Sange med hjertet XXII
Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.
1. På Betlehems marker i natten så stille
lå hyrderne blandt deres hjorder på vagt.
Da klared det hastigt, Guds engle så milde
stod for dem i Himmelens skinnende dragt
med strålende vinger, godt budskab de bringer:
En glæde forkynder vi eder så stor!
Og englenes hære sang: Gud være ære!
En frelser er født på den syndige jord!
2. Det budskab nu længe har lydt over jorden,
at Jesus som frelser for syndere kom.
Selv vi, som har hjemme heroppe i norden,
har alle, o Herre, hørt tale herom.
Du, som bedst os kendte, dit ord til os sendte;
dit hjertelag mod os vi nu kan forstå.
O, måtte dog mange ved englenes sange
få lyst med al nød hen til Jesus at gå!
3. Den glæde skal folket på jord nu erfare,
hver sjæl, som vil komme, kan tage imod
den gave fra Gud, som han lod åbenbare;
den ligger nu rede for synderes fod.
Det mange har vovet, er saligt hensovet
i troen på Jesus og hjemme hos Gud.
Dog flere sig vendte fra gaven, han sendte,
foragtede Frelseren, glemte hans bud.
4. O, måtte dog vi, som endnu her må vandre,
med glæde ret lytte til englenes sang,
at vi omkring tronen må skue hverandre,
når her vi har sluttet vor pilegrimsgang.
Da frelste vi skulle lovprise til fulde
det barn, som i krybben i Betlehem lå.
Må engang, I kære, hos Jesus vi være,
hans kærlighed bedre vi da skal forstå.
Christian L. Wolffsen
”På Betlehems marker” er en julesang, som har haft en særlig betydning for min familie, da vi sang den juleaften og de dage, hvor familien var samlet i julehøjtiden. Det er blevet en god tradition, at vi synger denne sang i julen.
Sangens baggrund
Sangen er skrevet af Christian Wolffsen, der sammen med sin far Herman Wolffsen ejede fajancefabrikken Søholm i Rønne på Bornholm. Herman havde mødt evangeliet i København, da han under en forretningsrejse blev inviteret med til et møde, hvor den svenske sangevangelist Oscar Ahnfelt blandt andet sang: ”Forløsningen er vundet ved Jesu Kristi blod.”
Vækkelsen nåede familien og Christian fik senere lejlighed til at høre Oscar Ahnfelt, som sang og spillede ved et møde i Rønne. Det er glædeligt at se, hvorledes sange om Jesus som for eksempel ”Forløsningen er vundet ved Jesu Kristi blod” fik afgørende betydning for menneskers vækkelse til tro på Jesus. For den, som erfarer synden i sit liv, er der kun hjælp i sangen om Jesus, som har skaffet soning og frelse for en synder.
Christian Wolffsen fandt sit livs glæde i evangeliet om Jesus. Det glædelige budskab om Jesus vil han dele med os i sangen ”På Betlehems marker”. På denne forunderlige nat blev der tændt et lys i denne verdens mørke. Da opfyldtes det, som profeten Esajas skrev om: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land” (Es 9,1).
Budskabet til den syndige jord
”En frelser er født på den syndige jord!”
På vor jord bor der kun syndige mennesker. Ingen er retfærdige. Ingen er fuldkomne. Alle har syndet og mistet herligheden fra Gud.
”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Med dette glædelige budskab lød der et kald til alle mennesker i denne verden: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15).
Siden da har evangeliet om Jesus lydt ud over jorden. Budskabet er nået til vort land. Vi har hørt det glædelige budskab om Jesus.
Jesus kom netop for os, som Esajas siger: ”For et barn er født os, en søn er givet os” (Es 9,5).
På samme vis lød budskabet julenat: ”Men englen sagde til dem: ‘Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren’” (Luk 2,12).
Gud kender os bedst. Han ved, at vi behøver en frelser. ”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?” (Rom 8,32).
For imod synden kan kun Jesus skaffe os soning. Hovedsagen er, at dette evangelium om Jesus forkyndes, så det må blive til tro for det enkelte menneske. At vi i lyset af Guds hellige lov må kende synden i vort hjerte og ”få lyst med al nød hen til Jesus at gå!”
En glæde for hver enkelt sjæl
”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket” (Luk 2,10).
Tænk hvilket glædeligt budskab fra Herrens engel til hyrderne. Det forunderlige er, at dette glædelige budskab om frelsen i Jesus – den glæde kan blive din og min glæde. For Himlens Gud har julenat givet denne gave med frelse i Jesus til hele menneskeslægten.
Den glæde skal folket på jord nu erfare,
hver sjæl, som vil komme, kan tage imod
den gave fra Gud, som han lod åbenbare;
den ligger nu rede for synderes fod.
Når Gud rækker os denne gave, at vi får givet troen på Jesus, da erfarer vi en forunderlig glæde i vort hjerte. Vi erfarer fred med Gud, fordi Jesus helt og fuldt gælder i vort sted. Med denne tro på Jesus skal vi leve vort liv i denne verden, idet vi med evighedshåbet ser frem til at se Jesus.
Det mange har vovet, er saligt hensovet
i troen på Jesus og hjemme hos Gud.
Lad os gå ind til Betlehem
Dog flere sig vendte fra gaven, han sendte,
foragtede Frelseren, glemte hans bud.
Vore tanker kan nemt gå til de mennesker, som lever i åbenlys synd og gudløshed ude i verden. I verden møder vi foragt for både Guds lov og Guds evangelium. Mange mener, at vi da er bedre end dem. Vi tager Guds bud mere alvorligt end dem ude i verden. Synden er mest de andres og ikke vores, tænker mange.
Sandheden er, at det samme mørke dybest set bor i os. Hvis vi bruger Guds lov imod andre og ikke imod os selv, så kan det medføre, at vi har vor kristne tro i, at vi er bedre end andre. Det kan betyde, at vi ikke længere i vor nød kommer til Jesus med vore synder.
Derfor gælder det Jesus alene. Endnu den dag i dag samles mennesker ved Jesu ”krybbe”. På ny siger de ligesom hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.” På ny finder vi glæden i dette barn, hvormed Gud gav os frelsen.
”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Derfor synger vi med på den nye sang:
Og englenes hære sang: Gud være ære!
En frelser er født på den syndige jord!
For syndere samles dér, hvor frelsen og nåden findes. De behøver evangeliet om Jesus. Derfor mødes de samme syndere ved Jesu kors. Jesus kom og byttede plads med os. Al vor synd blev hans, og hele hans retfærdighed blev vor. Tænk hvilket saligt bytte!
At lytte til englenes sang
Med denne gave, som Gud har givet os i sin søn Jesus, så er det altafgørende, at vi når frelsens mål evigt hjemme hos Gud.
O, måtte dog vi, som endnu her må vandre,
med glæde ret lytte til englenes sang.
På denne vandring må vi ”med glæde ret lytte til englenes sang”. Det er en sang om Jesus, hvor han bliver takket og æret for alt det, han har vundet for dig og mig.
Der er i Guds folk en nød for, at vi alle når frelst igennem vor vandring her i denne verden. Derfor holder syndere sig nær ved Jesu kors. Her er frelsens glæde, som kom til verden ved Jesu fødsel julenat.
Engang skal de stå for Guds trone. ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod” (Åb 7,15).
Da frelste vi skulle lovprise til fulde
det barn, som i krybben i Betlehem lå.
Udgivet af
Thorkil Lundberg
Thorkil Lundberg, sognepræst, Struer