores ånd (Rom 8,16), og på den måde forestiller de sig, at deres egne tanker er noget, de har fået direkte fra Helligånden gennem den hotline, de har. Men de lyver og taler imod Guds ord og Guds navn.
Ånden, som bor i os, er den Ånd, som overbeviser os om synd, og som også giver os barnekår, og denne Ånd er Talsmanden, som går i forbøn for os og vidner for os, at vi er Guds børn. Talsmanden omtolker ikke Guds ord og bortforklarer ikke de afsnit, som kan støde nogen i deres egne opfattelser, som de mener at have fået via deres hotline og helt særlige forhold til Helligånden. En sådan opfattelse af Helligånden er en opfattelse af egen fantasi og altså ikke sand opfattelse af Bibelens Hellige Ånd.
Nej, der er ikke nogen særlig hotline til Helligånden for særligt udvalgte. Det kan der ikke findes skygge af belæg for noget sted i Bibelen!
Talsmanden, der bor i os, går i forbøn for os og vidner for vores ånd om, at vi er Guds børn. Hvordan gør den så det? Helligånden vidner for vores ånd gennem Bibelen, det Hellige Guds ord. Det er på denne ikke direkte, men indirekte måde, at Helligånden, altså Talsmanden, taler til os. Derfor skal vi vogte os for vore egne gode ideer, når disse ikke kan finde forankring i Guds klare ord. Sådanne egne forestillinger, som kan opstå, skyldes synden, der gennemsyrer os.
Hør engang, hvad Paulus skriver i Rom 8,5-8: ”De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.”
Lad mig slutte med nogle ord, som jeg ved, har givet og stadig giver uro og bekymring. Det er ordene fra Matt 12,31-32, hvor der står: ”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives.” Disse ord er voldsomme og konkrete, men når de bringer uro og tvivl om egen frelse, så skal vi hjælpe hinanden til at holde fast i, hvad Helligånden opgave er, nemlig at overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd, at de ikke tror på mig (Joh 16,8-9). Den synd, der ikke er tilgivelse for er synden, som gør, at man ikke tror på Jesus. Og den, der ikke tror på Jesus, frelses ikke. Hvorfor? Jo, der er kun en vej til frelse, og det er ved Jesus, som har sonet vores synd og har bragt retfærdighed for Gud. Det er det eneste, der gælder, hvis vi skal frelses.
Tak og lov til vor Gud, skaber og fader, Jesus Kristus, vor Frelser og Talsmanden, der gennem Bibelen ord og tilsagn vil føre os frem til en levende og frelsende tro, og som vil bevare os i den til evig tid.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.