”Se, jeg forkynder jer en stor glæde,” sagde englen julenat til nogle hyrder, som ikke følte glæde, men frygt. Frygt i hjertet og dog ejere af en stor glæde. Underligt – og dog en alt for hyppig foreteelse.
Og nu skal vi lægge mærke til, at det er en engel fra himlen, som bringer dette bud fra den evige Gud. Det er altså for himlen, at det er en stor glæde. Det er målt med Guds målestok, at deres glæde er stor. Er det muligt? Skulle der virkelig findes en glæde på denne jord, som er stor selv i hans øjne, som rundt om sin trone oplever de himmelske hærskarers sang og fryd og tilbedelse og salige livsudfoldelse?
Vi må se lidt på det.
Det er ikke første gang, vi hører i Skriften om noget, som er stort for Gud på denne jord. Første gang vi hører Herren kalde noget ”stort” her på jorden er, da han siger til Abraham: ”Der lyder et højt skrig fra Sodoma og Gomorra; deres synd er meget stor” (1 Mos 18,20).
Og er der noget, Skriften understreger hele vejen igennem, så er det denne sandhed: Skriget er højt, for synden er meget stor. Skriften er i sandhed et stærkt vidnesbyrd om, at synden er stor – og vel at mærke: stor inde for den hellige Guds trone. Så stærkt er dette vidnesbyrd, at mange har læst Skriften i mange år uden at kunne se andet end dette: Synden er stor.
Julenat ser Gud igen til jorden – som så tit før – men hvad ser han? En stor glæde for alle mennesker – en stor glæde for hele folket (Luk 2,10).
Hvad er dog det for en glæde? I hjerterne var der frygt og ikke glæde. Nej, der var heller ikke en glæde, som var nået til hjerterne endnu. Hvad var det da for en glæde? Jo, siger han:
”I dag er der født jer en frelser” (v.11). I dag har I fået en frelser fra Himlen. I dag har I fra Himlens hellige Gud fået en, som for jeres skyld bærer navnet ”frelser”. Og det skal I vide: Det betyder, at I i ham ejer en glæde, som er stor målt med Guds målestok – en glæde så stor, at den får hele den himmelske hærskares mangfoldighed til at synge og juble ved synet deraf.
Men hvordan skal vi nu fatte lidt af, hvor stor den glæde er? Skriget i mit hjerte er stort over synden. Hvordan skal jeg da kunne gribe, at glæden er stor?
Da Jesus kaldte Paulus til apostel, sagde han om ham: ”Han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn” (ApG 9,15).
Denne apostel skal også få lov til at bringe Herrens frelsernavn frem for dig, som læser disse linjer. Han har nemlig på en vidunderlig måde sammenstillet disse to store ting – synden og Frelseren – i sit brev til romerne i kapitel 5.
Lad os læse to steder fra dette kapitel. Først v. 15 (gl. oversættelse): ”Førte faldet til død for de mange” – altså: var faldet så stort, at døden blev en uundgåelig dom for alle mennesker – ”så er gaven i det ene menneskes, Jesu Kristi, nåde blevet de mange rigeligt til del” – rigeligt til hvad? Jo, rigeligt til at det menneske, som synden uundgåeligt har ført dødsdom over, i denne enes nåde er løst fra denne dom.
Og så vers 20: ”Hvor synden blev større, blev nåden endnu mere overstrømmende rig.”
Her ser du i sandhed, hvor stor den glæde er for dig, at dette er sket for dig, at der er født dig en frelser: Det er så stor en glæde, at Helligånden selv gennem Jesu udvalgte apostel siger, at din synd aldrig kan måle sig med din glæde – at alt, hvad du står anklaget for inde hos Gud, aldrig kan måle sig i storhed med den nåde, som har betalt bod for dig – at din uro i hjertet er for intet at regne i sammenligning med den fred, som for evigt er vundet dig af din frelser – at dommens truende mørke, som du kender i dit hjerte, altid overstrømmes af det kærlighedens og Guds velbehags lys, som du ejer ved det ene, at Guds søn kom for din skyld, levede for din skyld, stred og bad for din skyld, sonede for dig og til sidst opstod og vendte tilbage til Gud for dig.
For rigtignok er synden stor for Gud – Skriften siger det samme. Men offeret på Golgata, Guds elskede søns offer for dig, det er overstrømmende meget større for Gud. Og det er Helligånden, som siger det.
Og rigtignok er anklagerne tunge og alvorlige – Gud dømmer på samme måde i sit ord. Men når Gud ser til sin elskede søn, som han ligger i Getsemane og strider for dig og lider under syndedommen i dit sted på Golgata, da må Gud sige: ”Ti, alle anklager, ser I ikke, hvad min søn har gjort for dette menneske? Det er nok. Det er fuldbragt!”
Og rigtignok er ufreden i dit hjerte tit foruroligende stor, men omkring dig er du omgivet af fred fra Golgatas kors – ja, din ufred er for intet at regne mod den fred, som Jesus har skaffet dig. For den strækker sig fra evighed og til evighed, siger Skriften, og bygger på Jesu fuldbragte gerning, mens ufreden i dit hjerte kun findes i dit hjerte og forgår med dit hjerte, fordi den kun hviler på alt det, som Jesus har sonet.
Så kender du, at synden er stor, kender du, at anklagerne imod dig er alvorlige og vægtige, kender du, at ufreden i dit hjerte er overvældende, så forstår du lidt af, hvor stor den glæde er, som Gud ser, du ejer i Jesus. For er synden stor, så er gaven i Jesu nåde langt mere overstrømmende stor.
”Jamen jeg kender så lidt af den glæde”, siger du.
Jo, ved du hvorfor? Fordi du endnu regner mere med skriget over din synd, som du finder hos dig, end med den Frelser, som Gud har givet dig, og hvis betydning for dig han dog har talt så meget om i sit ord. Du kan jo læse side efter side i den hellige Skrift om denne frelsers betydning for dig.
Når du derfor kender skriget over din synd i dig, så glem ikke, hvad en engel fra Himlen har forkyndt også for dig: at du har i Ham en glæde, som er større. Og når du kender, hvor store og tunge anklagerne mod dig er, så glem ikke, at du har en engels ord for, at du for Gud har en stor glæde, fordi han, som fødtes julenat, bragte en sonetjeneste, som er langt mere for Gud end selv de tungeste anklager, som alle er båret og omsluttet af denne sonetjeneste.
”Jamen hvordan skal jeg bevare denne glæde?”
Du skal allerførst vide, hvor du ikke skal bevare den: Du skal aldrig prøve at bevare den i dit hjerte eller dine følelser eller dine tanker. For der forsvinder den kun alt for hurtigt. Nej, gem den der, hvor du nu har den, og hvor du har fået den af Herren: i Ordet. Og når du igen vil se din store glæde, så tag Ordet frem, som fortæller dig om Jesu store betydning. Der har du det skriftligt fra Gud, hvad han har givet dig hin nat, da englen kom til dem, som var fyldt af frygt.
Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. For i dag er der født jer en frelser.
Fra Julens budskab, udgivet af Evangelisk Luthersk Missionsforening, 1975.
Udgivet af
Frank Jacobsen
Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.