Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin (Sl 4,8).
Salme 4 er skrevet af kong David. Det fremgår ikke, i hvilken sammenhæng han har skrevet salmen, men han er i nød, og i sin nød kommer han til Gud.
Midt i nøden udtrykker David en dyb tillid til Gud – du min retfærdigheds Gud! Du, som har befriet mig fra trængsler (v.2) – og over for de mennesker, der krænker hans ære, vidner han om, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, Herren hører, når jeg råber til ham (v.4). Sådan er hans erfaring med Gud, og ind i denne situation skriver han så i vers 8: Du har givet mig større glæde i hjertet, end man har, når der er rigdom af korn og vin.
Jeg blev standset for dette vers på et tidspunkt, hvor jeg havde svært ved at glæde mig. Verset blev en påmindelse om, at Gud har skænket mig en langt større og dybere glæde end den kortvarige glæde, jeg kan opleve ved timelig og jordisk rigdom, nemlig troens glæde.
Denne glæde gives der også udtryk for i Esajas’ bog kapitel 61, vers 10, hvor der står: Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe.
Troens glæde fryder sig og jubler, fordi Gud i sin store nåde har grebet ind til frelse for synderen. For mig! Han har skænket mig syndernes forladelse og klædt mig i Jesu retfærdighed, og det ufortjent – af bare nåde.
Nogle kapitler længere fremme i Esajas’ bog finder vi et andet vers som står i kontrast til dette, nemlig: Vi blev alle som urene, og al vor retfærdighed blev snavset tøj (Es 64, 5).
Alle! Altså er ingen undtaget. Jeg har intet i mig, som kan fremholdes, og som kan gøre eller hjælpe mig til at blive ren og retfærdig. Alt mit eget, min egen retfærdighed er og vil altid være snavset tøj for Gud. Det er kun på grund af Guds indgriben og Jesu fuldbragte værk på Golgata, at jeg kan stå retfærdig for Gud.
Det er en virkelighed, der gælder enhver, som i tro tager sin tilflugt til Jesus. Det må vi glæde os over, som David gør i Salme 4. Det er en glæde, vi må holde fast ved, også når vi møder trængsler og kommer i nød. Om jeg skulle miste alt andet her i livet, så er der ingen, der kan tage dette fra mig: Jesus og hans værk på Golgata.
O Jesu åbne du mit øje,
at jeg må se hvor rig jeg er!
Jeg har en fader i det høje,
som faderomsorg for mig bær.
Jeg har en broder ved Guds side,
som stedse beder godt for mig,
hans nåde strækker sig så vide,
som himmelhvælvet rækker sig.
Jeg har en talsmand udi nøden,
en trøster og husvaler god.
Jeg har et evigt liv i døden,
en evig fred i Jesu blod.
– Lina W. Sandell-Berg, 1861
Udgivet af
Katrine Lilleøre
Katrine Lilleøre, musikskolelærer i Malung, Sverige.