Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

En tom plads

Es 54,5. Om den vanskelige juletid efter at have mistet en af sine kære - og den trøst, Guds ord giver, når menneskeord bliver fattige.

I hjem efter hjem står en plads tom i den kommende jul. Når familien samles for at fejre denne højtidsfest sammen, mangler der en.

For nogle bevirker det, at de med ængstelse ser frem mod helligdagene, hvor de mange minder vælder frem. Livet er blevet så fattigt, efter at det menneske, som man måske var knyttet mest til, ikke er mere.

Her er noget, som ingen udenforstående til fulde forstår. Der er kampe, som hver af os må kæmpe igennem alene. Når bånd rives over, smerter det. Sårene må heles. Livet må begynde igen. Alt bliver anderledes. Man mangler en at dele det hele med. Hvor kærlige, hjælpsomme og forstående andre end er, så kan de alligevel ikke erstatte ham eller hende, som du var helt et med.

Menneskeord føles så fattige, når vi står over for døden. Da føler vi rigtigt, hvad de ord er værd, som vi står bag. Men der er mere at sige, og det forkyndes os i julen. Der er et ord, som ikke noget menneske, men Gud selv, står bag. – Dette ord er Jesus.

Derfor er det ikke rigtigt, når jeg skrev, at der er en kamp, som vi skal gennemkæmpe alene. I sørgekampen er Jesus ved din side. Når livet skal fortsætte, er han med, og i din største ensomhed får du lov til at fastholde, at Herren ikke lader dig i stikken og ikke svigter dig.

I Es 54,5 står der et forunderligt dybt ord: ”Din skaber tager dig til hustru.” Din ægtemand er din skaber.

Det siger dig, at Jesus vil fylde den tomme plads. Du må vende dig til ham, og du må lade dit sind fylde af ham. Retter du dine tanker mod din Frelser dagen igennem, idet du bringer hverdagens små problemer og de mange bekymringer frem for ham, så kommer Herren ind i dit liv på en helt ny måde. Alt bliver forandret. Du erfarer, at Jesus er så nær. Der er mennesker, som i sorgens tunge timer fandt Jesus på en helt ny måde.

Alt på denne jord bærer forgængeligheden i sig. Om få eller lidt flere år er vi alle en grav blandt vores forfædres grave. Sorgen følger slægten. Også denne dag lyder der gråd i hjem, som mister.

Vores fortrøstning er, at alt ikke skal blive ved med at være sådan. Snart, snart kommer Herren, og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet (Åb 21,4). Først i Himlen bliver alt godt.

Lykkelig er du, som ejer troen på, at dine kære, som er gået bort, ikke er mistet. De er hos Jesus, og den, som er hos ham, er jo ikke mistet. Han er gået forud. Du følger efter. Han er nået længere frem på livslinjen end du. For den, som tror på Jesus, skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger (Sl 118,17).

Når en af vores kære er hos Jesus, bliver Himlen rigere for os. Julens højtid bliver aldrig det samme som før. Men midt i smerten kan Herren føre dig dybere ind i fællesskabet med sig og midt i højtiden gøre det evige livs fest så forunderligt levende og nærværende.

Gud give, at dette må ske for dig.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2024. Hele bladet kan læses her.