En våd jul

Det var en dag i november. Eftermiddagsmørket var ved at sænke sig omkring huset, og det var koldt udenfor.

Reklamerne for årets TV-julekalender kørte ved hver mulig anledning i både fjernsyn og radio. Børnene sad ved køkkenbordet og tegnede, for noget skulle mor jo holde dem i gang med, mens hun gjorde klar til aftensmad.

Pludselig dryssede store hvide totter af sne ned udenfor. De lyste op i mørket ved genskin fra gadelampen udenfor. Børnene reagerede, så snart de opdagede sneen. „Nu er det juuuuul!!“ lød det fra den midterste, mens den store spurgte mor: „Mor, er det juleaften i aften?“ Mor måtte stille forklare, at det ikke bliver jul, bare fordi der kommer sne, og måske kunne det også ske, at der ikke er sne til jul. Børnene lyttede opmærksomt – men de fangede vist ikke helt mors forklaring. I hvert fald blev der nynnet julemelodier, da børnene fik støvler på til en lille tur ud i den første november-sne.

Hvert år kommer prognoserne. Vejrudsigtens eksperter forudsiger, at der er 40, 50, måske 75 % chance for en hvid jul. Uanset at det nærmest kun sker en gang hvert 20. år, så ligger der et lille barnligt håb i mange af os om, at det da kunne være så rart, om det blev en hvid jul i år. Det er en form for idealbillede for mange af os, selvom det måske stammer fra filmlærredets „Jul i den gamle købmandsgård“ eller reklamernes fortegnede idylverden. For det er og har for mange ofte været sådan, at der til en rigtig julefest hører sne, klare, stærke farver og gerne lidt guld og glimmer til. Det er ligesom forkert, når det regner juleaften!

Når vi sådan lader os fascinere af det smukke juleideal, så er det måske, fordi vi nyder at leve med den store drøm om en glansfuld jul. Men det forbliver jo ofte netop bare det: en drøm. Det er i stedet alt for ofte en anden type jul, vi kommer ud for. Det kan være regn, lidt rusk og let tåget en juleaften, og juledag er det tit gråt, overskyet og tungt i vejret. Belært af erfaringen har de fleste voksne accepteret, at sådan er det bare, mens barnehjerterne hvert år tændes af længsel efter den snehvide jul, så der reageres ved de første snefnug.

Længsel og realiteter

Måske er det ikke bare idealet om de idylliske ydre rammer, der får os til at håbe på en smuk, hvid jul. Måske er det også fordi, vi håber på en jul, hvor tingene er smukke indeni og imellem os. Der er drømmene om, at en fest her i livet kan blive uden skuffelser, svigt og strid. Det er jo en festlig lejlighed, hvor hele familien helst skal være samlet og tingene fungere optimalt.

Desværre kender vi alle – uanset ydre rammer – til skuffelser. Det kan være, at det måske heller ikke lykkes at samle familien denne jul. Måske bryder striden mellem forskellige personer i familien ud igen? Måske kommer de unge og anderledes tænkende med besværlige ønsker til at ændre på vigtige traditioner eller vaner. Det kan få den jul og julestemning, som vi forsøger at bygge op, til at blegne og miste en masse af de stærke farver. Måske ender vi med næsten ikke at turde satse indsatsen på at holde fest. Så kan julen måske igen i år ende med at være en tårevåd jul med skuffelse, smerte og afsavn.

Juleevangeliet og den virkelige verden

Hvis julen var en almindelig familiefest, ville det se skidt ud. Det er julen bare ikke. Det er den fest, vi fejrer, fordi Gud er realistisk og elsker os og kommer til os midt i vore komplicerede livssituationer. Grunden til alle de komplekse og svære ting i vores liv er, at vi alle har kimen til ufred i os. Den kim kalder Bibelen for synd. Den giver sig udslag i vore misforståelser, selvfokuserede tanker og ord og alt det andet tårefremkaldende i både jul og hverdag.

Gud har godt set vore mislykkede julefester, han kender synden som den bagvedliggende årsag til alle ting og har allerede på forhånd givet os en grund til at være glade midt i tårerne. Gud valgte at sende sin søn ind i vores virkelighed – ind i den reelle verden. Det var ikke en beskyttet, tryg tilværelse, han fik. Tværtimod. Han blev født langt hjemmefra af den førstegangsfødende Maria.

Han måtte med på flugt til Egypten, væk fra en sygdomsplaget, despotisk kong Herodes. Han, Jesus, blev misforstået, omtalt som en af Satans håndlangere, blev bespottet, spyttet på, korsfæstet – og døde. Alt dette gjorde han uden synd i reaktionerne på mishandlingen eller synd i nogen som helst anden situation.

Hans fødsel julenat og de 33 års liv på jorden havde ét eneste formål: at give os håb og mulighed for en stensikker og perfekt fest hos ham. Det håb har lov at smitte af på vores fester her i livet, så at vores julefest, selvom den kan mangle hvid sne og familieharmoni, faktisk kan blive til en glædelig fest.

En ny dimension på julen

Der var ikke noget snyd med den måde, Jesus blev født, levede og døde på. Han lod sig helt og aldeles gøre til menneske (samtidig med at han helt og aldeles var Gud). Han blev født som hjælpeløst menneske, voksede op med skolegang, årets gang – skuffelser og glæder. Han så, hvordan mennesker, dengang som i dag, behandler hinanden, og han gjorde noget ved det. Han lod Guds reaktion på menneskehedens fejltrin ramme ham én gang for altid. Han stod fri for synd og valgte at tage konsekvensen af vore liv med synd hele vejen igennem. Han blev både pisket, kronet med tornegrene, slået og spyttet på. Han blev ramt af Guds hellige vrede for vores skyld.

Det skete, da han døde på korset i påskedagene. Gennem hans efterfølgende opstandelse fra de døde blev en vej til den evige glædesfest åbnet – og adgangen er fri for alle.

De, der tager det tilbud til sig, om dem siger han, at de er kommet til tro på ham. Han har lovet også at være helt tæt på den, der kommer til tro på ham, og det giver os en ny dimension på julen. Budskabet om Jesu komme til jord giver en meningsfuld forklaring på, hvorfor vi kan sidde med tårer. Det er på grund af synden – den synd, som Jesus kom for at frelse os fra. Det giver også en ekstra dimension på den måde, at når vore egne fejl og synder er tilgivet, så kan vi måske også tilgive andres fejl og synd mod os.

På den måde bliver det også muligt at holde en glad julefest her i livet, uanset om det er vådt udenfor eller indeni – eller om vores fest bliver ganske vellykket. Uanset de ydre eller indre vilkår giver Jesus et løfte om en evig fest hos ham med fred og glæde, hvor alt det, der piner os her i livet, er endegyldigt forbi. På den baggrund kan vi holde julefest midt i livets skiftende vilkår. Julen og livet bliver sat ind i et større perspektiv. Derfor: Lad Jesus komme ind i din juleforberedelse og med til julefesten, tag hans løfte til dig – og ha’ så en god og velsignet julefest.

Fra hæftet Glædelig jul, Nyt Livs Forlag 2021.
Hæftet kan stadig bestilles ved henvendelse til nytlivsforlag@nytliv.dk – eller man kan bestille det nye julehæfte GAVEN frem til jul.

Lyd

Udgivet af

Knud W. Skov

Knud W. Skov, Herning, projektkoordinator hos Dansk Balkan Mission.